Efter flere ugers storm mod regeringens planer om at afskaffe store bededag peger flere beskæftigelsesordførere på slutningen af februar som tidspunktet, hvor Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne endegyldigt klipper helligdagen ud af kalenderen.
Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Victoria Velasquez, kritiserer, at arbejdet med loven er gået meget hurtigt, da regeringen valgte at afkorte høringsfristen fra de almindelige fire til en enkelt uge.
- Og jeg kunne forestille mig, at de også bruger flertallet i udvalget (beskæftigelsesudvalget i Folketinget, red.) til at gøre lovprocessen så hurtig som mulig, hvilket formentlig betyder, at det skal til afstemning i slutningen af februar, skriver hun i en sms til Fagbladet 3F.
Samme melding lyder fra Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, som ligeledes påtaler regerings fremgangsmåde.
- Jeg synes, at regeringen tromler hen over danskerne og partierne i Folketinget. De har ikke forhandlet med os. De har bare besluttet. Det er ikke særlig pænt at kigge tilbage på, siger Nick Zimmermann.
Beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, skriver i en sms til Fagbladet 3F, at han ligesom sine folketingskollegaer, forventer, at forslaget vedtages endeligt i slutningen af februar.
Svar på alle spørgsmål
Formanden for beskæftigelsesudvalget, socialdemokraten Bjarne Laustsen, siger, at han og udvalget endnu ikke har taget stilling til, hvornår loven skal stemmes igennem af Folketinget.
- Vi skal sikre, at der er svaret på alle spørgsmål. Så medlemmerne af Folketinget kan stemme på et oplyst grundlag. Så det er stadig for tidligt at sige noget om, hvornår loven skal vedtages, siger han.
Bjarne Laustsen forklarer, at der indtil videre er stillet flere end 80 spørgsmål til loven, ligesom der er indkaldt til samråd med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Kritik af for kort frist
Efter planen skal lovforslaget om at afskaffe store bededag førstebehandles i folketingssalen 2. februar.
Regeringen har fået kritik for at forkorte høringsfristen – altså den tid, hvor eksperter og organisationer kan komme med kommentarer til lovforslaget – ned til en enkelt uge.
Det til trods for, at SVM-regeringen i regeringsgrundlaget skriver, at de “som klar hovedregel” vil overholde høringsfristen på fire uger.
Ifølge Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er det ikke ualmindeligt, at en lovgivning kører igennem Folketinget med den hastighed, som det her er tilfældet.
- Men der er en risiko for, at kvaliteten af loven bliver dårligere, da alle synspunkter ikke nødvendigvis bliver belyst i debatten, og loven ikke er ligeså gennemarbejdet af embedsværket. Det er jo en alvorlig disciplin at lave regler, som skal gælde for os alle sammen, siger han.
Hurtig vedtagelse
Bjarne Laustsen (S) forklarer regeringens afkortning af høringsfristen med, at de har ønsket, at loven vedtages hurtigt.
- Synspunktet er, at det mest fair overfor fagbevægelsen og arbejdsgiverne, da de i øjeblikket forhandler nye overenskomster, siger han.
Fagbladet 3F har kontaktet beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen for en kommentar til kritikken af forløbet med at vedtage loven. Pressetjenesten i ministeriet henviser til beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) for en kommentar. Han er ikke vendt tilbage.