Brandvæsnet måtte hjælpe mand ud af væltet kabinescooter.
En ældre mand måtte onsdag aften have hjælp af brandvæsnet efter en ulykke på Magletving Møllevej tæt på Reventlow-Museet i Pederstrup.
Manden kørte i en kabinescooter - også kaldt en tuktuk - og var kommet for langt ud i rabatten.
Kabinescooteren var væltet om på siden, så manden ikke kunne komme ud.
Annonce
Da brandfolkene ankom, fik de hjulpet manden ud, og han blev derefter i ambulance kørt til sygehuset i Nykøbing.