En hidtil ukendt struktur i hjernen på mennesker er blevet fundet. Det er en supertynd hinde, der består af ét lag celler, og den viser sig at spille en rolle for hjernens immunforsvar.
Det er danske og amerikanske forskere, der har gjort fundet, og en forskningsartikel om emnet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.
En af forskerne er Maiken Nedergaard, professor fra Københavns Universitet og det amerikanske University of Rochester. Hun kalder fundet af den fjerde hjernehinde fantastisk.
- Hvis man finder noget, der er basalt, er det af betydning for stort set alle de hjernesygdomme, vi kigger på.
- Det er i og for sig en ny ting at studere, og man kan studere den i stort set alle hjernesygdomme, siger hun.
Håbet er, at opdagelsen kan føre til en bedre forståelse af Alzheimers og sklerose.
Der er tale om et tilfældighedsfund.
Kjeld Møllgård, der er professor i neuroanatomi på Panum Instituttet ved Københavns Universitet, ledte efter noget helt andet, da han skar hoveder fra døde genmanipulerede mus i skiver og opdagede den fjerde hjernehinde.
At han skar i hele hoveder og ikke alene hjernen førte til, at han så membranen.
- Når man vil undersøge hjernen, tager man normalt hjernen ud. Når man gør det, bliver membranen ødelagt. Derfor har man ikke kunnet se den, siger Maiken Nedergaard om årsagen til, at fundet først er gjort nu.
I mere end 50 år har Kjeld Møllgård undervist medicinstuderende i hjernens opbygning, herunder at der er tre hjernehinder.
Men det er forkert, og lærebøger på området skal derfor skrives om med den nye viden. 80-årige Møllgård kalder det over for Lundbeckfonden for sin karrieres vigtigste resultat og noterer, at det er "ret sjovt, at det sker for mig i denne alder".
Sammen danner de fire hinder en beskyttende barriere om hjernen.
Den nyfundne hjernehinde hedder SLYM og har flere funktioner. Den ene er, at den opdeler væsken i hjernen i to rum, så der er beskidt væske i det ene og ren væske i det andet.
- Det vil sige, at det glymfatiske system, som renser hjernen, når vi sover, får ledt ren væske ind, når man har en sund og frisk hjerne, mens det beskidte kan løbe ud en anden vej, siger Maiken Nedergaard.
Går membranen i stykker, bliver væskerne blandet sammen. Det kan være problematisk, fordi det kan føre affaldsstoffer såsom nedbrudte proteiner tilbage i hjernen.
Den anden funktion er forbundet til hjernens immunsystem. Immunceller i hinden skanner løbende hjernehindevæsken for tegn på infektion eller celleskader. Finder de et problem, aktiverer de immunforsvaret.
Det er disse egenskaber, som forskere vil se nærmere på i et håb om at blive klogere på sygdommen Alzheimers og andre sygdomme, hvor hjernen og dens funktioner nedbrydes.
/ritzau/