Annonce
Kultur

Christopher måtte lave aftale med konen

Christopher spiller hovedrollen som Elliot i Netflix-filmen "A Beautiful Life". Under optagelserne kæmpede han især scener, hvor han skulle græde, råbe eller skrige på kommando. (PR-foto). Foto: Emilia Staugaard/Netflix/PR-foto/Free

Sangeren Christopher spiller sin første hovedrolle i Netflix-filmen "A Beautiful Life". Derfor måtte den autodidakte skuespiller gå ind i rollen med hud og hår.

Sangeren Christopher viser en helt ny version af sig selv, når han fra 1. juni optræder i sin første hovedrolle på filmlærredet.

Det bliver endda foran flere hundrede millioner brugere verden over i Netflix-dramaet "A Beautiful Life".

- Jeg har bare kastet mig ud i den her rolle, så der har ikke været tid til at lære at spille skuespil fra A til Z. Jeg har bare skullet være Elliot, fortæller Christopher.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 31-årige popstjerne har været en del af den danske - og siden den internationale - musikscene i mere end et årti og har indtaget æteren med hits som "Told You So" og "Tulips".

Musikken er også afsættet i hans store hovedrolledebut. I "A Beautiful Life" spiller Christopher fiskeren Elliot, der gemmer på en gudsbenådet sangstemme. Det opdager en manager, som sætter ham sammen med sin datter, der er producer.

Filmens titel udspringer af nummeret "A Beautiful Life", som Christopher har skrevet til dramaet. Han har selv skrevet og indspillet alle sangene til filmen, og de har faktisk været med til at udforme manuskriptet.

Mens Christopher er en sikker sangskriver, har den helt store udfordring været at ramme tonerne i skuespillet.

I "A Beautiful Life" spiller Christopher Elliot, som har en stor kærlighed til musikken og derfor prøver at finde sin vej i livet med sin sangstemme. (PR-foto). Foto: Martin Dam Kristensen/Netflix/Free

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har stået i en situation som musiker, hvor jeg har tænkt: "Det her ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal løse". Men det fik jeg lov til at prøve nogle gange i løbet af den her proces, fortæller Christopher.

Derfor har han måttet kæmpe med at slippe kontrollen, hvis en scene ikke lige har spillet helt.

- Det er ikke det samme, som når jeg laver min musik, hvor det er min plade, min sang, min tekst og mig, der står på scenen.

- På den måde er det et kæmpe kontroltab at være en del af den her slags maskine, hvor man ikke har så meget at skulle have sagt, fortæller Christopher.

Og for at spille Elliot så autentisk som muligt på lærredet uden den store skuespillererfaring i rygsækken forsøgte Christopher at være i rollen i hele optageperioden - også uden for kameraet.

- Jeg var så meget inde i hovedet på Elliot, at hvis jeg skulle gå ind på en tankstation og vælge noget, som Elliot ville vælge, så ville jeg vælge det rigtige, fortæller Christopher med et smil.

Det gjorde også, at perioden blev meget intens for ham, fordi han hele tiden var optaget af sit arbejde. Og det kunne være udfordrende at forene med familielivet derhjemme.

Efter optagelserne til "A Beautiful Life" har Christopher lavet en aftale med sin kone, Cecilie Haugaard, om, at han i fremtiden maks skal være væk ti dage ad gangen og eksempelvis være hjemme i to uger, hvis han har været på turné i to uger. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

- Jeg havde et barn på vej under optagelserne og et barn under et år, så det var virkelig hårdt at være væk i seks dage om ugen, fortæller Christopher.

Han blev far til lille Isabelle i april. Og i forvejen har han og hustruen datteren Noelle, der er fyldt to.

Efter optagelserne til "A Beautiful Life" har han lavet en aftale med sin kone, Cecilie Haugaard, om, at han i fremtiden maks skal være væk ti dage ad gangen og eksempelvis være hjemme i to uger, hvis han har været på turné i to uger.

- Det bliver noget med at blive bedre til at sige nej til nogle ting. Og helt klart vælge de ting, jeg siger ja til, med omhu, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne godt være åben over for at være dramatisk skuespiller. Men det vil også betyde, at jeg skulle skære ned på at spille musik, og jeg er musiker af hjerte, fordi musikken var min første store kærlighed, lyder det fra Christopher.

Fakta: Scenekunstneren Christopher

Christopher havde en mindre rolle i Netflix-filmen "Toscana" fra 2022. Nu får han sin første store hovedrolle på lærredet i "A Beautiful Life". (PR-foto). Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann/Netflix/PR-foto/Free

* Christopher er sanger, producer og sangskriver.

* Han udgav sit debutalbum, "Colours", i 2012. Siden har han udgivet fire album: "Told You So", "Closer", "Under The Surface" og hans seneste album, "My Blood", som udkom i 2021.

* Christopher har vundet flere priser - blandt andet prisen for Årets Nytænker ved Danish Music Awards 2012 og Årets Publikumspris ved Danish Music Awards i 2014.

* Derudover har han haft sin egen dokumentarserie på DR3, "Jeg er Christopher", som fortsatte med serien "Jeg er stadig Christopher" i 2016.

* Han havde en mindre rolle i Netflix-filmen "Toscana" fra 2022.

/ritzau/

  • Emilia Staugaard/Netflix
    Christopher spiller hovedrollen som Elliot i Netflix-filmen "A Beautiful Life". Under optagelserne kæmpede han især scener, hvor han skulle græde, råbe eller skrige på kommando. (PR-foto). Foto: Emilia Staugaard/Netflix/PR-foto/Free
  • Martin Dam Kristensen/Netflix
    I "A Beautiful Life" spiller Christopher Elliot, som har en stor kærlighed til musikken og derfor prøver at finde sin vej i livet med sin sangstemme. (PR-foto). Foto: Martin Dam Kristensen/Netflix/Free
  • Margrethe II deltager i gallapremiere på Margrete Den Første, Dronning Margrethe
    Efter optagelserne til "A Beautiful Life" har Christopher lavet en aftale med sin kone, Cecilie Haugaard, om, at han i fremtiden maks skal være væk ti dage ad gangen og eksempelvis være hjemme i to uger, hvis han har været på turné i to uger. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
  • Christopher
    Christopher havde en mindre rolle i Netflix-filmen "Toscana" fra 2022. Nu får han sin første store hovedrolle på lærredet i "A Beautiful Life". (PR-foto). Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann/Netflix/PR-foto/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket