Annonce
Indland

Forening vil give donorvalg når man alligevel skal besøge borgerservice

Ved indgangen til 2024 viser tal fra Dansk Center for Organdonation, at der stod 442 borgere på venteliste til et nyt organ. (Arkivfoto).
Kampagner i forbindelse med nyt pas eller kørekort bør opfordre til organdonation, mener Lungeforeningen.

Hvis der bliver indført et aktivt fravalg af organdonation, som regeringen foreslår, vil sundhedspersonalet oftere kunne havne i situationer, hvor familien reelt ikke ved, hvordan den afdøde forholdt sig til organdonation.

I stedet for et aktivt fravalg af organdonation bør man i stedet opfordre folk til tilmelde sig donorregistret på andre måder som for eksempel flere kampagner.

Det mener man i Lungeforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kunne være, at man skulle opfordre folk, når de får kørekort, eller når de skal have nyt pas eller på anden måde er i forbindelse med det offentlige, siger Lungeforeningens bestyrelsesformand Torben Mogensen.

I Lungeforeningen mener man ikke, at det vil ændre meget på dagligdagen, hvis man indfører et aktivt fravalg.

For det er en meget stor beslutning at være donor - også for de pårørende - mener Torben Mogensen.

- Som det er i dag, når der er aktivt tilvalg, så ved de pårørende, at der er truffet en aktiv beslutning. Det hjælper dem, når de står i en alvorlig situation. Med aktivt fravalg vil de pårørende alligevel ikke stå i en anden situation, end man gør i dag, siger formanden.

Torben Mogensen fortæller, at han selv har talt med flere pårørende, dengang har arbejdede som intensiv læge.

- Donation var virkelig et alvorligt valg for de pårørende, siger han.

Derfor mener han og Lungeforeningen, at det aktive fravalg kan medføre diskussioner i familierne, i forhold til at den afdøde ikke har meldt sig fra systemet.

- Det kan hurtigt ende i noget meget ubehageligt, og derved er der risiko for, at flere familier siger nej til organdonation, siger han.

Torben Mogensen påpeger, at som modellen er i dag, er det ekstremt sjældent, at familierne siger nej til organdonation, hvis den afdøde har tilmeldt sig organdonorsystemet.

Ved indgangen til 2024 viser tal fra Dansk Center for Organdonation, at der stod 442 borgere på venteliste til et nyt organ. Nogle dør undervejs.

Derfor understreger man i Lungeforeningen også, at det er vigtigt, at man har et fælles mål med regeringen:

- Nemlig at få så mange som muligt til at være donorer. Men vi tror bare ikke, at det er måden at lave et aktivt fravalg, siger formanden.

Læserarrangement om organdonation

Folketidende har i en stor artikelserie opsøgt pårørende til en organdonor og organmodtagere for at give et indblik. Eksperter i organdonation har bidraget med deres viden, og borgere på Lolland-Falster har sat ord på, hvordan de har det med at donere deres organer.

Folketidende tager nu artikelserien videre i det fysiske rum og sætter fokus på organdonation ved et læserarrangement 28. februar. Her vil regeringens udspil uden tvivl også blive et emne.

Læs mere om læserarrangementet og tilmelding her.

/ritzau/

  • RB-plus : Organdonation
    Ved indgangen til 2024 viser tal fra Dansk Center for Organdonation, at der stod 442 borgere på venteliste til et nyt organ. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Randers Kommune kræver knap 120 millioner fra Nordic Waste

Indland

Medicin kan sætte turbo på nedbrydelsen af PFAS i kroppen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Unge iværksættere fra Falster slog rekord i Løvens Hule

Lolland

Ny ejer vil realisere kæmpe ferieby på Lolland

112

Hurtig indsats: Bilbrand slukket før brandvæsnet nåede frem

Indland

Randers Kommune kræver knap 120 millioner fra Nordic Waste

112

271 taget i fartkontroller

Sport

NFC vender 0-2 til uafgjort i næstsidste testkamp

Lokal nyt

Lægemangel: Det står værst til i vores region

Sport

NFC-talent fik første startplads på landsholdet i dansk sejr

Lolland

Lokal forfatter nomineret til fornem pris

Indland

Medicin kan sætte turbo på nedbrydelsen af PFAS i kroppen

Vejret

DMI udsender varsel: Færgeafgange aflyst

Vejret

Voldsomt vejr på vej: Orkanstød rammer om under 24 timer

Guldborgsund

Nu er det afgjort: De skal bygge sygehusets nye sengebygning

Indland

Første gang i over et årti faldt salget

Lokal nyt

Andre golfklubber drukner - men her holder de åbent

Annonce
Annonce
112

Sigtet for voldtægtsforsøg og vold: Nu er 40-årig bag tremmer

Sport

Ærlig Cecilie Greve: - Det resultat kan vi godt leve med

Sport

NFC henter tårnhøj spiller i Hillerød

Femern

Nu har Femern-projektet nået lærlinge-milepæl

Lolland

Syrebombe smidt på Bjarnes museum

Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Lokal nyt

Pengeregn over Lolland-Falster: Kvart milliard udbetalt