Søndag gjorde Toldstyrelsens hunde et større fund.
Hundene opsnuste, at en 42-årig udenlandsk mand havde ulovlige stoffer i tasken.
Det skete, da manden klokken 11.30 var ankommet med færgen til Gedser.
I mandens taske blev der fundet nogle æsker med i alt 48 ampuller med anabolske steroider.
Den 42-årige blev sigtet for at overtræde loven om visse dopingmidler og betalte på stedet en bøde på 1.000 kroner.
Stofferne blev konfiskeret.