Danske unge flokkes om gymnasiet, og alt for få tager en erhvervsuddannelse.
Sådan lyder fortællingen i disse år, men flere kortlægninger af unges valg af uddannelse viser ifølge Jyllands-Posten, at der er store forskelle fra kommune til kommune.
I knap halvdelen af landets kommuner er det ifølge en analyse fra Danske Gymnasier allerede mere end 25 pct. af de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse to år efter, at de har forladt folkeskolen. Det er regeringens mål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
Mønsteret er, at især unge i provinsen tager en erhvervsuddannelse, mens billedet i hovedstadsområdet er omvendt.
Forskellene viser ifølge flere uddannelsesforskere, at det er meget svært at ændre unges valg af uddannelse, som politikere har forsøgt at gøre det med adgangskrav og en reform af erhvervsuddannelserne. Unges uddannelsesvalg handler nemlig primært om lokale traditioner, forældrenes uddannelse, kammeraternes valg, og hvilke uddannelser der er lige der, hvor man bor.
- Der er ikke noget at sige til, at få unge i København søger en erhvervsrettet uddannelse, når en stor del af industrivirksomhederne er flyttet ud af hovedstaden de seneste 30 år, siger Christian Helms Jørgensen, professor og uddannelsesforsker på Roskilde Universitet, til Jyllands-Posten.
Læs mere på www.jyllands-posten.dk