Annonce
Politik

FORSVARSMINISTER GÅR PÅ ORLOV

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tager orlov fra sit job. (Arkivfoto).
Forsvarsminister og V-formand Jakob Ellemann-Jensen trækker stikket og går på orlov på ubestemt tid. Troels Lund Poulsen tager over som forsvarsminister

Sidste uge fik Venstres formand og Danmarks forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, et ildebefindende, og nu trækker han stikket helt for en ubestemt periode.

Han går således på orlov. Det skriver han på Facebook.

- Jeg har altid været typen, der passer mine ting, og derfor var jeg opsat på at vende tilbage på arbejde med det samme. Men nu hvor der er gået nogle dage, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har haft usædvanligt travlt gennem længere tid. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til, skriver han.

Jakob Ellemann-Jensen har været igennem en periode med valgkamp og folketingsvalg, hvor Venstre gik 20 mandater tilbage, derefter langstrakte regeringsforhandlinger og sidenhen regeringsdeltagelse, hvor han altså er blevet forsvarsminister.

Han har tillige fået titel af vicestatsminister.

Ministerposten har allerede budt på en del rejser, ligesom der venter forhandlinger om det vigtige nye forsvarsforlig.

Da Ellemann fik et ildebefindende i sidste uge, fortalte han, at han havde oplevet svimmelhed og hovedpine. Han skrev kort efter, at han havde det fint igen, omend han ville passe på i den kommende tid.

Men nu har Ellemann konsulteret sin læge, der har rådet ham til at tage en pause, skriver han.

I stedet bliver det nu økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), der tager over som fungerende forsvarsminister i en periode.

Stephanie Lose, der er regionsformand i Region Syddanmark og næstformand for Venstre, skal lede Venstres organisation for en tid, skriver Ellemann.

Troels Lund Poulsen har også kommenteret Ellemanns melding. Han skriver, at han er glad for, at Ellemann lytter til sin krops signaler og fortæller derudover, at han kommer til at varetage jobbet som forsvarsminister, samtidig med at han er økonomiminister.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har også reageret. Hun skriver, at hun bakker op om beslutningen og glæder sig til at få Ellemann tilbage på et tidspunkt:

- Hans krop har sendt ham en klar advarsel - og det skal man tage meget alvorligt.

- Jeg bakker selvsagt op om beslutningen. For, som Jakob selv skriver, kan man ikke både være far, forsvarsminister og partiformand, hvis helbredet ikke er i orden, skriver statsministeren på Facebook.

Jakob Ellemann-Jensen har været formand for Venstre siden 2019.

Selv om det er forståeligt, at Jakob Ellemann-Jensen tager sygeorlov på ubestemt tid, sker det på et katastrofalt tidspunkt for regeringen, mener Erik Holstein, der er politisk kommentator på Altinget.

- Det er klart, manden er nødt til at trække stikket, hvis han fysisk bliver kørt helt ned.

- Men det kommer i en situation, hvor regeringen er kommet ekstremt dårligt fra start.

Erik Holstein henviser til, at både Venstre og Socialdemokratiet klarer sig dårligt i nylige meningsmålinger, blandt andet efter forslaget om at afskaffe store bededag er blevet fremlagt.

- Det er noget, der vil blive læst ind i nederlagsfortællingen. Tidspunktet er så dårligt, som man kan forestille sig, siger Erik Holstein.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren går på sygeorlov på ubestemt tid
    Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tager orlov fra sit job. (Arkivfoto).
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd