Folketinget har torsdag vedtaget en lov, der giver danske kommuner mulighed for at anvende tryghedsvagter. Det skal ske som led i en forsøgsordning, der vil løbe i tre år.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Tryghedsvagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum.
Af den grund vil de kunne sættes ind i områder, hvor borgere oplever utryghed i forbindelse med mange udendørs fester og større forsamlinger.
Desuden vil de kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er "særlig stor risiko for indbrud".
Tryghedsvagterne skal dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden og overdrage relevant materiale til politiet.
Dermed bliver vagterne ikke tildelt politimæssige beføjelser, lyder det.
- Jeg håber, at landets kommuner vil tage godt imod det nye værktøj, som kan bidrage til deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.
Borgmesteren i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K), mener ikke, at loven vil minimere antallet af indbrud i hans kommune, hvor der ifølge sikkerhedsfirmaet Verisure sker allerflest indbrud i Danmark per 10.000 indbyggere.
- Loven løser noget for dem, der er interesserede i fest og ballade. Den er mere rettet mod storbyerne, hvor der er masser af mennesker, siger han.
- Jeg ser det som det laveste kompromis, man kunne finde.
I stedet mener borgmesteren, at det skal være muligt at sende en drone ud til private husstande, når der er mistanke om, at der foregår et indbrud.
- Der er ingen, der kommer til at kunne sætte vagter på hvert gadehjørne, siger han.
- Med en drone vil man hurtigt kunne finde ud af, hvad der foregår, og tage kontakt til en vagt, hvis det er nødvendigt.
Den nye lov fastsætter, at vagterne skal være godkendte kommunalt ansatte eller medarbejdere fra autoriserede vagtvirksomheder.
De, der ønsker at blive tryghedsvagt, skal desuden gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse.