Annonce
Indland

Amputationssag har udløst erstatninger for 33 millioner

95 patienter har indtil videre fået tilkendt erstatning i i alt 110 sager om unødige benamputationer efter fejl på sygehuse og hos praktiserende læger, viser opgørelse ifølge Berlingske. (Arkivfoto). Foto: Martin Schutt/Ritzau Scanpix
Patienterstatning har givet erstatning i 110 sager og ser amputationssag som en af de alvorligste nogensinde.

To år efter amputationssagen i Region Midtjylland har Patienterstatningen tilkendt erstatninger for godt 33 millioner kroner i 110 sager.

Det skriver Berlingske.

I alt handler det om 95 patienter. Det fremgår også af Patienterstatningens egen hjemmeside. Her kan man se, at i alt 442 patienter har søgt erstatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

274 er blevet afvist, mens 73 stadig venter på en afgørelse.

Når antal patienter og sager er forskellige, skyldes det ifølge Berlingske, at nogle har fået erstatning i flere sager, der er sket forskellige steder i sundhedsvæsenet. Det kan være hos egen læge og på hospitalet.

Patienterstatningen anser det for at være en af de største og mest alvorlige sager vedrørende serieskader nogensinde, skriver avisen.

Den gennemsnitlige erstatning ligger på 337.964 kroner. Den højeste, der er udbetalt til en enkelt patient, ligger på 5,1 million kroner.

Patienterstatningens egen opgørelse

Sagen med amputationer, der muligvis kunne have været undgået, rullede i Region Midtjylland i 2022.

En undersøgelse viste, at en række amputationspatienter i regionen muligvis kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide.

De pågældende patienter blev vejledt i at søge erstatning.

Efter den midtjyske gennemgang gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang. Også her blevet der fundet patienter, som fik vejledning i at søge erstatning.

Det gjaldt over 400 patienter for de tre regioner.

Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast, kalder det over for Berlingske "en ulykkelig sag" for patienterne.

- Jeg håber, at vores afgørelser hjælper patienterne med at få en afklaring af deres forløb, uanset om vi kunne give erstatning eller ej, siger hun til avisen.

Patienterstatningen er den myndighed i Danmark, som afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade i sundhedsvæsenet eller har fået bivirkninger ved medicin.

Patienterstatningen tildeler erstatning. Erstatningen finansieres og udbetales af den erstatningspligtige - typisk én af de fem regioner.

Ifølge Berlingske har Region Midtjylland stået for den største udbetaling. De tegner sig for godt 21,5 millioner kroner i 64 af sagerne.

Dernæst kommer Region Sjælland, som har betalt knap 6,8 millioner kroner i samlet 25 sager.

/ritzau/

  • Amputation
    95 patienter har indtil videre fået tilkendt erstatning i i alt 110 sager om unødige benamputationer efter fejl på sygehuse og hos praktiserende læger, viser opgørelse ifølge Berlingske. (Arkivfoto). Foto: Martin Schutt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid