D'ET STÅR FOR "DAMER": EN AF DE STØRSTE TAKKER AF

MARIBO: Nadia Nadim, Pernille Harder og Signe Bruun.

Dem kender de fleste.

Ansigterne på den danske kvindefodbold, der er vokset gennem det sidste halve århundrede.

Men en af årsagerne til, at kvindefodbolden netop har vokset så meget nationalt, skyldes ikke mindst folk som Kaj D. Larsen fra Dannemare, der lørdag blev hyldet ved DBU Lolland-Falsters årlige repræsentantskabsmøde i Bangs Have. Nemlig ved at opkalde en ny pris efter ham.

- Ord kan ikke beskrive betydningen, Kaj D. Larsen har haft for dansk kvindefodbold. Han har udviklet sporten enormt, siger DBU Lolland-Falsters administrationschef, Thomas Bonde Jensen.

Den nu 82-årige forhenværende leder har tilbragt det meste af livet med at støtte, udvikle og eksponere den danske fodbold - og især kvindefodbold - i hele verden. I 55 år.

Men det var egentlig lidt ved et tilfælde, at han blev spydspids i kvindefodboldens udvikling - for da Kaj D. Larsen begyndte i DBU og senere sad i bestyrelsen i 1981, var han den yngste rundt om bordet. Derfor fik han kvinderne få år efter stiftelsen af det danske kvindelandshold, siger han.

- Det var svært at komme ind i et udvalg med bare ældre mænd og en enkelt dame, jeg var jo kun 40 år. Men jeg havde jo en støtte i Kaj Lauritsen, som var formand for DBU's ungdomsudvalg, siger Kaj D. Larsen.

Han har siddet på forreste række gennem de første spæde skridt for kvindefodbolden i Danmark og mener især, at en ting har ændret sig.

- Kvaliteten har udviklet sig enormt. DBU i Brøndby fik øjnene op for, at kvinderne skulle have noget økonomi tilført. Så fik man professionelle trænere, og så er det klart, at så bliver man bedre. Jeg har det rigtig godt med at se, hvordan kvindefodbolden har udviklet sig. Det er den vej, vi skal gå. Det skal fremad, siger Kaj D. Larsen.

En af de mest mindeværdige rejser, ud af det tocifrede antal, Kaj D. Larsen var med på, tager han ikke lang tid om at svare på.

- Jeg var med i DBU i 24 år, og jeg har rejst i hele verden. Men turen med det danske kvindelandshold til VM for kvinder i Kina i 1991, det var den største oplevelse, siger han, når han skal vælge mellem en af de 18 rejser, han var på i fodboldens navn.

Nu takker den hårdtarbejdende og tilstedeværende pioner indenfor dansk kvindefodbold af fodboldmæssigt i lokalt og nationalt regi, og det er der en helt speciel grund til.

- Sidste stævne jeg var til i Nørre Alslev, var der en lille dreng, som hev i sin mor og sagde: Mor, jeg går lige hen og taler med ham "den gamle". Så da jeg kørte hjem, så sagde jeg til min kone "jeg tror, tiden er inde", siger Kaj D. Larsen.

Det betyder da også noget for manden, der begyndte fodboldlivet på Lolland-Falster i Dannemare som bestyrelsesmedlem og til sidst formand, at man vil hædre ham ved at stifte "Kaj D. Larsen"-prisen.

- Jeg er meget beæret over, at de vil opkalde en pris efter mig. Gert Lundgaard ringede kort efter jul og fortalte mig det. Det havde de jo ikke behøvet at gøre, siger han.

Robert Blum fra Stubbekøbing Boldklub blev den første til at få overrakt prisen af Kaj D. Larsen selv, og om hans indstilling til prisen sagde klubben følgende:

- Robert er et kæmpe forbillede som træner og som menneske for mange unge som gamle. Roberts engangement i Stubbekøbing Boldklub smitter af på alle os andre, der beskæftiger os med fodbolden på Lolland-Falster. Han arbejder utrætteligt både i dagligdagen og i udviklingen af børne-og kvindefodbolden. Robert er en ægte ildsjæl. Alle klubber fortjener en Robert, hedder det i indstillingen.

Prisen vil blive overrakt igen ved næste DBU repræsentantskabsmøde.