Annonce
Lokal nyt

Stor entreprenørkoncern står bag udlejning af ejendom til rockergruppe

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Ejeren af ejendommen i Idestrup blev advaret flere gange. Alligevel valgte han at skrive under på lejekontrakten.

Ejeren af den omdiskuterede ejendom i Idestrup blev advaret flere gange af både politi og kommune om, at han var ved at leje bygningen ud til rockergruppen Satudarah.

Alligevel valgte ejeren af en stor entreprenørkoncern at skrive under på lejekontrakten. Det kan TV ØST nu afsløre.

Det er J. J PROJECT 3 ApS, som er ejet af Jens Hørby Jensen, der står bag Danmarks førende nedrivningsfirma "J Jensen", der ejer ejendommene på Sildestrup Øvej 2A i Idestrup.

Flere kilder bekræfter overfor TV ØST, at det er en mand ved navn Thomas (efternavn udeladt, red.), der står på lejekontrakten. Han skulle efter sigende bruge lokalerne til sit haveservicefirma. Og samme person præsenterede sig som lejer af bygningen, da TV ØST var forbi adressen fredag den 5. januar.

- Det er dig, der lejer ejendommen herude?

- Det er mig, ja, fortæller lejer Thomas til TV ØST.

På billeder, som TV ØST er kommet i besiddelse af, ses manden i det lukkede klubhus i Maribo i august 2017, hvor han sidder sammen med andre Satudarah-rockere og præsidenten.

Ifølge TV ØSTs oplysninger kørte en flyttebil Satudarahs ting fra det lukkede klubhus i Maribo til adressen i Idestrup den 7. december. Og i dagene efter kom flere personer med relation til rockergruppen ifølge borgerne på adressen. Talsmand Nicky Terp har ellers afvist, at det er tale om Satudarah-rockere.

- Jeg har ikke set nogen derude, lyder det fra Nicky Terp.

Men J Jensen blev faktisk advaret mod, at de var ved at leje og sælge til Satudarah af flere personer, der ikke ønsker at stå frem, af Guldborgsund Kommune og af politiet helt tilbage fra den 23. oktober.

En af dem er kommunaldirektøren Søren Bonde i Guldborgsund Kommune.

- Efter vores opfattelse er det Satudarah, der har lejet ejendommen via de stråmænd, der nu måtte være repræsenteret via den advokat, som vi har korresponderet med. Vi får at vide, det er til haveservice, men vi må konstatere efterfølgende, at vores formodning var rigtig. Det har intet med haveservice at gøre, det der foregår derude, siger Søren Bonde.

Derfor tog kommunaldirektøren kontakt til J Jensen-koncernen.

- Det gør vi den 24. oktober i form af et telefonisk opkald, fortæller kommunaldirektør Søren Bonde.

Men da J Jensen blev advaret mod lejeren, er der slet ikke skrevet under på lejekontrakten. Det viser en mail afsendt den 23. oktober, som TV ØST er kommet i besiddelse af. Her står der:

"Vedlagt fremsendes udkast til lejekontrakt med tilhørende forkøbsret, jf aftalens §7"

Og en aktindsigt i sagen viser i en mailkorrespondance mellem J Jensens advokat og Guldborgsund Kommune, at lejekontrakten den 27. oktober fortsat ikke er underskrevet. Men advokaten skriver:

"? men vurderes alligevel at være bindende, da begge parter har opfyldt deres del. Dvs betaling af leje samt udlevering af nøgle".

Mindst fire dage efter politi og flere personer henvendte sig til J Jensen, havde lejeren altså fortsat ikke sat sin underskrift på lejekontrakten, og J Jensen ophævede heller ikke lejemålet trods advarslerne.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi vil da faktisk gerne være sluppet ud af det her. Så derfor tillod vi os at få det vurderet af nogle af, hvad vi opfatter, som landets dygtigste advokater, for at finde ud af, om vi kunne slippe ud af aftalen, fordi den ikke var underskrevet. Men der var svaret helt entydigt, at der var indgået en juridisk bindende aftale i og med, at vi havde modtaget forudbetalt husleje og depositum, og vi havde udleveret nøglerne, siger bestyrelsesformanden i J Jensen-koncernen, Peter Schäfer.

Den familieejede milliardkoncern J Jensen med direktør Jens Hørby Jensen står i spidsen omfatter en stribe bygge- og nedrivningsselskaber. De har en samlet omsætning på to milliarder kroner og er også sponsor i fodboldklubben Brøndby IF.

Det er ikke ulovligt, hvis J Jensen udlejer ejendommene til Saturdarah. Men kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, Søren Bonde, er noget forarget over, at så stor en koncern vil kædes sammen med rockergruppen Satudarah.

- Både vores egne jurister og eksterne jurister har bekræftet,at et paragraf 14 forbud forud for en ikrafttrædende lejekontrakt er helt oplagt - den kan du godt bruge som argument, ja, siger Søren Bonde.

- Det er klart, at hvis lejeren vælger at bruge lejemålet i strid med lejekontraktens bestemmelser, så er kan man måske komme ud af lejekontrakten. Det vil vi selvfølgelig løbende vurdere, men indtil nu har vi ikke haft nogen anledning til at tro, at han ville anvende det i strid med den indgåede lejekontrakt, siger Peter Schäfer.

Den 31. oktober nedlægger Guldborgsund Kommune en såkaldt paragraf 14 mod ejer J Jensen, så der ikke må være nogen aktivitet på adressen.
Men fem dage efter skriver lejer Thomas under på lejekontrakten.

Hvorfor vil I risikere jeres ry i så stor en koncern, som J Jensen er? Hvorfor vil I risikere jeres ry ved at leje ud til dem her, når I har fået de her oplysninger, så kunne I godt have kommet ud af det?

- Vi værner meget om vores ry. Det er meget vigtigt for os, at Jensen-koncernen er en koncern, man kan regne med. Det er grundlæggende for os, at vi overholder landets lovgivning, og at vi overholder landets aftaler, siger Peter Schäfer.

Guldborgsund Kommune politianmelder J Jensen den 8. januar for ikke at overholde påbuddet.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Nykøbing

Advarer efter voldsomt snefald: Vejene er spejlglatte

Annonce
Annonce
Nykøbing

Advarer efter voldsomt snefald: Vejene er spejlglatte

Erhverv

Stor drejning i Aldi-salg: Her åbner Netto alligevel ikke

Lolland

I over 20 år har Erik hjulpet fattige familier: - Det er ganske forfærdeligt og gør indtryk

Lokal nyt

Direktør løfter sløret for zoo-fremtid

Guldborgsund

Kanyler, bilbatteri og byggeaffald lå gemt ved lokal strand

Vejret

Dækket af sne: Sådan oplevede læserne snevejret

Lolland

Nu har folket talt: Et af Danmarks bedste bagerier ligger på Lolland

112

Kvinde stoppet med amfetamin og joints i bilen

Sygdom

Danmark er ramt af ny epidemi

Lokal nyt

Trist topscorer: Her er der flest fattige børn

Vejret

- Vi forventer, at det tager til

Vejret

Sneen daler: Så mange har haft brug for vejhjælp

Politik

Minister afsætter 10 millioner kroner ekstra til julehjælp i år

Erhverv

Business Lolland-Falster stifter investeringsselskab

Politik

Regeringen vil hjælpe lokale ildsjæle med nem bankkonto

Annonce
Nykøbing

Lækkersulten tyv: 40 minutter senere bankede de på hans dør

Guldborgsund

Brud på fjernvarmen: Forsyning beder borgerne om hjælp

Indland

Fem partier truer med at forlade forhandlinger om 2025-mål

Indland

Dyrenes Beskyttelse: Derfor skal du droppe foderbrættet

Nakskov

Kan det ikke sælges, ender det med den dyreste løsning

Samfund

Efter trist rekordår: - Der er et enormt behov

Guldborgsund

Lones ulykkelige gåtur: Ben i gips, knæskal flækket og hælen knust

Indland

Medie: Tusindkronesedlen kan blive fortid i Danmark

Lolland

Hundeejer blev vred på politiet: "Schweinhunde!"

Guldborgsund

Fire turistaftaler er i hus og han er i dialog med flere

Lolland

Enlig mor til fem: Håber inderligt at jeg får hjælp igen i år

Guldborgsund

Biografkæde vil lokke flere i biografen med ny ordning

Politik

Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

112

Standset ved færgen: Ulovlige piller og forfalsket pas

112

Ung mand fra Lolland sigtet: Kørte 70 gange med toget uden billet

Udland

Google begynder at slette inaktive konti på fredag

Vejret

Brr... Frost hele dagen: Så koldt vil det føles

Guldborgsund

Fødende kvinder kan blive flyttet fra Nykøbing

Annonce
Annonce
112

345 taget i fartkontroller

Ugeavisen Guldborgsund

Køb julehjerter i træ og støt

Guldborgsund

- Det er min: Tyv afsløret mens han talte med politiet

Guldborgsund

- Det er et stort boost: Million til Madens Folkemøde

Samfund

Stort millionbeløb på vej: Har betydning for Lolland-Falster

Guldborgsund

Tager drastisk beslutning efter strid med gigant: - Vred, harm og bitter

Lokal nyt

Giv din støtte: Lokal bager kan vinde stor pris

112

Tog våben med på værtshus

112

Tip om pistol endte med fængsling

Udland

Våbenhvilen i Gaza er forlænget med to dage

112

Efterlyser vidner efter røveriforsøg: Offer blev snittet med kniv

Guldborgsund

Flydespærrer lagt ud: Olie løber ud i åløb

Lokal nyt

Nyt stort projekt skal udvikle by og land på tværs af Femern Bælt