Folketidendes anmeldelse af Cirkusrevyen: Vellykket redningsaktion på Dyrehavsbakken

Det var med bange anelser, vi i aftes indfandt os i teltet ude på Dyrehavsbakken til premieren på årets Cirkusrevy.

For ikke nok med, at det er første år Torben ”Træsko” Pedersens folk skulle klare sig uden Ulf Pilgaard - legenden og den faste grundpille i Cirkusrevyen i umindelige tider. Kort tid inden premieren måtte revyens direktør, instruktør og skuespiller, Lisbet Dahl, strække våben og opgive at gennemføre sin sidste revy på grund af sygdom.

Til at begrænse skaderne kom Pernille Schrøder med ombord på scenen samt Joy-Maria Frederiksen til at lede slagets gang med instruktionen. Og lad det være sagt med det samme; redningsaktionen lykkedes. Faktisk så godt, at denne anmelder med forsigtighed svinger sig op på fem stjerner.

Det siger sig selv, at Lisbet Dahl ikke bare sådan lige lader sig erstatte. I 34 sæsoner, siden 1974, har hun stået på scenen derude på Bakken. Der skal da nok også være et par af hendes numre, der er faldet ud i forhold til det planlagte, og ikke alle numre sad lige i skabet. Men Pernille Schrøder gik på med sædvanligt fighterhjerte, som vi blandt andet kender det fra adskillige år i Nykøbing F.-revyen, og trådte ud i revydronningens store fodspor. Store roser herfra for den indsats.

Årets Cirkusrevy blev indledt med nummeret ”Ikke nogen åbning”, hvor de fem skuespillere, Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder, Niels Olsen, Henrik Lykkegaard og Carsten Svendsen på forunderlig vis lykkedes med at nævne alle de gode grunde til ikke at lave et åbningsnummer, på grund af verdens fortrædeligheder med Covid-pandemi, krig, forurening, osv., og så alligevel få en sprudlende åbning ud af det.

Første højdepunkt i første akt var nummeret ”Jeg ku’ godt tænke mig”, hvor Pernille Schrøder og Niels Olsen med rollatorer på plejehjemmet godt kunne tænke sig at blive krænket seksuelt. Og umiddelbart efter blev Vase & Fuglsangs tekst ”Klar i spyttet”, om venstrefløjens gradvise falden til patten i dansk politik, udstillet. ”Danmark ud af Nato, men uden at sætte en dato” lød således en af parolerne på grund af krigen i Ukraines nødvendighed for at stå sammen i Atlantpagten.

Debutanten Carsten Svendsen er en gevinst for årets revy, og han viste sit helt store talent i nummeret ”En ny dag truer”, hvor han som Putins tjener havde store problemer med at tale den russiske diktator efter munden. Jan Svarrer og Søren Anker Madsens tekst var ikke let at turnere, men Carsten Svendsen formåede at eksekvere sleskhed og fortvivlelse i det helt rette blandingsforhold.

Henrik Lykkegaards fremragende parodi på Johnny Hansen i ”Absolut Kandis” og Merete Mærkedahls som en præcis Mette Frederiksen-klon sluttede første akt, hvor forvekslingsnummeret ”Gode naboer” - om misforståelserne ved at klippe hæk contra at klare en sædinsemination, har været set før, og kunne sagtens være udeladt.

Anden akt startede med et brag, hvor de tre mandlige skuespillere kørte cirkusteltet rundt på racercykler iført stramtsiddende lycra i nummeret ”Vi fylder hele vejen”. Det er Henrik Lykkegaard, der har skrevet nummeret, der kan gå hen og blive en klassiker i dansk revy - om tykke mænd og deres overvurderede selvopfattelse med hensyn til lækkerhedsfaktor.

Uforlignelig er Niels Olsen også som en stærkt overrislet Boris Johnson udenfor ”Dancing Street nummer gin”. Og hatten af for, at man har nået at få en kommentar til balladen på Herlufsholm Kostskole med i årets revy. I nummeret ”Stolte traditioner” forstår en stærkt forarget nyrig Henrik Lykkegaard ikke, at hans søn er blevet bortvist fra skolen, blot fordi han har bagbundet en anden elev og banket ham for til slut at slæbe ham ind under en kold bruser. ”Herregud, drenge er jo drenge”.

Til slut får vi en lille kavalkade med uddrag af Lisbet Dahls bedste numre i Cirkusrevyen, vist elektronisk på scenens bagtæppe med titlen ”Helt speciel”. Og det er hun jo. Hun havde fortjent at få sin sidste optræden i det store telt, men sygdom ville det anderledes.

At skulle erstatte Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard på samme tid er noget af en præstation. Det vil årgang 2022 af Cirkusrevyen blive husket for. Men den vil også blive husket for året, hvor Merete Mærkedahl og Carsten Svendsen sprang ud som fuldtonede revystjerner under Niels Olsens og Henrik Lykkegaards kyndige vinger. Og hvor Pernille Schrøders og Joy-Maria Frederiksens professionalisme var med til at redde det hele i land.