Snart sagt alle de klima- og naturkravkrav, der stilles fra dansk og EU's side er integrerede i den økologiske praksis, mener Økologisk Landsforening.
Den fremtidige regulering af økologien i såvel Danmark som EU ligger selvsagt mange økologer på sinde, og her var chefen for landbrugs- og fødevarepolitik i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed, indbudt til at give bud på dette under Årsmøde i Økologisk Vkst i Sorø.
- Vi oplever markante ændringer i de politiske signaler, som sendes i dag om at få løst klima- og naturkrisen. Herhjemme har vi fået en klimalov med 70 procents reduktionsmål sammen med en natur- og biodiversitetspakke samt opdaterede FN-mål. I EU's landbrugspolitik ser vi også et stemnings-skifte i retning af mere natur, klima og miljø i form af den grønne klimapagt. Samtidig må vi konstatere, at landbruget i dag kun udgør 36 procent af EU's budget mod hele 71 procent i 1986, indledte Sybille Kyed.
Gulerod
Hun udtrykte optimisme på vegne af økologerne, idet meget af indholdet i EU's Grønne Pagt peger i retning af mere økologi og mindre konventionelt landbrug:
- Man vil undgå at fastholde de ikke-bæredygtige praksisser, ligesom jord til bord strategien skal bane vejen for en mere bæredygtig fødevarepolitik. Endelig vil man belønne landbruget for en bedre behandling af klimaet, blandt andet ved at indføre lavere momssatser, der afspejler højere miljøambitioner. Alt i alt står økologien godt i EU's landbrugspolitik.
Sybille Kyed nævnte som et konkret eksempel, at en del af basisstøtten kan allokeres til at finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, for eksempel græsarealer til afgræsning, foder- eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer samt pløjefri dyrkning uden brug af pesticider.
Vi skal kunne levere
Økologisk Landsforening ser også mulighed for, at EU's kommende støtteordninger kan betale for tiltag som plantning af læhegn, afgræsning af arealer efter en plejeplan med natur i fokus.
- Kort og godt, så er det alle tiltag, der er integrerede i det økologiske system. Vi ved bare også, at det forventes, at vi er i stand til at levere på målsætningerne, og at vi efterkommer, hvad samfundet efterspørger, så der er grund til at styrke økologireglerne med en egentlig natur- og klimagaranti, påpegede Sybille Kyed.
Hun vovede sig også til at kigge i krystalkuglen 30 år frem.
- I 2050 forudser jeg, at grundbetalingen er væk, at landbrugsbudgettet er erstattet med betaling for klima- og naturydelser. Der vil være forbud mod brug af pesticider. Endelig vil der være tilskud til uddannelse og information samt udvikling af landdistrikterne, mente Sybille Kyed.