Ved Åbent Landbrug var der i år lejlighed til at høre mere om naturgenopretningen på Søborg Sø. Det afvandede område skal genskabes som sø i et storstilet projekt.
Ved årets Åbent Landbrug havde 62 gårde landet over valgt at åbne for besøgende, og knap 85.000 tog imod tilbuddet om at se på alt fra husdyrproduktion til frugtavl.
Ved Græsted i Nordsjælland dukkede omkring 900 op i løbet af dagen for at høre mere om det store naturgenopretningsprojekt ved Søborg Sø. Søen er blevet afvandet i flere omgange, senest i 1959, og der har været drevet forskelligt landbrug, men nu skal søen genskabes i et projekt, som Naturstyrelsen står bag i samarbejde med lodsejerne, Gribskov Kommune, Agrovi og de lokale miljø- og naturorganisationer.
Projektet søges gennemført ved hjælp af frivillighed, hvor lodsejere med jord i området har mulighed for at vælge, om de vil kompenseres for jorden i kroner og ører, eller om de fx hellere vil have tilbudt et andet jordareal.
Ved Åbent Landbrug var der mulighed for at komme på guidet tur rundt på det, der snart skal blive til en sø. På en vogn spændt bag på en traktor blev gæsterne kørt rundt i landskabet, hvor de fik mulighed for at stille spørgsmål til projektet.
Terrænet er sunket
En af dagens guider var Andreas Höll, planteavls- og naturkonsulent i Agrovis afdeling i Hillerød, som har været med ved de første forhandlinger mellem lodsejere, staten og kommunen om jordfordelingen.
- Der har været landbrug her i 100 år. Landmænd har været glade for arealerne, fordi her kunne man få udbytte af jorden uden at gødske, da jorden er naturlig rig på mineraler og kvælstof. I de seneste år har lodsejerne, der ejer jord her på søen, taget stilling til, om de vil sælge deres jord til staten, eller om de vil beholde deres jord et stykke tid endnu eller for altid. Det, man som lodsejer beholder, når vandet kommer, er i princippet jagt- eller fiskeretten, forklarede Andreas Höll.
Nogle af områderne på søen, hvor gæsterne på Åbent Landbrug blev kørt rundt, vil i fremtiden ligge to meter under vand, mens andre dele vil stikke op af søen som små holme.
- Man regner med, at søen bliver genetableret i 2023. Den tilstand, I ser nu, er afhængig af, at der er en pumpe, som pumper vandet ud i kanalen. Der er nogle, der går og funderer over, om pumpen vil blive slukket trinvist, men det har ingen taget stilling til endnu, fortalte Andreas Höll videre.
Er terrænet sunket som følge af afvandingen, spurgte en af dagens gæster.
- Jorden er sunket med op til to cm om året. Det er lidt afhængig af, hvor man er. Der, hvor tørvelaget er tykkest, er jorden sunket mest, mens jorden er sunket mindst, der, hvor der er mineraljord, sagde Andreas Höll og stoppede op ved en brønd, som tydeligt viser, hvor meget jorden er sunket.
- Den her brønd viser, hvor meget jorden har sat sig. Nu er den oppe i 1,20 meters højde over jorden. Men da den blev etableret for næsten 70 år siden, var den næsten i jordhøjde.
- Søborg Sø har været Nordsjællands fjerdestørste sø, indtil den blev tørlagt for at blive brugt til landbrugsformål.
- Ved afvandinger er vandstanden i området samlet blevet sænket 6-7 meter. Søen blev delvis tørlagt i 1790' erne ved et forholdsvist enkelt kanalsystem.
- I 1870'erne blev søen fuldstændig tørlagt ved et omfattende kanalsystem.
- I 1945-1950 blev der gennemført en ny kraftig afvanding af området.
- Kanalen er senest blevet uddybet i 1975.
- Det er regeringens ambition på frivillig basis at søge at genoprette søen, da det vil have flere positive natur-, miljø-, og klimaeffekter. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016.
- Projektet berører 63 lodsejere, der alle har skullet tage stilling til ny jordfordeling.
- Ifølge den foreløbige tidsplan skal genopretningen ske i 2023.
- Søen etableres ved, at pumpen fjernes, og der etableres en stryg i nordenden af søen. Pumpehuset bevares som et kulturhistorisk mindesmærke.
- Søborg Slot blev opført i 1100-tallet som et kongeslot på en holm i søen. Slottet blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534/35. Ruinen vil ikke blive fysisk påvirket at genopretnineng af Søborg Sø, men vil fremstå tydeligere i landskabet.
Kilde: Naturstyrelsen
Klimagevinst
Igennem tiden har der bl.a. været dyrket tulipanløg, og under krigen i 1940'erne blev der dyrket tobak. I dag er dyrkes der fortrinsvis græs, ligesom der er lidt græsning og naturpleje.
Ved årets Åbent Landbrug var klima et gennemgående tema, og i forhold til klimaindsatsen vil genopretningen af Søborg Sø have en positiv effekt ikke kun på naturen og dyrelivet, men også på CO2-udslippet.
- Projektet giver klart et bidrag til klimaregnskabet, fordi under nuværende tilstand, uanset om du taget høslæt eller ej, alene ved den afvandingsdybde, der er, vil du have et væsentligt CO2-udslip hvert år, sagde Andreas Höll.
Lodsejer er tilfreds
Kaare Larsen er formand for Søborg Sø Landvindingslag. Han har en kvægproduktion, så han har primært græs på sine arealer på Søborg Sø, som bruges til høslæt og afgræsning, og så har han dyrket lidt økologisk hvede i år. Han fortalte om status for projektet.
- Lige nu er der aftaler på lidt over 400 ha ud af Søborg Søs samlede cirka 600 ha. Der sker en modning med os alle sammen i sådan en proces her, og dem, som har fået løst deres køb og salg indtil nu, er glade og tilfredse. Når alle aftaler ikke er på plads endnu, handler det også om, hvad der er fysisk muligt at nå at afvikle. I anden omgang har Landbrugsstyrelsen nået flere aftaler, end man havde regnet med. Og nu er tredje omgang ved at blive sat i gang, forklarede Kaare Larsen.
- For mit eget vedkommende har jeg kombineret to løsninger. Jeg har købt 24 ha og solgt 35 ha. Så jeg har fået penge for 11 ha og fået 24 nye ha, der ligger godt for mig. Men langt de fleste af de handler, der er lavet indtil nu, er rent salg, sagde Kaare Larsen, som er den landmand, der råder over det største areal på Søborg Sø, hvor han også forpagter flere arealer.
Flertal for genopretning
I Landvindingslaget har der været flertal for projektet med naturgenopretning frem for i stedet at lade stå til eller at investere i nydræning. Processen med jordvurdering og kompensation er forløbet i god ro og mag.
- Et jordfordelingsudvalg bestående af landbrugskonsulenter, Lars Grumstrup fra Landbrugsstyrelsen og lodsejere fra søen har vurderet, hvilken jord der er den bedste her i lokalområdet, og fundet ud af sammen med ejendomsmæglere, hvad den er værd. Den jord er er så kurs 100. Derefter har jordfordelingsudvalget været markerne rundt med en spade og for at vurdere den enkelte marks værdi i forhold til kurs 100. Det, jeg har hørt, er, at der er udbredt tilfredshed med det, der er lavet indtil nu, og det er jeg glad for, fortalte Kaare Larsen.
Får mere enkelt landbrug
Han glæder sig på vegne af de ejendomme, der får en øget herlighedsværdi ved at få udsigt til en sø.
- Og så glæder jeg mig til, at jeg får et mere enkelt landbrug hjemme hos mig, for nogle af arealerne er vanskelige at dyrke, og bare en smule regn gør jorden fedtet i overfladen. Vi har oplevet år, hvor vi ikke har kunnet få bjærget vores afgrøder. Og så er det glædeligt, at der ifølge beregningerne med genopretningen af Søborg Sø vil blive tilbageholdt 21 ton kvælstof, og at der kommer en CO2-gevinst, da denne her jordtype er meget klimabelastende, når den er i drift. Det viser, at landbruget vil noget i den retning, fortalte formanden for landvindingslaget.
Dyreliv vs. aktiviteter
Inde i Naturstyrelsens lade kunne de besøgende blive klogere på Søborg Søs historie og genopretningen, og på detaljerede kort kunne de studere de nøjagtige grænser, og hvilke områder der tilhører, hvilke lodsejere. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) havde også taget opstilling for at fortælle om den naturmæssige værdi af søens genskabelse.
- Vi håber blandt andet at se flere kobbersnepper og strandhjejler, men det afgørende bliver, om der laves aktiviteter på søen som sejlads eller jagt, som vil stresse fuglene og begrænse, hvilke fugle der vil slå sig ned i området, sagde Inge Hansen fra DOF Nordsjælland.
Som det hører sig til et Åbent Landbrug, kunne børnene lege på halmlegepladsen, og der var hoppedyr til det mindste. Imellem regnbygerne i det på dagen ustadige vejr, havde gæsterne mulighed for at forsyne sig med pølser og brød eller kaffe og kage, eller deltage i quizzer i laden. Blandt andet kunne man hos Danmarks Naturfredningsforening vinde karameller, hvis man kunne sætte det rigtige navn på dyr og blomster på et stort skema.