Leverandørforeningen LF-Biogas vokser sig større. Biomasseproduktion er vejen at gå mod klimaneutralitet, lyder det.
I september 2020 indgik Leverandørforeningen LF-Biogas med formand Boye Tambour i spidsen en leverandøraftale med Nature Energy om at levere biomasse bestående af eksempelvis roepulp, gylle og halm til to kommende biogasanlæg på Lolland-Falster, henholdsvis vest for Abed og ved afkørsel 44, Eskilstrup, som Nature Energy har planer om at etablere.
Siden dengang er det blevet besluttet, at en 115 kilometer kommende gasledning til Lolland-Falster skal etableres.
Etableringen af biogasanlæggene er nemlig afhængig af gasledningen og vice versa.
- Nu mangler rammevilkårene for Nature Energy, og der venter vi, at politikerne skaber dem senest med udgangen af 2021, lyder det fra Boye Tambour, som samtidig kvitterer for energiordfører Signe Munks (SF) konstruktive tilgang hertil.
Han ejer sammen med sønnen Morten Tambour Lundenæs ved Vesterborg og Kaahavegaard ved Abed.
De drifter tilsammen cirka 800 hektar, hvoraf cirka halvdelen ejes og resten forpagtes. Der dyrkes et ganske traditionelt sædskifte med byg, hvede, roer, frøgræs og raps.
Derudover har de på Lundenæs cirka 1.300 søer, der årligt leverer 47.000 smågrise til Kaahavegaard, hvor alle opfedes som slagtegrise.
Brug for væsentligt flere
Ifølge Boye Tambour tæller leverandørforeningen cirka 40 planteavlere og cirka 40 husdyrhold.
- Vi skal være væsentligt flere. Jeg vil udtrykke det sådan, at cirka 80 procent af landsdelens landbrug skal levere til de kommende biogasanlæg, siger han.
Netop placeringerne af de to biogasanlæg ved Abed og Eskilstrup er ifølge Boye Tambour valgt for at sikre, at den maksimale afstand til og fra biogasanlæggene fra bedrifterne på Lolland-Falster bliver cirka 30 kilometer.
- Afstanden skal ikke være mere, når vi taler om fragt af bioaffald som roepulp, frøgræsaffald og halm til biogasanlæggene samt afgasset biomasse, som planteavlerne efterfølgende kan gøre brug af til gødning i deres marker, siger Boye Tambour, der oplyser, at der til hvert biogasanlæg vil skulle leveres 200.000 tons husdyrgødning, 60.000-70.000 tons roepulp og 30.000 ton halm og frøgræshalm plus andet landmandsproduceret biomasse om året.
Han understreger dermed, at biogasanlæggene ikke kun er til gavn for husdyravlerne, men i høj grad også planteavlerne.
- Planteavlerne leverer som nævnt bioaffald ind til biogasanlæggene. Den afgassede biomasse kan videreudnyttes bedre, end det sker med husdyrgødning i dag. Samtidig kan den afgassede biomasse designes til en specifik afgrøde, og den kan også designes til arealer, der er fosforfølsomme, fortæller Boye Tambour.
Dermed spares naturen for CO2, og en stor del af den samlede mængde handelsgødning reduceres.
Om Leverandørforeningen LF-Biogas:
En række husdyrproducenter har i løbet af 2020 deltaget i flere møder med Business Lolland Falster om mulighederne for at levere biomasse til to biogasanlæg, der vil blive etableret.
Den kommende naturgasledning skal levere gas til sukkerfabrikkerne og andre virksomheder på Lolland-Falster, som skal udfase brugen af fossilt brændstof, eller virksomheder som ønsker en mere grøn profil i forhold til deres produktion.
Biogasanlæggene skal som udgangspunkt levere minimum 50 procent af den gas, der fremover bruges på Lolland-Falster.
Tanken er, at foreningen skal kunne rumme samtlige leverandører, der skal levere biomasse til- samt aftage afgasset biomasse fra biogasanlæggene.
Leverandørforeningen LF-Biogas har til formål at repræsentere alle former for biomasser fra landbruget, som kan benyttes til produktion af biogas. Gylle, fast møg, halm, affald fra græsproteinproduktion og roetoppe er bare nogle få eksempler.
