Annonce
Guldborgsund

NY CAFÉ: - JEG ER TRODS ALT TÆTTERE PÅ GADEN NU

Caryn Koepp har tidligere drevet café og risteri i Namibia. Nu prøver hun kræfter med det på den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing. Foto: Anne Katrine Petersen
Mange vil allerede kende Caryn og kaffemærket Ubuntu, men for første gang får de nu lejlighed til at nyde hendes kaffe, brød og søde sager i baristaens egen café.

SAKSKØBING: Der er forskel på smagsløg. På verdensplan og i lille Danmark. Og for Caryn Koepp, der står bag kaffemærket Ubuntu, er det vigtigste at riste og brygge en kaffe, som de lokale efterspørger.

- Det er lidt ligesom kunst eller vin. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Når det kommer til kaffe, skal man bare lade sine smagsløg bestemme, siger hun, der lørdag slog dørene op til sin nye café på Sukkerfabrikken i Sakskøbing.

Et populært tiltag på dagen, hvor der efter et par timer havde været mange forbi. Hvor mange havde de ikke haft tid til at gøre op, men i hvert fald flere end 60.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er lidt ligesom kunst eller vin. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert.

Caryn Koepp, indehaver Ubuntu

Man skal være forsigtig med at generalisere, for smag er som bekendt individuel, men når det er vigtigt at have den rigtige vare på hylden, hvad er det så, Caryn Koepp sigter efter med sin lokalt ristede kaffe?

- Det er især en kaffe, som har toner af nødder og chokolade, knap så frugtrig. Kaffe fra Columbia er ret populært.

Tættere på gaden

Mange vil allerede kende Caryn og kaffemærket Ubuntu, som også forhandles i hendes webshop. Men for første gang får de nu lejlighed til at nyde hendes kaffe, brød og søde sager i baristaens egen café.

Hidtil har risteriet haft til huse i en anden del af den gamle sukkerfabrik, hvorfra solgte hun takeaway-kaffe. Det fik hun opbygget en trofast kundekreds til - og nu åbner caféen i en del af Sakskøbing, som folk ikke automatisk passerer.

- Jeg er trods alt tættere på gaden nu, og flere kender til min kaffe, efter jeg kørte rundt på Lolland-Falster med min kaffevogn sidste sommer, siger den foretagsomme kvinde og tager imod en tom kop fra en kunde.

- Tak for kaffe, det smagte virkelig godt, siger han.

Den nye café er som hovedregel åben torsdag til søndag fra klokken 10 til klokken 16. I uge 7 er den åben hele ugen, og den sidste uge af februar er der helt lukket.

Det blev en velbesøgt åbningsdag i byens nye café. Foto: Anne Katrine Petersen


Caryn Koepp trækker på erfaring fra Namibia. En baggrund, som Café Ubuntu også bærer præg af. Foto: Anne Katrine Petersen 
  • Caryn Koepp har tidligere drevet café og risteri i Namibia. Nu prøver hun kræfter med det på den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing. Foto: Anne Katrine Petersen
  • Det blev en velbesøgt åbningsdag i byens nye café. Foto: Anne Katrine Petersen
  • Caryn Koepp trækker på erfaring fra Namibia. En baggrund, som Café Ubuntu også bærer præg af. Foto: Anne Katrine Petersen 
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket