Skulptur, statue, buste, søjle, sten.
Der er mange slags kunst, og det er meget forskelligt, hvad man ser og tænker derved:
Når man for eksempel ser skulpturen af Lollandspigen på Torvet i Maribo, tænker man på springvand og glade studenter. (Mon de får lov til et feste i år?).
Og når man ser statuen af Kaj Munk ved det gamle rådhus, nynner man uvilkårligt på sangen om den blå anemone og tænker på digterpræsten, der blev likvideret under besættelsen.
Når man ser busten af kong Frederik VII på den anden side af rådhuset, husker man muligvis, at det var ham, der afsluttede enevælden og udnævnte sin elskerinde, Louise Rasmussen, til grevinde Danner.
Når man ser mindesøjlen for Leonora Christina ved Søndersø foran Domkirken, tænker man måske et øjeblik på kongedatteren, der blev sat i Blåtårn på grund af sin mand.
Men når man ser den kæmpestore, skiftevis rå og polerede granitsten ved bagsiden af Lolland Kommunes administrationsbygning, ser man en kæmpestor granitsten, der er skiftevis rå og poleret.