NYKØBING: De fleste har hørt om zombier, men hvad går det egentlig ud på, og hvordan opstod fænomenet?
27. oktober fra klokken 19.00 til klokken 21.00 kan man på Museum Obscurum komme med Louise Sebro, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, på en fascinerende rejse tilbage til 1700- og 1800-tallets Caribien.
Her var plantagelandsbyernes hverdag fyldt med hårdt arbejde, et stort savn efter hjemlandet og kulturelle og religiøse fællesskaber, der var frygtet af europæerne.
Louise Sebro, museumsinspektør, Museum Lolland FalsterAt blive gjort til slave og revet væk fra alt, hvad man kendte, var en traumatisk oplevelse uden sammenligning. Én måde, hvorpå man kunne holde fast i sig selv og sin menneskelighed, var ved at genopbygge og genskabe religiøse fællesskaber.
- Gennem godt 200 år tog det danske rige del i den europæiske slavehandel og sejlede mere end 100.000 afrikanere til vores caribiske øer, for at de kunne arbejde i sukkerrørsplantager. Den danske historie var en del af en langt større, hvor 13-15 millioner mennesker led samme skæbne. Men det var ikke kun mennesker, der blev flyttet. Med dem fulgte generationers skikke, traditioner og tanker, som levede videre i de plantagesamfund, slaverne levede og døde i, fortæller Louise Sebro og fortsætter:
- At blive gjort til slave og revet væk fra alt, hvad man kendte, var en traumatisk oplevelse uden sammenligning. Én måde, hvorpå man kunne holde fast i sig selv og sin menneskelighed, var ved at genopbygge og genskabe religiøse fællesskaber. Der er utallige vidnesbyrd om, hvordan længslen efter hjemland og familie fulgte folk livet igennem.
Kulturer blev blandet
De afrikanske religioner var en vigtig del af plantagelandsbyernes fællesskaber. Det var her, man kunne bevare kontakten til de guder, som passede på én, og til de forfædre, som i vestafrikansk tradition var en vigtig forbindelse til gudernes verden og en vigtig del af familiens liv.
- I Caribien mødtes mennesker fra Senegal i nord til Angola i syd, og i begyndelsen holdt de fleste fast i deres forskellige religioner. Men efterhånden som nye generationer blev født, blev kulturer og religioner blandet - og også påvirket af europæernes kristendom, som efterhånden blev udbredt i den afrocaribiske befolkning, siger Louise Sebro.
Den måske mest kendte blandingsreligion er den haitianske religion voodoo, som i USA og Europa især forbindes med mørk magi og den i populærkulturen ofte sete zombie - den levende døde styret af en ond troldmand eller -kvinde.
- Og denne aften skal vi også høre om zombier. Men vi skal først og fremmest på en fantastisk rejse rundt i Caribien og Vestafrika og høre om guder og ånder, om afrikanere, der begik selvmord på stranden for at rejse via havet hjem, om guder, der besætter mennesker og danser med til store fester, og om hvordan det hele hænger sammen, siger Louise Sebro, der har forsket i vores egen kolonihistorie i Vestindien i mange år.