Tusindvis af danskere har de seneste dage tilmeldt sig et register over donorer af stamceller.
Siden torsdag i sidste uge er der kommet knap 8000 nye tilmeldinger.
Det svarer til, hvad der normalt kommer på et helt år.
Strømmen af tilmeldinger kommer, efter at Høje-Taastrups leukæmiramte borgmester, Michael Ziegler (K), torsdag fortalte på Facebook, at han havde fundet en stamcelledonor.
- Tilmeldingerne begyndte at tikke ind, lige da opslaget var kommet på Facebook, fortæller afdelingslæge Randi Berg, Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Den sygemeldte borgmester fik i oktober sidste år konstateret akut leukæmi. Det satte jagten i gang efter en stamcelledonor.
Blandt 30 millioner tilmeldte stamcelledonorer på verdensplan blev der fundet et match hos en kvinde i Chile.
Lægerne vil nu høste stamceller fra den chilenske kvindes blod og sende dem med et fly til Danmark. Derefter vil cellerne blive transplanteret til Michael Zieglers knoglemarv.
Stamcellerne skal igangsætte en udvikling af nye blodceller, som kan erstatte de syge eller manglende celler hos patienten.
Michael Zieglers fortælling har for alvor fået manges øjne op for mulighederne for stamcelledonation, lyder det fra Randi Berg.
- Det betyder rigtig meget. Vi er interesseret i at have et stort donorregister med mange donorer, så vi kan finde en matchende donor til alle patienter.
- Vi går alle rundt med unikke vævstyper. Derfor er det vigtigt at få mange forskellige vævstyper repræsenteret i vores register, så vi kan finde et match til alle, forklarer hun.
I øjeblikket er der ifølge afdelingslægen cirka 87.000 donorer registreret.
Målet er, at 10 procent af danskerne - altså godt en halv million borgere - skal være tilmeldt som stamcelledonorer.
Det mål har man ifølge Randi Berg eksempelvis nået i Tyskland, og det vil ifølge lægen "virkelig gøre en forskel".
Man kan blive stamcelledonor, hvis man er sund og rask og mellem 18 og 55 år.
Tilmelding kan ske via hjemmesiden sundhed.dk.
Når man tilmelder sig, får man tilsendt tre vatpinde, som man skal skrabe i munden og returnere til registreret. Det gør det muligt at bestemme vævstypen.
Hvis der på et tidspunkt bliver brug for ens stamceller, bliver man kontaktet og skal så endelig tage stilling til, om man ønsker at gennemføre stamcelledonation.
/ritzau/