Hjemløsheden rykker på landet

LOLLAND-FALSTER Få mennesker kender mere til hjemløshed end Erik Søndergaard, forstander på Forsorgshjemmet Saxenhøj, der har 68 værelser, der huser hjemløse både fra lokalområdet og resten af landet.

For forstanderen er det vigtigt at understrege to ting: Alle hjemløse er individer, ikke en homogen masse. Men mange af dem døjer med de samme udfordringer, misbrug og psykiske problemer.

- Der er to kendetegn blandt dem, der ender som hjemløse. Ved første indskrivning her på Saxenhøj har de enten været i et misbrug, eller også har de en psykiatrisk diagnose. Sådan ser fødekæden til hjemløs ud i korte træk. Men hver gang vi møder en hjemløs, skal vi se dem som værende individer. De er lige så forskellige som du og jeg, de har bare det tilfælles, at de ikke har tag over hovedet, fortæller Erik Søndergaard.

Adspurgt, hvordan den typiske beboer på Saxenhøj ser ud, svarer forstanderen yderst præcist:

- På gennemsnitstal vil den hjemløse hos os være 46 år. Og han vil være en han. Det er kun omkring 20 procent af de hjemløse, der er kvinder. Og så har han med 90 procents sikkerhed et misbrug, og med 50 procents sikkerhed er der også en psykiatrisk diagnose hos vores beboere, forklarer Erik Søndergaard.

Der er ikke mange kvinder at finde blandt de hjemløse. Cirka fire ud af fem hjemløse er mænd. Forsorgshjemmet Saxenhøj er altid fyldt, og der må på næsten daglig basis afvises hjemløse enten ved døren eller over telefonen. Grunden til, at der ikke er så mange pladser, er en gruppe hjemløse, der indtil for få år siden gik stort set ubemærket gennem livet - dem, man i faget kalder "kronikere".

- Der er en gruppe, man har fået øjnene op for gennem forskningen. Det er en lille gruppe, som vi kalder kronikerne. De pendler hele deres voksenliv fra forsorgshjem til forsorgshjem, de bruger hele deres liv sådan. Man siger, at 13 procent besætter halvdelen af alle forsorgshjemspladserne. Det er ikke holdbart i længden. Og det er ikke, hvad et forsorgshjem skal bruges til. De skal have nogle andre botilbud, også for deres egen skyld.

Et tilbud til dem, der ikke passer ind i det moderne samfunds stramme rammer, kunne være de såkaldte "skæve boliger", der giver hjemløse mulighed for at få en fast base, hvor de ikke pendler fra forsorgshjem til forsorgshjem. På Saxenhøj har man på nuværende tidspunkt otte skæve boliger, og seks mere er på vej.

- Skæve boliger er en særlig ordning, hvor kommuner kan søge 400.000 per bolig til at lave et sted, hvor de, der ikke kan trives i en normal bolig, for eksempel en opgang med en udlejer og naboer, de skal forholde sig til, kan bo fast. Beboeren er stadig tæt på vores institution, har en mere forstående udlejer og naboer, der ikke bliver skræmt, hvis der bliver råbt højt om natten, men bor i egen bolig tæt på udlevering af medicin og pædagogisk hjælp. Det giver mange af dem en tryghed, de ikke oplever, når de hopper fra forsorgshjem til forsorgshjem over hele landet, forklarer forstander Erik Søndergaard.

Antallet af hjemløse lader til at være stagneret på landsplan. Det viser den seneste opgørelse fra 2019, udført af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Men selv om antallet af hjemløse ikke stiger, sker der alligevel ændringer i, hvor de hjemløse kommer fra, og hvor de befinder sig i landet.

- Normalt er der flere hjemløse i bymiljøerne. Nogle eksperter påstår, at mætningsgraden er nået i København. Hvis man ikke kan få en plads på et herberg der, søger folk ud fra byen. Der var også en flygtningetilgang her for et par år siden, og der ser vi nu de første hjemløse fra den gruppe troppe op her på Saxenhøj. Vi har ikke haft mange med udenlandsk baggrund før, det plejede at være i storbyerne, men nu ser vi dem efterhånden også her. De fylder nu syv eller otte ud af de 68 pladser, vi har til hjemløse, forklarer forstanderen.

Helt konkret viser VIVE's optælling fra 2019, at antallet af hjemløse, der er registreret i Guldborgsund Kommune, er gået fra 90 til 100 siden 2017. Men selv om der er kommet flere hjemløse på bare få år, vil Erik Søndergaard gerne understrege, at sikkerhedsnettet fanger langt de fleste gennemsnitlige borgere, før de står uden tag over hovedet.

- Der er nogle myter om hjemløshed i samfundet. For eksempel tror mange, at hvis du bliver fyret, så går du helt til bunds, og det passer simpelthen ikke. Der er også myter om skilsmisser, og det er den samme sang - det er stadig et fåtal af mænd, der ender på forsorgshjem, selv om de bliver smidt ud hjemmefra af konen. De fleste har et netværk, der fanger dem. Det er ikke attraktivt at bo på et forsorgshjem - det er en absolut nødløsning, forklarer Erik Søndergaard.

Ofte er økonomien dog en udfordring. Og så må der tænkes kreativt.

- Hvis du kigger på Nykøbing, og hvem der bor på byens tre kollegier, så er der rigtig mange socialt udsatte og ikke studerende. Det er der af én bestemt grund - huslejen er til at betale.

Læs mere de næste sider