Annonce
Guldborgsund

Fjernvarmekunder skruer ned - boligforening frygter skimmel

Henning Tønning lod forstå, at han ikke er enig med sit parti - Socialdemokratiet - i fjernvarmesagen. Foto: Flemming Keith Karlsen

Fjernvarmekonflikten har medført priser så høje, at nogle kunder ikke længere har råd til at skrue helt så meget op for varmen som tidligere.

SAKSKØBING Konflikten om fjernvarmen begynder at bide i Sakskøbing. Nu, hvor et statsligt tilskud til elproduktion er bortfaldet, og Maribo Varmeværk ikke længere bidrager til fællesomkostningerne i Refa MSK, er prisen skudt i vejret for kunderne i Sakskøbing Fjernvarmeselskab.

Priserne er steget 40 procent, og det er der nogle, der ikke har råd til, lød det, da Sakskøbing Boligselskabs energiudvalg mandag holdt fyraftensmøde om problemet. I et tætpakket fælleshus blev der nikket, da konsekvenserne af prisstigningerne blev beskrevet.

- Så skruer man ned for varmen. Hvad sker der så? Så kommer der skimmelsvamp, og boligen bliver ødelagt, fastslog Conny Krogh fra boligselskabets energiudvalg, og Carina Jensen fulgte op:

- Jeg er chokeret over, at nogle ældre mennesker skruer ned for varmen, fordi de ikke har råd!

Flere politikere var inviteret, deriblandt Ole Bronné Sørensen (S), som Frede Rasmussen fra energiudvalget stak til i sin velkomst - Ole Bronné Sørensen havde nemlig meldt sin ankomst, men dukkede ikke op.

- Vi tror ikke, han tør møde os, sagde Frede Rasmussen.

Eneste andet byrådsmedlem til stede var Guldborgsundlistens Martin Lohse, der annoncerede, at han var kommet for at lytte. Til gengæld var byrådskandidaten Henning Tønning (S) til stede. Han er også mangeårigt forbrugervalgt medlem af bestyrelsen i Sakskøbing Fjernvarmeselskab og lagde ikke skjul på, at han er uenig i sit partis linje i sagen.

Han gennemgik flere af de faktuelle forhold i sagen, blandt andet at Refa i sin tid indgik en aftale med Sakskøbing Fjernvarmeselskab - en aftale, der var uopsigelig til 2030. Og så kritiserede han bestyrelsen i Refa MSK.

- Bestyrelsen har ikke udvist omhu og afskrevet gælden i tide, sagde han og gik også i rette med, at Refa MSK havde opsagt den ellers uopsigelige aftale ved at lade Refa MSK gå i rekonstruktion.

- Bestyrelsen skønner, at man ikke har råd til at drive værket. Men hallo! Træffer man en beslutning, må man stå ved den, sagde han og argumenterede dermed for, at Refa MSK skulle være gået konkurs, hvorefter de to kommuner, der har kautioneret, skulle have betalt regningen.

Direkte adspurgt forholdt han sig også til, at hans partis spidskandidat, Simon Hansen, ser anderledes på sagen.

- Jeg har meddelt Simon, at jeg ikke er enig med ham. Jeg står last og brast med jer, for jeg har været en del af det i mange år. Jeg har min helt klare opfattelse, og det er den, jeg vil arbejde for i byrådet, fastslog han.

Bob Richard Nielsen fra Dansk Folkeparti vidste godt, at hans budskab ikke var populært i Sakskøbing. Foto: Flemming Keith Karlsen

Det går ud over os

Kritikken af bestyrelsen i Refa MSK fik opbakning fra Conny Krogh.

- Jeg er meget vred på Refa. Det er dem, der løber fra en aftale. Det synes jeg er noget griseri! Der sidder nogle mennesker, der er udpeget til bestyrelsen. De har et bestyrelsesansvar, og det har de ikke levet op til, og så skal det gå ud over os, sagde hun og efterlyste, at de byrådsmedlemmer, der ikke sidder i Refas bestyrelse, griber ind og varetager varmekundernes interesser, når nu bestyrelsen i Refa MSK er mere optaget af at varetage selskabets interesser.

Frede Rasmussen delte hendes vrede og greb tilbage til Refas køb af værket i sin tid.

- Man var ligesom en grib. Man skulle have det varmeværk, og man kendte til, at statstilskuddet til elproduktionen faldt væk. Og uanset hvad de har gjort og troet på, har de begået en kæmpe fejl, og det mener jeg, de skal betale for, sagde han.

Rolf Christoffersen fra Fjernvarmegruppen skød også på Refa MSK's bestyrelse, der består af byrådsmedlemmer.

- Bestyrelsen er 100 procent politisk. Der sidder alle mulige mennesker, der ikke har nogen forstand på fjernvarme, og så sidder der tre mand i baggrunden og styrer det show, sagde han og nævnte, at Refa har åbnet for, at fjernvarmeselskaberne måske kan få plads i bestyrelsen.