Håbet er også, at det bliver muligt at etablere en økologisk biogasproduktion, der kan understøtte de økologiske landmænds behov for næringsstoffer fremover.
Da både husdyrgødning, halm og rester fra roeproduktionen kan blive vigtige i produktionen af biogas, er det relevant for både husdyrproducenter og planteavlere.
Biocirkulær økonomi
- Målet med dette er, at vi laver en biocirkulær økonomi, hvor landbruget på Lolland-Falster producerer fødevarer og bruger restprodukter til at producere flere fødevarer, lyder det fra Boye Tambour.
- Planteavlerne skal være med i denne omstilling, så de også kan opfylde de fremtidige klimamål. Det gør de ved at levere restprodukter fra markerne, som forarbejdes til værdifuld gødning, der bindes i jorden til gavn for den store planteproduktion.
Han påpeger, at det stort set kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tilføre et biogasanlæg.
- Der er et stort potentiale i også at benytte køkkenaffald fra husholdningerne. Det afgørende i den forbindelse er, at det omhyggeligt er sorteret rigtigt fra start. Der skal eksempelvis ikke være plastik i. Vi skal heller ikke importere affald udefra, for vi skal kunne være sikre på, at restaffaldet er den rigtige kvalitet, og det ved vi, hvis vi på Lolland-Falster sørger for at levere de nødvendige mængder ind, slår Boye Tambour fast.
Han vurderer samtidig, at landbruget i den sammenhæng er en stor del af løsningen i forhold til at reducere udledningen med 70 procent i 2030 og siden et klimaneutralt landbrug i 2050.
Fortrængning af naturgas
Udover den biocirkulære økonomi, så peger Boye Tambour også på muligheden for på sigt at fortrænge naturgas til fordel for biogas i det danske gasledningsnet.
- Det er derfor, at gasledningen skal til Lolland-Falster. Det samme sker andre steder i landet, hvor man vil bringe lokalt produceret biogas ind i det nationale ledningsnet, siger han og tilføjer:
- Lolland-Falster har i dag Danmarks største biomasseproduktion, og potentialet for at omdanne dette til klimavenlig biogas er rigtig stort. En grøn gasledning og biogas vil give regionen helt nye udviklingsmuligheder og styrke den cirkulære bioøkonomi, som vi i leverandørforeningen er stolte af at kunne bidrage til. Det er samtidig vigtigt, at vi sikrer fremtidens industriproduktion på Lolland-Falster, herunder at sukkerproduktionen får en grøn energiløsning, siger Boye Tambour.
Han peger også på, at nye teknologier er på vej som eksempelvis Power-to-X, hvor elproduktion omdannes til brint, syntetiske gasser, brændstoffer eller kemikalier. Pyrolyse har også store potentialer, særligt i forhold til at binde kulstof i jorden.
- Det fællesskab og udvikling vil landbruget gerne være en del af. Vi vil omvendt ikke længere betegnes af samfundet som at landbruget belaster vores miljø. Vi er derimod en stor del af løsningen også i forhold til fremtidens grønne biobrændstof til blandt andet fly. Så visionen er, at landbruget rydder op efter os selv, når vi producerer fødevarer, og restprodukterne kommer os alle sammen til gode i form af fødevarer og biobrændstof, slår Boye Tambour fast.
Afgørende med biogasanlæg
Han understreger dog, at hvis hele visionen på Lolland-Falster skal blive til virkelighed, så starter det med etableringen af de to planlagte biogasanlæg.
- Det handler om at komme i gang, så vi kan få produceret biogas hurtigst muligt - gerne i 2023 - til landsdelens sukkerfabrikker og de virksomheder, der har vist interesse. Bolden ligger hos politikerne på Christiansborg i forhold til at få lavet nogle rammevilkår, så Nature Energy kender økonomien i anlæggene, siger Boye Tambour, der samtidig gerne ser, at landbrug og landbrugets selskaber går ind og varetager en del af ejerskabet af biogasanlæggene. Det skal forankres lokalt, mener han.
- Andelsselskaberne skal samtidig sikre dokumentation for CO2-neutralitet, så det hele vejen ud i køledisken er synligt, at der er sket en CO2-besparelse, siger Boye Tambour.