Hverken Venstre eller Moderaterne kan eller vil fortælle, hvad deres oplæg er, når Folketingets partier skal drøfte politikernes løn- og pensionsvilkår.
Det fortæller regeringspartiernes gruppeformænd.
Mandag lød det i en kort fællesudtalelse fra gruppeformændene for alle tre regeringspartier, at "der er brug for, at vi ser på, om vi kan nå til enighed omkring politikeres pension og vederlag".
Derfor skal der nu indkaldes til drøftelser mellem alle partier i Folketinget.
Drøftelser, der skal være "åbne" og "fordomsfri".
- Det er en fordomsfri drøftelse på tværs af alle 12 partier om, hvordan man står, hvad ser man af udfordringer, og hvad har man af idéer til, hvad der skal ske fremadrettet, siger gruppeformand Henrik Frandsen (M) tirsdag.
- Vi har ikke lagt os fast på noget, ud over at vi gerne vil tage den her drøftelse.
Han påpeger, at Moderaterne er et nyt parti og derfor endnu ikke har en klar holdning til, hvad der skal ske med folketingsmedlemmer og ministres løn og pension.
Politikernes løn og pension har gennem mange år været til debat i befolkningen og på Christiansborg.
Siden Vederlagskommissionen leverede en række anbefalinger i 2016, har Folketinget forsøgt at lave en ny aftale.
Kommissionen anbefaler blandt andet, at politikernes livslange pensionsordning skal laves om til en 17 procent arbejdsgiverbetalt pension, hvor man optjener pension gennem grundlønnen og ikke som en ydelse.
Modsat skal årslønnen hæves med det tilsvarende beløb.
I oktober sidste år kunne DR beskrive, hvordan en række partier beskyldte Socialdemokratiet og Venstre for igennem mange år at spænde ben for en ny aftale.
Dengang lød det fra Venstres daværende gruppeformand, Thomas Danielsen, at partiet var "indstillet på at følge Vederlagskommissionens anbefalinger".
Helt så klar er meldingen ikke tirsdag fra gruppeformand Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi må erkende, at der i det forslag er udfordringer. Man kan ikke bare en til en overføre det til Folketinget, siger Lars Christian Lilleholt.
Også fra Henrik Frandsen lyder det, at "det nok ikke er en til en", at Vederlagskommissionens anbefalinger vil blive fulgt.
Som en udfordring ved de anbefalinger nævner Lars Christian Lilleholt, at "folk, der har optjent en stor pension, så vil få en arbejdsmarkedspension oven i".
Venstre har ligesom Moderaterne "ikke lagt sig fast på nogen bestemt model".
For Venstre er det afgørende, at der skal være transparens i det, det skal være rimeligt, og det skal også være således, at det fortsat er attraktivt at sidde i Folketinget, siger Lars Christian Lilleholt.
Han vil dog gerne sige, at Venstre ikke mener, at den samlede økonomisk ramme skal stige.
- Det skal holdes inden for den økonomi, der er for det nuværende.
Med de gældende regler får et folketingsmedlem 718.234 kroner om året samt et omkostningstillæg på 69.931 kroner.
Den højeste pension, man kan få som folketingsmedlem, er efter 20 år på tinge. Her gives en livslang pension på 32.336 kroner om måneden.
Hos ministrene tjener statsministeren mest med et årligt vederlag på 1,67 millioner kroner. Finansministeren og udenrigsministeren tjener 1,47 millioner om året, mens øvrige minister får 1,33 millioner om året.
Ministres pension stiger, indtil man har siddet som minister i mere end otte år. Da lyder den livslange månedlige pension på 25.730 kroner.
Dertil kan en minister lægge sin pension som folketingsmedlem oveni, indtil pensionsloftet på 53.811 kroner om måneden rammes.
Trods flere forsøg er det ikke lykkedes Ritzau at få en kommentar fra Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen.