GULDBORGSUND: Nu er det slut med hemmelighedskræmmeriet.
Afløseren for Thorkild Holmboe-Hay som folketingskandidat for Socialdemokratiets Guldborgsundkreds er nu officielt udpeget.
Ikke overraskende bliver kredsens nye kandidat den nuværende regionsrådsformand Heino Knudsen. Præcis som det blev fortalt allerede i går.
Den beslutning kalder Folketidendes nyhedschef David Arnholm i øvrigt for et kæmpe-scoop.
Kredsformand Bjarne Petersen, der har været med til at træffe beslutningen, fortæller i en pressemeddelelse:
- Heino Knudsen har gennem sit lederskab af regionsrådet vist store politiske evner, engagement, flid og stor samarbejdsevne. Det er vores håb og ønske, at vi med Heino som folketingskandidat kan få disse kompetencer repræsenteret på Christiansborg efter næste folketingsvalg.
Bjarne PetersenHeino Knudsen har gennem sit lederskab af regionsrådet vist store politiske evner, engagement, flid og stor samarbejdsevne.
Selv siger Heino Knudsen om indstillingen af ham som folketingskandidat.
- Jeg er glad og stolt over, at kredsbestyrelsen og byrådsgruppen i Guldborgsund ønsker mig som folketingskandidat, og jeg vil meget gerne stille mig til rådighed.
I samme meddelelse meddeler Heino Knudsen i øvrigt, at han fortsætter som regionsrådsformand for Region Sjælland frem til næste regionsrådsvalg i 2025.