ENDELIG EN LOGISK MINIBIL

MOTOR: Zumm, zumm. Jo, den er god nok. Vi befinder os i en lille bil med en ikke alt for stor motor i den billigere ende af pris-skalaen. Men man sidder godt, og på trods af, at rattet og sædet ikke kan justeres præcist i højden, så sidder begge dele godt til mine 180 centimeter i højden. Jeg tænder radioen, der til min positive overraskelse har DAB, så man kan høre et utal af danske og udenlandske kanaler.

Der er vist ingen navigation, men efter tilslutning af mobiltelefonen, toner navigationen fra min egen telefon – med alle mine kontakter op på den lille berøringsfølsomme skærm, så de vante rejsemål kan udvælges. Det kan næppe være meget nemmere – og vil jeg høre mine egne podcasts eller lydbøger, så dukker de nu også op i oversigten over underholdning på skærmen.

Med det rette radioprogram som lydbillede summer bilen nu ud af P-pladsen, og man mærker hurtigt, at farten stiger, som den skal. Der er fem gear i bilen, så der er noget til enhver hastighed. Hen over gadens vejbump fornemmer man samtidig, at bilen er ret blødt affjedret, så turen er temmelig behagelig – også på grusveje og ujævne veje. Og da telefonen ringer, så fungerer samtalen helt fint med biens indbyggede mikrofon og højtalere.

Bilen ligger stabilt på landevejen, så turen føles afslappende – og herligt fri for skiltegenkendelse og bippende advarsler, der fortæller mig om alt muligt, som jeg ikke har brug for at vide.

Dog skal man vide, at der ofte er ”overhaling forbudt” i denne bil, for med sine 71 heste tager det tid at overhale en langsomt kørende lastbil, men alle ved på den anden side, at man højest henter et minut eller to på hasarderede overhalinger alligevel. Så hellere udskyde turen til kirkegården et par år ekstra.

I byen må man nok nærmest sige, at bilen er fantastisk. Udsynet er godt ud ad ruderne, så man mærker hele tiden, hvor man befinder sig – ligesom man har overblik over de øvrige trafikanter. Parkering er naturligvis også nemt i en bil af denne størrelse. Selv, hvis man vælger billigste model uden bak-kamera, finder man nemt ud af at parkere ved at kigge ud ad vinduerne.

Turen på motorvejen var ikke helt så overbevisende som landevejskørslen denne temmelig blæsende dag. Bilen er bestemt ikke særlig vindfølsom, men man kunne på den anden side godt mærke, at sidevinden forsøgte at få fat. Den kan sagtens suse ud ad motorvejen med 130 kilometer i timen uden at hverken vind eller motor larmer voldsomt, som man ellers kan opleve i biler af denne prisklasse. Men alligevel bør daglige motorvejspendlere overveje, om de hellere vil have en lidt større bil – især hvis de gerne vil køre 130 i timen hele vejen.

Til den positive side hører, at fartpiloten er ekstremt intuitiv. Man klikker bare op og ned på kontakten på rattet, så bilen stille og roligt tilpasser farten til den øvrige trafik. Helt uden sensorer og anden automatik, som i andre biler kan være temmelig vanskelig at gennemskue.

Pladsforholdene i bilen er ganske fornuftige. Selv foretrækker jeg at køre med forsædet rigeligt trukket tilbage, og det kan man godt mærke, hvis man sætter sig ind bagved, idet man så næppe vil sidde særlig godt, hvis passageren også er 180 centimeter høj. Men viser bilens fører en smule hensyn, så er der fint plads på begge sæderækker. Faktisk kan man godt mase fem personer ind i den, men formentlig vil man ikke vove det, hvis alle er voksne, og man skal meget langt på ferie. Bagagepladsen er bestemt rimelig for en minibil, og da sæderne kan lægges ned – også asymmetrisk – vil de færreste savne plads her på turen.

Derudover skal siges, at der er mange fine detaljer ved bilen, såsom det lækre rat, de flotte alu-fælge og det pæne indtræk på sæderne i denne udstyrsvariant, som kaldes ”Cosmic”.

Naturligvis kan det mærkes, at dette ikke er en bil til 300.000 kroner, men på den anden side føler man ikke, at bilen er voldsomt ”skrabet”.

Personligt synes jeg godt om de forbedringer, som Mitsubishi har tilføjet bilen – såsom den mere lækre front samt muligheden for at bruge telefonens teknik til både underholdning, navigation og samtale. Mitsubishi har også tilføjet bilen en bedre lydisolering, hvilket forhandleren oplyser virkelig kan mærkes i forhold til den tidligere model.

Så har man et overskueligt transportbehov er det svært at finde en grund til ikke at vælge denne bil, der på næsten alle parametre virker som et godt valg. Men til daglige, lange motorvejsture er den ikke optimal. Og så skal man altså høre til gruppen af tålmodige trafikanter, der ikke har behov for vilde overhalinger.

Endelig skal man vide, at bilen desværre ikke må trække en anhænger. Angiveligt fordi minibiler forurener lidt for meget, når de skal trække noget tungt.

Gad vide om Trafikministeriet hellere ser, at vi vælger store biler med større CO2-udledning - end at vi vælger miljørigtigt og en sjælden gang forurener lidt ekstra med en trailer på?

Den nye Space Star kører hele 20,4 kilometer på literen og koster fra cirka 126.000 kroner. Den testede model med blandt andet aircondition, fartpilot, bak-kamera og Apple CarPlay er en model ”Cosmic”, der koster cirka 142.000 kroner.