To store dagsordener har afgjort valget. For anden gang siden 1979 kan Siumut blive sat uden for indflydelse.
Tirsdag gik grønlænderne til valg. Og onsdag formiddag giver resultatet af stemmeoptællingen et flertal til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) ved valget til Inatsisartut, Grønlands parlament.
Dermed får partiet med Múte Bourup Egede som formand førsteret til at danne en regering.
De store dagsordener, som har været udslagsgivende for valget, er spørgsmålet om et mineprojekt i Kuannersuit, Kvanefjeldet, og de interne stridigheder i det ellers historisk regeringsbærende parti Siumut.
Det mener Rasmus Leander Nielsen, som er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
- Kvanefjeldet har fyldt meget i kampagnen. Her har IA haft en meget markant profil. Ud over inatsisartutvalget er de lykkedes med at vinde kommunalvalget i Sydgrønland. Det peger også på, at Kvanefjeldet har en stor betydning, siger han.
Det er anden gang siden 1979, at et andet parti end Siumut i givet fald skal stå i spidsen for Naalakkersuisut, Grønlands Selvstyre.
Rasmus Leander Nielsen ser flere muligheder for regeringsdannelse, men finder det lige nu mest sandsynligt, at IA går sammen med partiet Naleraq om at danne regering.
Sammen har de to partier de nødvendige 16 mandater, der skal til for at danne en flertalsregering.
Men Rasmus Leander Nielsen ser også andre muligheder.
- Hvis der kan blive drukket meget kaffe de næste dage, kunne man også forestille sig en storkoalition med Siumut og IA. Her er problemet de interne stridigheder i Siumut, som fortsætter, siger han.
Spørgsmål: Hvordan kan to partier, der har så store uenigheder i minespørgsmålet, samarbejde?
- Den primære årsag vil være at få skabt stabilitet i grønlandsk politik efter turbulente år. De har siddet sammen flere gange i Grønlands historie, siger han.
- Vi kan ikke udelukke noget, det kommer an på forhandlingerne de næste dage, siger han.