Fjernvarmekonflikten vækker bekymring hos mange i Sakskøbing. Foto: Flemming Keith Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er fine venner

Trods kritikken af Refa MSK udtrykte Henning Tønning en optimisme i forhold til, at det vil lykkes at lande en mindelig aftale, der kan løse konflikten. I øjeblikket er strømprisen nemlig så høj, at Refa MSK formentlig igen vil kunne få økonomien til at hænge sammen. Og Sakskøbing Fjernvarmeselskab er i dialog med Refa og har blandt andet lavet en aftale om driften af Sakskøbing Fjernvarmeselskabs gamle olieværk.

- Kan man blive enige, vil man nok kunne komme ned på de priser, der var, før Refa MSK satte dem op, skønnede han og tilføjede, at der dog er en væsentlig forudsætning, nemlig at Maribo Varmeværk vil være med:

- Kan vi blive enige med Maribo, kan det måske lade sig gøre. Og kan det ikke lade sig gøre, kører vi stadig erstatningssagen, og vi har en forventning om at vinde sagen, sagde han.

Mads Lund Hansen, der er nyvalgt formand for Sakskøbing Fjernvarmeselskab, bekræftede, at der er gang i forhandlingerne - både med Refa og Maribo Varmeværk.

- Vores fornemste rolle er at kunne tale med alle involverede, og vi er fine venner med dem alle sammen og taler fint med dem. Vi arbejder på en rigtig god løsning, og det er blevet lidt lettere, efter at det ikke er gennem en advokat, sagde han med henvisning til den tidligere kurator i Refa MSK, Søren Christensen Volder.

Men i forsamlingen blev der set pessimistisk på muligheden for, at Maribo Varmeværk vil være med.

- Hvis Maribo var solidarisk, eksisterede problemet ikke. Så kunne vi komme videre. Vi kunne sammen med Refa forhandle os frem til en løsning, alle kunne være tilfredse med, sagde Rolf Christoffersen.

- Jeg tror ikke, det er en mulighed, bemærkede Frede Rasmussen og fortsatte:

- De har valgt at gå deres egen vej.

Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Bundet af lokalplan

På mødet var der derfor også en del snak om, hvilke muligheder Sakskøbing-borgerne har for at få varme, hvis det ikke skal være fra fjernvarme. En diskussion, som Henning Tønning fandt det helt relevant at have.

- Enhver ansvarlig bestyrelse har en plan B, sagde han, og Frede Rasmussen kunne da også fortælle, at det er undersøgt, hvad det vil koste at etablere luft-til-luftvarmepumper til de 61 beboere på Falkevej.

Det vil koste halvanden million kroner plus et beløb for at forlade fjernvarmeselskabet - men også kræve en ændring af den lokalplan, der kræver, at de er tilsluttet fjernvarmen. Andre talte om jordvarme og om solceller, og Rolf Christoffersen nævnte centralt placerede varmepumper rundt om i byen som en mulighed.

Henning Tønning påpegede dog, at etableringsudgifterne ved de forskellige alternative løsninger kan være store for den enkelte, og at elpriserne er høje, og at varmepumper jo kører på el. Overfor det står, at fjernvarmen har et system med rør og radiatorer, som allerede er installeret. Og at prisen på fjernvarmen nok er steget, men at den ikke ligger langt over gennemsnittet i Danmark.

- Det er ikke det dyreste. Men vi har haft glæde af billig varme i mange år og er måske lidt forvænt med det, sagde han.

Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil ikke være fair

Med i panelet var også Bob Richard Nielsen, der stiller op for Dansk Folkeparti.

Han sagde, at han godt vidste, det ville være upopulært at bringe på banen, men at varmeprisen i Sakskøbing er lavere end i Nykøbing.

- Hvis vi skal lave en aftale nu, så I skal have billigere varme i Sakskøbing, skal vi bryde forsyningsloven. Og der vil kun være resten af Guldborgsund Kommune til at betale. Det vil ikke være fair! sagde han og kritiserede Sakskøbing Fjernvarmeselskab for at føre retssager.

Det fik Kjeld Wagner fra Fjernvarmegruppen på banen.

- Du aner ikke, hvad du snakker om! sagde han og inviterede ham til at komme hjem at få det forklaret.

Og så efterlyste han en melding fra Martin Lohse, der ellers havde puttet sig lidt i debatten. Han kom ikke med konkrete meldinger, men udtrykte et håb om, at der kan findes en forhandlingsløsning.

- Jeg vil sætte min lid til, at vi ad forhandlingens vej har det samme ønske: at der ikke er noget, der går konkurs, og at der ikke er nogen, der skal betale for meget for varmen. Det eneste rigtige er at sætte sig ned, kigge hinanden i øjnene og finde en løsning, sagde han og tilføjede, at Refa måske skulle finde nogle andre forhandlere, der vil kunne møde op med et smil og et glimt i øjet.

Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Henning Tønning lod forstå, at han ikke er enig med sit parti - Socialdemokratiet - i fjernvarmesagen. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Bob Richard Nielsen fra Dansk Folkeparti vidste godt, at hans budskab ikke var populært i Sakskøbing. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Fjernvarmekonflikten vækker bekymring hos mange i Sakskøbing. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var tæt pakket ved bordene i fælleshuset hos Sakskøbing Boligselskab. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet