Annonce
Guldborgsund

Begravelse blandt bøgetræer: Nu skal politikerne tage stilling

I skoven her vil der - hvis alt går efter planerne - blive etableret en skovbegravelsesplads allerede i år. Skoven er ejet af Ny Kirstineberg Gods og Axel Castenschiold, der håber, at det kan blive en anledning til, at endnu flere bruger skoven. Foto: Maria Glasius Lange 
Byrådet i Guldborgsund skal på torsdag tage stilling til, om der i en skov ved Pandebjerg skal etableres en skovbegravelsesplads på cirka to hektar. Det vil der være efterspørgsel til, mener bedemand.

At blive stedt til hvile i en fredelig bøgeskov uden blomsterkranse og stort ståhej har tilsyneladende vundet indpas hos danskerne. Cirka 20 skovbegravelsespladser er indtil nu etableret i Danmark, og minimum én mere kan være på vej.

Skovbegravelser.dk og godsejer Axel Castenschiold har ansøgt Guldborgsund Kommune om at anlægge en urnebegravelsesplads i et cirka to hektar stort fredsskovsområde ved Pandebjerg. Ansøgningen er til beslutning på torsdagens byrådsmøde, og vedtages den, bliver det den første egentlige skovbegravelsesplads på Lolland og Falster, som ikke er ejet af et sogn.

Som barn elskede jeg at ligge i skovbunden og kigge op i trækronerne. Det skal vi også huske at gøre, når vi ikke længere er børn.

Axel Castenschiold, ejer af Ny Kirstineberg Gods

- Jeg vil gerne bakke op om, at folk kommer ud i naturen, og de skal være velkomne til at bruge vores skov, forklarer Axel Castenschiold på vej ud til det udpegede område.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har haft to forskellige arealer i spil, der til sammen dannede 3,6 hektar. Men han har valgt det sted, hvor der var bedst mulighed for at parkere bilen, og hvor der i hans egen optik var mest hyggeligt at bevæge sig rundt.

Hvad er en fredskov?

  • Fredskov er en skov, der beskyttes mod rydning, forhugning, kreaturgræsning og er et areal, hvorpå der altid skal være skov
  • Begrebet opstod i begyndelsen af 1800-tallet, da stigende befolkningstal, krige og mangel på andre energikilder end træ havde ført til næsten total rydning af den skov, som oprindelig dækkede det meste af Danmark.
  • Med skovforordningen af 1805 besluttede regeringen, at de sidste rester af skov skulle beskyttes, og samtidig begyndte staten at plante nye skove og at give tilskud til private jordejeres skovplantning, mod at ejerne forpligtede sig til permanent skovdrift på arealerne. 
  • I dag er ca. 10 procent af Danmarks areal, svarende til 85 procent af skovarealet, fredskov.
Den Store Danske

- Jeg kan godt sætte mig ind i folks ønske om at blive begravet i en skov. Som barn elskede jeg at ligge i skovbunden og kigge op i trækronerne. Det skal vi også huske at gøre, når vi ikke længere er børn. Desuden er det ikke noget nyt at blive begravet i naturen, siger han og peger ned mod vandet.

- I den retning er der cirka 38 gravhøje, og i den retning er der cirka 20. Så folk er allerede blevet begravet herude.

Læs også: Massiv interesse for gammel skole: Buddene kommer nordfra

Historiske skove

Bag virksomheden Skovbegravelse ApS står Jannik Ahlefeldt-Laurvig. Den allerførste skovbegravelsesplads blev etableret i Odense Kommune i 2014, efter at Folketinget i 2008 tillod danskerne at blive begravet i en skov. Et initiativ, som er enormt populært i vores nabolande mod syd.

Skovbegravelsespladser

  • Flere danskere henvender sig til udbydere af skovbegravelsespladser for at blive begravet i fri natur eller i omgivelser, der er mere frie end på en traditionel kirkegård. 
  • I skoven kan man udelukkende blive begravet i en urne - og den skal være bionedbrydelig. 
  • Der findes flere kommunalt drevne skovbegravelsespladser, hvor gravstederne er anonyme. 
  • I Nykøbing findes der en skovkirkegård ved Nordre Kirke, hvor over 60 procent af begravelserne finder sted. Men udover den vil skovbegravelsespladsen på Pandebjerg være den første af sin slags på Lolland-Falster. 
  • Ved en privatejet skovbegravelsesplads er det muligt at få en mindeplade i A5-størrelse lagt oven på gravstedet i skovbunden. Men der plantes ikke, og der sættes ikke blomster i potter eller vaser eller placeres lys. 
  • Det er muligt at reservere et helt træ som en form for familiebegravelsesplads. 
  • Det vil ikke være tydeligt markeret, at man befinder sig på en skovbegravelsesplads. Gravene er en del af naturen. 
Skovbegravelse.dk

I 2018 åbnede den første skovbegravelsesplads i en privatejet skov - det skete ved Stensballegaard i Horsens, og siden slutningen af 2020 er det gået stærkt. Kigger man ned over listen af skovbegravelsespladser, vil man bemærke, at en del er placeret i skove ved et gods eller slot.

- I min optik er det smukt med en skovbegravelsesplads i et område med 3-400 års historie. Selvom herregården skifter ejer, ved vi, at skoven vil bestå, da der er fredskovspligt. Der er landbrugs- og skovarbejdere ansat til at passe skoven, hvilket er en stor fordel, og uanset hvem der ejer området, er der offentlig adgang mellem klokken 6 om morgenen og til solnedgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under den ranke bøg

Han oplever, at der er en stor efterspørgsel på at få en skovbegravelse, og det kan bedemand Mette Denis Teglgaard skrive under på. Hun ejer bedemandsforretningen Mettes Begravelser og får af og til en henvendelse om netop den mulighed. Men indtil nu har der ikke været den mulighed lokalt - bortset fra en skovkirkegård i et hjørne ved Nordre Kirke.

- Umiddelbart tror jeg, at der vil blive en stor efterspørgsel, hvis den bliver etableret. Det er et ønske, der vinder indpas - dels på grund af miljøbevidstheden og at blive omgivet af natur, der får lov at stå. Og dels fordi der ikke er noget krav om vedligeholdelse til eventuelle pårørende.


  • I skoven her vil der - hvis alt går efter planerne - blive etableret en skovbegravelsesplads allerede i år. Skoven er ejet af Ny Kirstineberg Gods og Axel Castenschiold, der håber, at det kan blive en anledning til, at endnu flere bruger skoven. Foto: Maria Glasius Lange 
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb