LÆGE-NÆSTFORMAND: SLÅ REGION SJÆLLAND OG REGION HOVEDSTADEN SAMMEN

LOLLAND-FALSTER: Selvom borgerne i Region Sjælland er mere syge end borgerne i Region Hovedstaden, har Region Sjælland færre læger. For hver 100.000 borgere er der 75,2 praktiserende læger i Region Sjælland og 82,6 i Region Hovedstaden. Ser man på diabeteslæger er tallene 2,9 (Sjælland) og 5,5 (Hovedstaden), og for kræftlæger er tallene 2,4 (Sjælland) og 5,5 (Hovedstaden).

Tallene blev omtalt i Jyllands-Posten søndag, og tendensen har længe vakt bekymring - ikke kun blandt borgerne, men også blandt politikere, patientforeninger og medarbejdere i sundhedsvæsnet. En af de bekymrede er Helen Bernt Andersen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse.

- Vi kan ikke blive ved med at se på, at der er stor ulighed i diagnosticering og behandling, sagde hun i en debat på Folkemødet.

Også de praktiserende lægers organisation, PLO, er bekymret.

- Når jeg taler med praktiserende læger i de to regioner, oplever jeg næsten ikke andet end forskelle. I Region Hovedstaden kan de praktiserende læger henvise patienter til speciallæger, men på Lolland-Falster, hvor de har tungere patienter, har de næsten ikke nogen at henvise til, påpeger næstformand Mireille Lacroix.

Hun mener, at forskellene mellem de to regioner bør udjævnes og har et drastisk forslag til, hvordan det kan gøres:

- Jeg synes, vi skal hjælpe især Lolland-Falster, og man kan starte med at lægge Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen, for de lider dernede, og de skal have hjælp. Og slog man regionerne sammen, ville det være naturligt at fordele speciallægerne. Så ville de ikke alle sammen være i hovedstaden, siger hun.

Ole Toft, der er sundhedspolitisk analytiker og journalist på Altinget, fortalte i en anden debat, at en knap så drastisk løsning simrer: Han hører snak på Christiansborg om en mulig personaleunion mellem de to regioner. En union, der kan indebære, at læger ansættes i stillinger, hvor de skal være nogle dage i hovedstaden og andre dage ude på Sjælland eller Lolland-Falster.

På uformel basis er der faktisk allerede sonderinger i gang, fortæller Heino Knudsen (S), der er formand for Region Sjælland.

- Vi har en dialog med Region Hovedstaden: Kan vi have to-delte stillinger med nogle dage i Region Hovedstaden og nogle dage i Region Sjælland? fortæller han.

Susanne Wammen, der er formand for Foreningen af Speciallæger, er dog ikke vildt begejstret for idéen om en personaleunion.

- Vi har en opgave, vi skal have løst i forhold til patienterne i Østdanmark - i Region Sjælland og på Bornholm. Men der er ikke noget, der bliver bedre af, at man prøver at piske nogen frem for at holde en gulerod op, sagde hun og påpegede det problematiske i at skulle møde forskellige steder på Sjælland:

- Læger er også ganske almindelige mennesker med brug for et sundt familie- og arbejdsliv.

Og Inge Marie Svane, der er professor på Herlev Universitetshospital, beskrev princippet i personaleunionen som ”indirekte tvang” og udtrykte en skepsis.

- Det er ikke funktionelt at være én dag hvert sted, sagde hun og argumenterede for, at Region Sjælland hellere skal sørge for en god løn og andre forhold, der gør det attraktivt at arbejde her.

Men det gør Region Sjælland allerede, sagde Heino Knudsen og beskrev det som skruen uden ende.

- Vi er klar til at gøre hvad som helst. Vi giver ikke Mercedes-tillæg for at få psykologer, vi giver helikoptertillæg. Og når vi gør det, gør Region Hovedstaden det samme, sagde han.

Den slags koster, og derfor lancerede han søndag i Jyllands-Posten - i samarbejde med Mads Duedahl (V), der er formand for Region Hovedstaden - et forslag om, at de to regioner skal have ekstra midler fra staten i form af en varig ”lighedspulje”.

Allerede inden forslaget blev lanceret, gav flere debattører på Folkemødet dog udtryk for, at det er noget nær en håbløs kamp at stræbe efter lighed. En af dem var Michael Fenger (K), der er borgmester i Gentofte Kommune og næstformand i KL’s sundheds- og ældreudvalg.

- KL’s holdning er, at alle skal have samme kvalitet, men at der kan være forskellige prioriteter på grund af lokale forhold. Og i sidste ende kræver det, at vi fordeler nogle ressourcer om, og det tror jeg bliver den store, ubehagelige politiske diskussion, for så skal nogle af dem, der har det bedre, give noget til dem, der har det værre, sagde han.

Og Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, var mere end skeptisk overfor, om det kan lade sig gøre:

- Vi får aldrig nogensinde helt ens servicetilbud i Danmark. Inderst inde ved vi godt, det ikke kommer til at ske, og måske skal man indse den realitet, for så kan man handle ud fra det. Og det kræver, at alle tør give noget fra sig

Men den holdning lagde Mireille Lacroix afstand til.

- Jeg vil ikke acceptere præmissen om, at der skal være forskel på regionerne. Så må man nedlægge regionerne, sagde hun.

På Christiansborg er man opmærksom på lægemanglen. Om man vil opfylde de to regionsformænds ønsker om en lighedspulje er uvist, men problemet med lægemangel indgår i den sundhedsaftale, som et meget bredt flertal af partier enedes om for en måneds tid siden.

”Den alment praktiserende læge skal være et kendt og trygt tilbud for alle borgere. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal være alment praktiserende læger nok i hele landet, herunder at der er behov for en særlig indsats for at styrke lægedækningen i de lægedækningstruede områder og for at styrke fordelingen af læger på tværs af landet”, lyder det i aftalen.

Her lægges der op til, at der skal være over 5.000 alment praktiserende læger i 2035 - et løft på 1.500 i forhold til i dag. Og står det til PLO, skal de 1.500 ikke fordeles ligeligt over hele landet.

- Jeg kan blive bange for, at der bliver for stor forskel på det tilbud, der bliver rundt om i Danmark, for det er vigtigt, vi ikke får et A- og et B-Danmark. Så vores plan er, at der skal flere end det antal, der mangler, til Lolland-Falster, siger Mireille Lacroix.

Hun forklarer, at den gennemsnitlige patient på Lolland-Falster har større brug for lægerne end tilfældet er mange andre steder i landet. Derfor foreslår PLO, at de enkelte praktiserende læger på Lolland-Falster skal have færre patienter, så der bliver mere tid til hver enkelt.

- En læge på Lolland-Falster skal have 1.200-1.300 patienter mod de 1.600, de har nu. Det skal vi tænke på, når vi skal udmønte den sundhedsaftale, siger hun og nævner, at en måde at gøre det mere attraktivt at være læge på Lolland-Falster også kan være, at lægerne får reduceret arbejdstid, så de får mere tid til at specialisere sig.

Mireille Lacroix bruger billedet af forskellige personer, der står og kigger over et plankeværk. Men de er ikke lige høje, så de har brug for forskellige størrelser kasser at stå på:

- Dem, der har ressourcer, klarer sig. Så vi skal fokusere rigtig meget på dem, der er sårbare i sundhedsvæsnet. Derfor er vi er nødt til at give Lolland en større kasse at stå på.