Annonce
Guldborgsund

BO-HUS HAR SAT ET MARKANT AFTRYK

Bo-Hus-direktør Bo Jørgensen (til venstre) modtog for et år siden DI Lolland-Falsters Initiativpris. Arkivfoto: Anders Knudsen
Bo-Hus har haft en finger med i mange byggeprojekter på Lolland-Falster og er hædret for at være med til at udvikle landsdelen. Men nu er det slut.

Det er en af de helt store spillere på Lolland-Falster, som nu er erklæret konkurs.

Byggefirmaet Bo-Hus A/S har igennem de seneste år været involveret i mange store byggeprojekter i landsdelen som hovedentreprenør.

Bare i øjeblikket er Bo-Hus involveret i byggeriet af 72 boliger i tre punkthuse på Vestensborg Allé og 48 boliger på Engboulevarden i Nykøbing for boligselskabet Vendersbo, seniorbofæl­lesskabet MariBoligerne i Maribo, ligesom byggefirmaet er i gang med opførelsen af Sundskolen, som altså nu har ført til konkursen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så sent som sidste år var Bo-Hus nomineret til Lolland-Falsters Erhvervspris på grund af det aftryk, bygge- og entreprisefirmaet sætter på Lolland-Falster, evnen til at tage folk ind, som er på kanten af arbejdsmarkedet, og for en stærk drift.

I 2020-regnskabet lå nettoomsætningen på lige over 200 millioner kroner, og resultatet efter skat på 10 millioner kroner.

I 2021-regnskabet var omsætningen på 188 millioner kroner, men resultatet efter skat var faldet til 447.000 kroner og egenkapitalen svundet fra 25 millioner kroner til 16 millioner kroner.

En hård tid

De seneste år har været præget af først corona, som førte til leveringsusikkerhed på materialer, hvilket har betydet, at flere byggeprojekter er blevet forsinket med dagbøder til følge. Dernæst krigen i Ukraine, som har ført til yderligere voldsomme prisstigninger på materialer.

Bo-Hus afsluttede sidste år to projekter i Københavns-området, heraf 70 boliger på Øster­bro i Københavns Kommu­ne og 60 boliger i Tårnby på Ama­ger.

Ifølge Folketidendes oplysninger har der været udstedt dagbøder i mindst et af projekterne.

Men det er altså byggeprojektet i hjemkommunen Guldborgsund Kommune, som i sidste ende har fået læsset til at vælte, da økonomien i prestigeprojektet af den svanemærkede folkeskole til 143 millioner kroner bristede for entreprenøren på grund af udsigten til dagbøder oven i den i forvejen stramme økonomi på grund af prisstigningerne.


Bo-Hus A/S har haft enorm betydning for byggeriet på Lolland-Falster de seneste år. Blandt andet har byggefirmaet haft entreprisen på de 52 lej­ligheder på hjørnet af Stengade og Sund­bystræde i Nykøbing. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen


Artiklen fortsætter efter annoncen

Optimistisk til det sidste

Det var ellers en optimistisk Bo-Hus-direktør Bo Jørgensen, som for nylig til Folketidende sagde, at han ikke forventede, at byggefirmaet skulle afskedige medarbejdere.

- De projekter, som vi tager videre ind i 2023, er vi fuldt fortrøstningsfulde ved, og vi har et fint overblik over de projekter, som har gjort ondt i løbet af i år, så på den baggrund ser jeg optimistisk på det kommende år, sagde Bo Jørgensen til Folketidende 12. november.

Han erkendte dog, at byggefirmaet er hårdt ramt af prisstigninger på materialer.

- Det har været stramme tider i både 2021 og 2022, fordi vi er presset af prisstigninger og leveranceforsinkelser. Så vi må være lidt mere ydmyge i forhold til indtjeningen, for langt størstedelen af prisstigningerne må vi selv æde, sagde Bo Jørgensen til Folketidende ved den lejlighed.

Vi må være lidt mere ydmyge i forhold til indtjeningen, for langt størstedelen af prisstigningerne må vi selv æde.

Bo Jørgensen, direktør, Bo-Hus, til Folketidende 12. november.

For et år siden fik Bo Jørgensen og Bo-Hus overrakt DI Lolland-Falsters Initiativpris 2021.

Ved overrækkelsen sagde daværende Guldborgsund-borgmester John Brædder:

- Bo-Hus er et lysende eksempel på en virksomhed med vækstambitioner, som fokuserer på at være til stede lokalt, skabe gode relationer og udvikle vores område.

De seneste år har Bo-Hus blandt andet også bygget 52 lej­ligheder i Stengade/Sund­bystræde i Nykøbing og Skovbørnehaven Søruphus i Eskilstrup.

  • initiativpris-bo-hus
    Bo-Hus-direktør Bo Jørgensen (til venstre) modtog for et år siden DI Lolland-Falsters Initiativpris. Arkivfoto: Anders Knudsen
  • sundbystræde-bo-hus
    Bo-Hus A/S har haft enorm betydning for byggeriet på Lolland-Falster de seneste år. Blandt andet har byggefirmaet haft entreprisen på de 52 lej­ligheder på hjørnet af Stengade og Sund­bystræde i Nykøbing. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland