Annonce
Lokal nyt

Politikere tøver med at skrotte mammografibus

Mammografibussen skal have et nyt sted at holde i Maribo. Og måske skal den helt skrottes. Det drøfter politikerne i regionen. Arkivfoto: Anna C. Møhl
Brystkræftscreeningen er på vej til at blive organiseret på en ny møde. Det kan betyde et farvel til den mobile enhed, men politikerne har trådt på bremsen.

LOLLAND-FALSTER: Farvel til den mobile enhed, der gør holdt i blandt andet Nakskov, Maribo og Nykøbing og god dag til faste screeningssteder. Det er udgangspunktet for et forslag, som politikerne i regionens sygehusudvalg drøfter.

I dag foregår mammografiscreeningen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og i tre mobile enheder, der hver dækker et geografisk område nogenlunde svarende til de tidligere amter med følgende holdepladser:

  • Vest-bussen: Slagelse, Korsør, Kalundborg, Nykøbing Sjælland og Holbæk.
  • Øst-bussen: Roskilde, Fakse, Greve og Køge.
  • Syd-bussen: Næstved, Stege, Nakskov, Maribo, Nykøbing Falster og Vordingborg.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Men den nuværende måde at screene på fungerer ikke optimalt. Sammenlignet med de øvrige regioner har Region Sjælland den laveste deltagelse, og de specialindrettede trailere lider jævnligt af nedbrud. Det hænger blandt andet sammen med, at udstyret ikke har godt af rystelser og temperaturudsving. Mammomaterne - som et af de centrale apparater kaldes - er meget temperaturfølsomme, og det er svært at regulere temperaturen i trailerne.

Men der er også andre problemer. I foråret 2023 fik en af trailerne hul i taget, hvilket gav en betydelig vandskade, der betød, at enheden først var klar igen i oktober. Alle de tre enheder er mellem 16 og 20 år gamle. De er blevet renoveret én gang, men står overfor at skulle renoveres igen, hvis de fortsat skal bruges.

En anden mulighed er at indkøbe tre nye, men det vil koste 11,5 millioner kroner.

Et helt andet problem er, at deres holdesteder ind imellem må flyttes. Det giver besvær og kan være dyrt, da den mobile enhed kræver tilslutning til vand, strøm, afløb og et sikkert it-netværk. Aktuelt skal der findes et nyt holdested i Maribo, da der er lukket for it-netværket til det nuværende holdested.

Anbefaler syv steder

I landets andre regioner har man droppet at have mobile enheder, og administrationen i regionen vurderer, at man også kan give en bedre service ved at have faste screeningssteder - selv hvis det bliver på færre adresser end i dag. Som det hedder i en dagsorden til politikerne:

"Den reelle nærhed i screeningstilbuddet afhænger blandt andet af, hvor kvinderne rent geografisk befinder sig i screeningstilbuddets åbningstid. For eksempel er mange af kvinderne i målgruppen for screeningstilbuddet stadig på arbejdsmarkedet. Disse kvinder vil formentlig have større glæde af nemt og fleksibelt selv at kunne vælge både screeningstid og screeningsted, der passer i forhold til arbejde, frem for én gang om året at kunne blive screenet tæt på deres bopæl."

Administrationen anbefaler, at der kun bliver syv faste screeningssteder, for jo flere screeningssteder, des færre åbningsdage kan der blive på hvert af dem. Politikerne har også fået foreslået tre modeller for, hvor de kan oprettes.

Dem fik politikerne i Sygehusudvalget præsenteret på et møde 25. januar, men her besluttede de at udskyde beslutningen til et møde 4. marts. Og så bad de administrationen om at belyse muligheden for fortsat at have en enkelt mobil enhed som et supplement til de faste screeningssteder. Derudover vil politikerne gerne have faglige begrundelser for den geografiske spredning.

Etableringen af faste screeningssteder anslås at koste omkring en million kroner per adresse. Til gengæld kan der spares penge på driften af de mobile enheder. Samlet vil etableringen derfor løbe op i et sted mellem 9 og 24 millioner kroner, afhængigt af hvilken model, politikerne vælger.

Tre modeller i spil

  • Model 1:

1. Roskilde. 2. Køge. 3. Nykøbing F. 4. Holbæk. 5. Slagelse. 6. Næstved. 7. Nakskov eller Maribo.

  • Model 2:

1. Roskilde. 2. Køge. 3. Nykøbing F. 4. Holbæk. 5. Slagelse. 6. Næstved. 7. Nakskov eller Maribo. 8. Kalundborg. 9. Vordingborg. 10. Faxe eller Ringsted.

  • Model 3:

1. Roskilde. 2. Køge. 3. Nykøbing F. 4. Holbæk. 5. Slagelse. 6. Næstved. 7. Nakskov. 8. Maribo. 9. Kalundborg. 10. Vordingborg. 11. Faxe. 12. Ringsted. 13. Odsherred eller Stege.

  • Politikerne kan selv sagt vælge en fjerde model, hvis de ønsker det.
  • MIDT Mammografi 3
    Mammografibussen skal have et nyt sted at holde i Maribo. Og måske skal den helt skrottes. Det drøfter politikerne i regionen. Arkivfoto: Anna C. Møhl
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder