Annonce
Landbrug

Fåreavler i klemme

Richard Andersen, som er fåreavler ved Everdrup, står til at miste sin gård, da Energinet vil placere en kompressorstation på hans grund. Foto: Denny Michael Jakobsen

En kompressorstation, der skal sætte ekstra tryk på gassen i Baltic Pipe, er udset til at blive placeret på fåreavler Richard Andersens grund. Og det sætter ham i noget af et dilemma.

Tæt på Sydmotorvejen ved Everdrup har Richard Andersen boet siden 1979 på Frisergården. Her har han 650 malkefår, som er eneleverandør af mælk til Arla-osten Sort Castello. Men det kan snart være slut.

Energinet har foreslået en placering af en kompressorstation på hans grund. Kompressorstationen skal give ekstra tryk til den gas, som med Baltic Pipe fra 2022 skal transporteres gennem Danmark på vejen fra Norge til Polen. Med andre ord vil Richard Andersens ejendom blive eksproprieret.

- Lige inden jul ringede Energinet til mig og fortalte, at de havde planer om at lægge en gasledning og en kompressorstation her på ejendommen. Det var lidt af en overraskelse at få sådan en opringning, og man begynder straks at spekulere over, hvilke udviklingsmuligheder det giver, og hvilken form for erstatning, fortæller Richard Andersen, som igennem mange år har arbejdet som kvæg- og fårekonsulent i Østdansk Landboforening.

Selvom han har nået pensionsalderen, håber han, at det kan lykkes at finde en ejendom i nærheden, hvor han kan fortsætte med at have sine malkefår, der er en krydsning mellem Østfrisisk malkefår og fransk Lacaune. Derudover har han omkring 40 Gotlandske Pelsfår.

Men det er svært at komme videre med nogen planer, da han intet ved om, hvad han får i kompensation af Energinet.

- Den største usikkerhed er, hvilke muligheder vi har økonomisk for at komme videre. Så længe vi ikke ved, hvad vi har af penge, kan vi ikke købe noget. Og når først de begynder at bygge, har vi måske kun nogle få måneder til at finde noget andet, siger Richard Andersen.

Men det er vigtigt for Richard Andersen at vide i god tid, hvad han har at gøre godt med.

- Hvis vi skal et andet sted hen, skal der sås noget i marken, der kan bruges til foder den kommende vinter, siger Richard Andersen, som bor på gården med sin kone og har tre ansatte til at hjælpe med at passe, malke og klippe fårene.

Lige i starten tænkte Richard Andersen, at løbet var kørt, og der ikke var noget at gøre ved planerne om kompressorstationen. Den seneste tids presseomtale har dog givet ham et lille håb.

Vendt på en tallerken
Næstved Kommune foretog i første omgang en administrativ beslutning om at godkende en placering af kompressorstationen på Richard Andersens grund.

- Presseomtalen har fået Næstved Kommune til at vende på en tallerken og sige, at det var måske ikke så god en idé, fortæller Richard Andersen, som har fået en undskyldning, fordi embedsmændene end ikke talte med ham, før de traf en ren administrativ beslutning uden om politikerne i byrådet.

Næstved Kommune har efterfølgende i et høringssvar angivet sine betænkeligheder ved placeringen i et område, som kommunen nu kalder et bevaringsværdigt landskab. Om det kan ændre ved en placering af kompressorstationen vides endnu ikke.

- Men hvis de skal have en alternativ placering, skal de til at skynde sig. Det vil få betydning for andre, som skal have mulighed for at blive hørt, siger Richard Andersen.

Imens er der ikke andet at gøre for Richard Andersen end at vente, men vemodigt er det, hvis han skal sige farvel til gården.

- Det er en svær pille at sluge, hvis alt det, vi har bygget op, forsvinder. Vi har jo fået huset bygget til, som vi gerne ville have det. Vi har en fantastisk udsigt ud over marken. De store grantræer ude foran, har jeg selv plantet. Så der er en masse minder. En ting er, hvis andre overtager huset og får glæde af det, og man kan køre forbi og se, at træerne stadig står der, noget andet er, hvis en bulldozer bare jævner det hele med jorden, fortæller Richard Andersen, som har to voksne døtre i Roskilde og Køge.

Han vil derfor se efter ny ejendom på det meste af Sjælland, hvis han bliver tvunget fra sit hjem.

- Hvis vi skal finde noget andet, bliver vi nødt til at se længere væk, som han siger.

Han er i øvrigt åben for eventuelt at gå sammen med andre i et nyt projekt med malkefår, eventuelt med flere får, der kan give en bedre rentabilitet.

- Det ville give mig en mulighed for at skubbe nogle nye folk i gang og give min viden videre, samtidig med at jeg selv begynder at trappe lidt ned, siger Richard Andersen.

  • Richard Andersen 5
    Richard Andersen, som er fåreavler ved Everdrup, står til at miste sin gård, da Energinet vil placere en kompressorstation på hans grund. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget