Annonce
Guldborgsund

Partiformand talte på pladsen

Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, på markedspladsen fredag. Foto: Andreas Johansen

Statsministerkandidaten mødte vælgerne på Døllefjelde Musse Marked.

DØLLEFJELDE En stor, rød bus med en rose på siden trillede fredag ind på markedspladsen foran Westernteltet lige efter klokken var slået 14. Ud af bussen steg Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet og statsministerkandidaten med mest vind i sejlene på nuværende tidspunkt.

Før Mette Frederiksen indtog den stort set improviserede scene, der var sat op til lejligheden, fik vi en snak med Lennart Damsbo-Andersen, socialdemokratisk folketingsmedlem bosiddende i Kettinge. Og han så frem til partilederens besøg på markedspladsen.

- Det er altid fedt her på Døllefjelde Musse Marked, og det bliver spændende at se, hvad Mette har at sige. Vi går og har lidt sjov med de lokale Venstrefolk hernede, og der er god stemning, sagde Lennart Damsbo-Andersen.

Røde kirsebær

Og mens Mette Frederiksen gik rundt og hilste på de lokale på markedspladsen, benyttede en stadeholder sig af opmærksomheden.

- Rigtige socialdemokrater spiser røde kirsebær, kom og køb, råbte han, til store grin fra forsamlingen.

Fra scenen valgte Mette Frederiksen at holde det kort og kontant. Hun satte fokus på, at Socialdemokratiet i hendes øjne kunne skabe et bedre samfund med hende som statsminister.

- De løber stærkt på sygehusene, de løber stærkt på plejehjemmene. Hvis medarbejderne ikke har tid til det vigtigste, tilstedeværelse, så er det ikke et godt velfærdssamfund, lød det fra Mette Frederiksen.

I et interview med Folketidende forklarede Mette Frederiksen, hvorfor folk på Lolland-Falster, i hendes øjne, skulle stemme socialdemokratisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange på LF knokler

- Der er mange gode grunde til at stemme på mig frem for Lars Løkke Rasmussen. Særligt på Lolland og Falster har der været store besparelser på velfærden. Og i forhold til centraliseringen, hvor jeg er helt sikker på, at folk på Lolland-Falster kan mærke, at der er blevet længere til politistationen eller et hospital.

Statsministerkandidaten lagde også vægt på retten til tidligere pension igen skulle være en mulighed i højere grad, og at det lå mange på Lolland og Falster på sinde.

- Jeg ved, at mange på Lolland-Falster knokler. Mange her er startet på arbejdsmarkedet tidligt i livet. De skal have mulighed for at gå på pension, før de er helt nedslidt, sagde formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen - hvorefter hun delte røde roser ud til fremmødte.

  • Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, på markedspladsen fredag. Foto: Andreas Johansen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem