Annonce
Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Pernille Thunøe er uddannet cand. scient. techn. i integrerede fødevarestudier og har været til flere samtaler i København, imens familien har boet i Nykøbing. Hun vil dog helst finde et job lokalt - men det er overordentligt svært. Her ses hun med parrets yngste søn, Vilfred Valdemar. Foto: Maria Glasius Lange
Pernille Thunøe og hendes mand kom til Nykøbing for to år siden med ønsket om at komme ud af byggelarmen i Valby. Han fik hurtigt et job som læge, imens hun fortsat søger. For tilflyttere kan jobmarkedet føles som et lukket land primært for dem med gode, lokale kontakter, oplever hun.

Larmen fra byggeriet af Grønttorvet i Valby var så øredøvende og havde varet i så mange år, at Pernille og Miguel Thunøe Pedersen nysgerrigt fulgte med fra sidelinjen, da et vennepar flyttede til Falster med deres små børn.

De var selv nybagte forældre til sønnen Kalle August og ville helst af alt bare væk fra støjen i København. Miguel Thunøe Pedersen undersøgte muligheden for at få et job på Falster og fandt hurtigt en ledig stilling som læge på sygehuset i Nykøbing. Oven i købet sammen med sin gode ven.

De fandt ud af, at Nykøbing kunne tilbyde gode daginstitutioner til sønnen, og de blev tilbudt en lægebolig et stenkast fra sygehuset. Oven i købet tilbød både Guldborgsund Kommune og sygehuset at hjælpe med at finde et job til Pernille Thunøe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så hun, der er uddannet cand. scient. techn. i integrerede fødevarestudier, vinkede farvel til sin tvivl - og til jobbet i København. For alt tydede på, at Guldborgsund stod klar til at tage imod det veluddannede par med særdeles åbne arme.

Følte sig ikke grebet

Hun oplevede omgående en masse rare mennesker, der var klar til at hjælpe den unge familie med at falde til. Men at finde et job, der passede til Pernille Thunøes kompetencer, blev sværere, end hun havde forventet. Langt sværere.

Da vi flyttede hertil, havde jeg en oplevelse af, at nogen gerne ville gribe mig og hjælpe mig med at finde et job.

Pernille Thunøe

I begyndelsen søgte Pernille Thunøe også i København og var til flere jobsamtaler der. Men hun måtte erkende, at pendlerturen, små børn og en tung vagtplan hos hendes mand var svære at kombinere.

Jobåbningerne omkring Falster og Lolland var til gengæld noget mere sparsomme, og hun endte med meget aktivt selv at henvende sig til virksomhederne med håb om at lave et samarbejde. Eller at skabe sin egen stilling.

Artiklen fortsætter under billedet...

Pernille Thunøe har kompetencer inden for madproduktion og ledelse og har arbejdet innovativt med sunde og bæredygtige måltider samt med produkt- og konceptudvikling. Og det undrer hende, at det har været så svært at finde en virksomhed på Falster og Lolland, som kunne bruge én som hende. Foto: Maria Glasius Lange

- Inden vi flyttede hertil, havde jeg fået det indtryk, at flere parter stod klar til at hjælpe mig med at finde et job. Men da vi endelig ankom, var jeg nødt til at kæmpe for overhovedet at få kontakt.

Hos Business Lolland-Falster måtte hun vente uger på et svar, og da det kom, var der ingen bud på konkrete jobåbninger men mere en inspiration til, hvad hun også kunne gøre for at komme nærmere et job.

Og selvom projektlederen for sygehusets initiativ "Kom Sydpå" gjorde en habil indsats for at række ud til virksomheder, så lykkedes hendes forsøg heller ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Må finde sit felt

- Der har været så mange søde mennesker omkring os. Men at finde et job på Lolland og Falster kan virke som lukket land, hvor kontakten primært sker, hvis man har et stort netværk. Derudover har det været min oplevelse, at det er lettest at finde en jobåbning, hvis man har en meget konkret titel som for eksempel sosu-medarbejder eller sygeplejerske.

Pernille Thunøe fandt efterhånden ud af, at hun skulle skrue lidt ned for sin akademiske baggrund og i stedet fokusere på erhvervserfaringen.

- Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der er efterspurgt i området, og hvad jeg kan byde ind med i forhold til det. Forhåbentlig kommer der noget meningsfuldt ud af den kombination.

Efter to års forsøg på at finde et job har hun og hendes mand været nødt til at sætte en deadline. For udviklingen inden for den branche, hun ønsker at arbejde i, går stærkt. Her er to år lang tid at være væk. Derfor må de forlade deres ellers dejlige oase i det gule rækkehus på en blind vej og flytte tilbage til København, hvis hun ikke har fundet et job til august.

  • Pernille Thunøe er uddannet cand. scient. techn. i integrerede fødevarestudier og har været til flere samtaler i København, imens familien har boet i Nykøbing. Hun vil dog helst finde et job lokalt - men det er overordentligt svært. Her ses hun med parrets yngste søn, Vilfred Valdemar. Foto: Maria Glasius Lange
  • Pernille Thunøe har kompetencer inden for madproduktion og ledelse og har arbejdet innovativt med sunde og bæredygtige måltider samt med produkt- og konceptudvikling. Og det undrer hende, at det har været så svært at finde en virksomhed på Falster og Lolland, som kunne bruge én som hende. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Annonce
Annonce
Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Lolland

Borgmester til borgermøde: Det er ikke fair

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre