Annonce
Indland

Sprøjtemidler i over halvdelen af de danske vandboringer

- De nye tal er alarmerende og understreger blot behovet for hurtig politisk handling, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding om nye tal for pesticider i drikkevandet. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Masser af pesticider i drikkevandet lægger pres på forhandlinger om en ny aftale om at beskytte grundvandet.

Mere end halvdelen af alle danske drikkevandsboringer er forurenede med pesticider.

Det viser den nyeste grundvandsovervågning af drikkevandet ifølge tal fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

Tallene er i en rapport sendt til høring i Miljøstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Antallet af forurenede drikkevandsboringer har været kraftigt og konstant stigende fra 2016 til nu.

Det skyldes også, at vandselskaberne tester for stadigt flere pesticider i deres overvågning.

Seniorforsker Anders Risbjerg Johnsen fra Geus forventer derfor af samme grund også yderligere stigninger de kommende år.

- Vi vil nok snart se et nyt hop op på grund af et meget udbredt svampemiddel i frugt og bær og i maling, siger han.

Ifølge en bred politisk aftale i 2019 skulle drikkevandsboringerne beskyttes mod pesticider.

Forligskredsen med daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i front aftalte, at der skulle laves et sprøjteforbud i 2023, hvis den frivillige indsats ikke lykkedes.

Tirsdag skulle regeringen have startet forhandlingerne om en ny akutplan for at beskytte de mest sårbare boringsnære drikkevandsområder, de såkaldte BNBO’er. Forhandlingerne er imidlertid udsat til efter vinterferien.

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) er der brug for en evaluering af, hvordan det er gået med de frivillige aftaler.

De sidste tre år er det kun lykkedes at beskytte fem procent af de sårbare drikkevandsområder omkring boringerne.

Den konservative miljøordfører, Mette Abildgaard, kalder det skandaløst, at man ikke er nået længere ad frivillighedens vej på tre år.

- Hverken ministeriet eller kommunerne har levet op til deres ansvar, siger hun.

Også Danmarks Naturfredningsforening er i oprør.

- De nye tal er alarmerende og understreger blot behovet for hurtig politisk handling. Vi ved, at det vil hjælpe at forbyde sprøjtning omkring selve drikkevandsboringerne, siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding.

- Men der skal endnu mere til. Derfor har vi sammen med vandværkerne peget på grundvandsparker med sprøjteforbud på de omkring 200.000 hektar omkring boringerne, hvor drikkevandet dannes.

/ritzau/

  • Dansk Golf Union vælger ny formand på repræsentantskabsmøde
    - De nye tal er alarmerende og understreger blot behovet for hurtig politisk handling, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding om nye tal for pesticider i drikkevandet. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt