Annonce
Indland

VARSLER STRAMT FINANSLOVSFORSLAG FRA REGERINGEN

Finansminister Nicolai Wammen (S) ses her i august sidste år, hvor den daværende S-regering præsenterede sit forslag til finansloven for i år. Det forslag er nu skrottet, og torsdag kommer SVM-regeringen med sit bud på, hvordan finansloven for i år skal se ud. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringens finanslovsforslag bliver ingen gavebod, siger finansministeren, og det er som forventet.

Når finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag klokken 12 fremlægger SVM-regeringens forslag til finansloven for i år på et pressemøde, så har han som ventet ikke en masse gaver med til fri fordeling mellem danskerne.

For selv om Danmarks økonomi generelt er stærk, så ligger inflationen stadig på et så højt niveau, at regeringen bliver nødt til at stramme finanspolitikken.

- Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem, siger Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når regningerne skal betales, så skal vi i dag have flere penge op ad lommen. Formålet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi.

- Det er det ansvarlige og rigtige at gøre, siger finansministeren.

Finansloven for i år ville sædvanligvis være blevet forhandlet på plads i slutningen af november eller begyndelsen af december sidste år.

Men folketingsvalget 1. november sidste år og den efterfølgende langvarige dannelse af SVM-regeringen, der først blev afsluttet midt i december, har gjort, at finansloven for i år bliver færdiggjort usædvanligt sent.

Nicolai Wammen præsenterede 31. august sidste år den daværende S-regerings forslag til finansloven for i år.

Det forslag havde overskriften "Stramt og ansvarligt" og var også præget af den økonomiske krise med inflation.

Eftersom Venstre og Moderaterne nu også indgår i regeringen, kan finanslovsforslaget fra dengang ikke bare genbruges. De to partier har på nogle områder andre ønsker end Socialdemokratiet.

Fungerende forsvarsminister og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) siger om den kommende finanslov:

- Dansk økonomi er fortsat stærk og robust. Regeringens finanslovsforslag er ansvarligt og tilpasset økonomien, så det ikke puster til inflationen.

- Samtidig har regeringen sat en ny reformdagsorden, som skal gøre Danmark rigere, så vi kan investere mere i vores sundhedsvæsen, Forsvaret og den grønne omstilling, siger han i pressemeddelelsen.

Nicolai Wammen, Troels Lund Poulsen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) deltager i pressemødet torsdag.

Regeringen skal allerede inden udgangen af august præsentere sit forslag til næste års finanslov.

Ved pressemødet torsdag vil også Økonomisk Redegørelse blive fremlagt.

Den offentliggøres tre gange årligt - i maj, august og december. På grund af regeringsforhandlingerne blev redegørelsen ikke offentliggjort i december sidste år.

Det er en status over Danmarks økonomi og en prognose for, hvordan regeringen regner med, at den vil klare sig i de kommende to år.

  • Finanslovsforslaget ankommer til Finansministeriet
    Finansminister Nicolai Wammen (S) ses her i august sidste år, hvor den daværende S-regering præsenterede sit forslag til finansloven for i år. Det forslag er nu skrottet, og torsdag kommer SVM-regeringen med sit bud på, hvordan finansloven for i år skal se ud. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub