- Processen omkring afskaffelsen af store bededag har mildt sagt været håbløs

Til årets 1. maj var socialdemokrater flere steder i landet ikke på talerstolen på grund af regeringens afskaffelse af store bededag.

På Lolland-Falster forholdt det sig anderledes.

Guldborgsunds socialdemokratiske borgmester, Simon Hansen, steg som den sidste taler op på scenen på Torvet i Nykøbing under dagens 1. maj-arrangement.

Han veg dog ikke fra at omtale regeringen og forholdet til fagbevægelsen:

- Processen omkring afskaffelsen af store bededag har mildt sagt været håbløs. Jeg forstår ikke, at man fra regeringens side ikke inviterede arbejdsmarkedets parter inden for døren. Måske er jeg naiv, men jeg er af den overbevisning, at fagbevægelsen selvfølgelig havde taget ansvaret på sig og bidraget til at finde en løsning, der kunne have skaffet det samme provenu, som regeringen mener at opnå ved afskaffelsen af store bededag, sagde han blandt andet.

Borgmesteren adresserede nemlig også udfordringerne ved fremtidens velfærdssamfund, når færre søger ind på velfærdsuddannelser, og færre derfor kan forvente at få den samme hjælp:

- I Guldborgsund Kommune står vi lige nu også foran at skulle træffe svære beslutninger, som uundgåeligt kommer til at kunne mærkes. Både hos vores borgere og vores medarbejdere. Vi skal tilpasse budgetterne til den økonomi, vi har til rådighed. Vi skal fortsat forsøge at stoppe udviklingen på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne stiger år efter år. Vi skal formentlig spare over 30 millioner kroner på administration. Det skal vi gøre, samtidig med at vi også skal investere i kommunens udvikling. Vi skal investere i boliger og arbejdspladser.

- Det er svært at forklare borgerne, når der samtidig skal spares penge. Men hvis ikke vi investerer i udviklingen, så får vi den aldrig vendt. Jeg er optimistisk på Guldborgsund Kommunes vegne. Vi går en god fremtid i møde, hvis vi tør træffe de svære beslutninger og lave de nødvendige prioriteringer for fremtiden.

Han ønskede samtidig, at andet end afskaffelsen af en helligdag kan samle folk på barrikaderne:

- Men hvor er sammenholdet, fællesskabet, underskriftsindsamlinger og demonstrationerne henne, når vi ser på, hvordan vi svigter alle vores unge mennesker? Når vi i dag har et samfund, der svigter 20 procent af vores unge i folkeskolen, fordi vi ikke er i stand til at gøre dem klar til uddannelse. Når vi oplever manglende vilje til at investere i vores erhvervsuddannelser. Når vi kan se, at flere og flere unge oplever at have psykiske udfordringer.

- Hvor er sammenholdet, fællesskabet, underskriftsindsamlinger og demonstrationerne henne, når vi oplever, at man ikke kan få en læge i yderområderne, og der derved sker en skævvridning af vores samfund, hvor de borgere, der fejler mest, ikke har en læge. Hvor er sammenholdet, fællesskabet, underskriftsindsamlinger og demonstrationerne henne, når vi oplever, at de pensionsselskaber, som vi alle sammen er kunder hos, ikke vil investere en eneste krone udenfor Valby bakke.

- Det var da for pokker det, vi burde kunne samles om - og demonstrere imod. Den forskelsbehandling, vores samfund hver eneste dag laver mellem rig og fattig - mellem land og by - og med de muligheder, vi giver vores unge mennesker. Men udfordringen er nok, at det ikke berører os alle sammen. Det berører kun nogen, og så er fællesskabet på tværs af os danskere desværre nok ikke større, end det for de fleste ender ved mig først.