Annonce
Indland

En modvillig stjerne trådte frem i spotlyset

Tracy Chapman dukkede uventet op til en duet ved grammyuddelingen i Los Angeles i februar. Her var countrymusikeren Luke Combs nomineret for sin version af Chapmans 35 år gamle kæmpehit "Fast Car". Foto: Mike Blake/Reuters

Sanger og sangskriver Tracy Chapman blev med ét verdensberømt for sine nærværende og socialt engagerede hits. Men da berømmelsen blev for voldsom, bakkede hun.

En snarlig 60-års fødselsdag markeres ikke bedre end med den hyldest, som den amerikanske sanger og sangskriver Tracy Chapman fik ved sin overraskende optræden ved grammyuddelingen i februar.

Hun kom uventet og uændret, som da hun forsvandt - blot tilføjet sølvstænk i afrofletningerne - efter et mangeårigt selvvalgt liv helt uden for spotlyset.

Pludselig stod hun der. Genert smilende over kollegernes massive klapsalver med sin guitar, samme bløde stemme og signatursangen "Fast Car".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anerkendelsen understreges af, at nutidens allerstørste popstjerne, Taylor Swift, hædrede Chapman med stående hyldest hele vejen under nummeret.

Dagen efter var "Fast Car" den mest streamede sang på Apple iTunes. 35 år efter Chapman hittede med nummeret.

Den 30. marts fylder Tracy Chapman 60 år.

"Fast Car" fra hendes folkpoppede debutalbum blev i 1988 hendes "fast track" til akut berømmelse, selv om hun havde spillet guitar og skrevet sange, siden hun var otte.

Albummet solgte seks gange platin og modtog tre grammyer ud af seks nomineringer. Hun var en verdenssucces.

Den dryssede også over Danmark, hvor Midtfynsfestivalen i 1989 smed en anselig del af deres musikbudget efter hende.

Det sprængte festivalens hidtidige rammer totalt, da 63.000 betalende gæster væltede ind. Midtfyn var det år større end Roskilde.

Men det massive menneskemylder på alt for lidt plads på jagt efter en megastjerne var milevidt fra Chapmans nedtonede, intime guitarunivers og politiske sange.

Det samme var den gigantiske hvide limousine, som nogen af uvisse årsager havde besluttet, at hun umiddelbart efter blev kørt væk i fra den midtfynske pløjemark.

Disse og mange andre oplevelser er muligvis nogle af årsagerne til hendes senere mangeårige tilbagetrækning fra spotlyset.

Hun har ganske vist udgivet yderligere syv albummer med svingende succes.

Det seneste var helt tilbage i 2008, og hun har kun optrådt sporadisk en håndfuld gange siden 2009.

Som da hun i 2020 i forbindelse med præsidentvalget optrådte med "Talkin' 'bout a Revolution" på "Late Night with Seth Meyers" for at få folk til stemmeurnerne.

Om sin afvisning af berømmelsens bimlende hamsterhjul sagde hun i et sjældent interview med Irish Times i 2015, at offentlighedens spotlys dengang som nu føltes ubehageligt for hende.

Så efter den succesfyldte grammyoptræden trådte Tracy Chapman med et stille smil tilbage i mørket igen.

Hun har aldrig talt om sit privatliv offentligt. Men hun har været kæreste med forfatteren Alice Walker og senere med skuespiller og manuskriptforfatter Guinevere Turner.

/ritzau/

  • 66th Annual Grammy Awards in Los Angeles
    Tracy Chapman dukkede uventet op til en duet ved grammyuddelingen i Los Angeles i februar. Her var countrymusikeren Luke Combs nomineret for sin version af Chapmans 35 år gamle kæmpehit "Fast Car". Foto: Mike Blake/Reuters
Annonce
Indland

Hjemsendt forsvarschef truer med søgsmål mod ministerium

Indland

OK køber halvdelen af kriseramte Coop: Det kommer det til at betyde

Annonce
Annonce
Nykøbing

Landsdækkende kæde åbner i nye lokaler i Nykøbing: Se hvornår her

112

Hastede mod "gårdbrand" - noget helt andet ventede

Indland

OK køber halvdelen af kriseramte Coop: Det kommer det til at betyde

Indland

Hjemsendt forsvarschef truer med søgsmål mod ministerium

Lolland

"Mystiske mænd" gik rundt med våben: - I år skal vi ikke have betjente i skudsikre veste frem

Lolland

Vil du eje “Smålandshavet”? Nu er den sat til salg

Trafik

Mange måneders trafik-problemer venter

Guldborgsund

Voldsomme skader: Så mange millioner skal kommunen betale

Politik

Aftale indgået: Nu fjernes de fra egne erstatningssager

Indland

Fredag ruller 25 milliarder ind på danskernes konti

Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: Nu åbner den endelig

Rødbyhavn

Jubler over drømme-adressen: Nu åbner Lidl

Lolland

Tilmeldte sig som den første: Million-investering er sat på skinner

Rødby

Tidligt morgenuheld: Bil endte på taget

Indland

Statsministeren varsler sundhedsudspil

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sort morgen på Falster: Mange borgere ramt af strømafbrydelse

Lolland

Rute 9: Ministerbesøg til Lolland er udskudt

Lokal nyt

Før forhandlinger: Vil give læger i yderområder mere tid til den enkelte patient

Indland

Skats overvågning kan potentielt afsløre din præcise lokalitet

Sundhed

Altafgørende for vores sundhed: - Vi står med en akut mangel

Indland

Regioner vil gøre længere rejser med tog og bus billigere

Lokal nyt

2023 blev endnu et hårdt år for Folketidende - men 2024 tegner langt bedre