- Vi kommer ikke til at sidde fast i mudderet

MAGLEMER Tine Vinther Clausen, formand for kultur- og fritidsudvalget, nyt medlem af økonomiudvalget og borgmesterkandidat for Venstre til kommunalvalget i 2021, plus sekretariatsleder i Ren Energi Lolland, har lagt en rute. Men på grund af uforudsete omstændigheder, i form af plaf, ændrer hun den på dagen.

- Jeg hører tre skud i det fjerne, så jeg lægger turen en lillebitte smule om, så vi ikke kommer til at løbe over stok og sten, siger hun, iført lille varm hue, stort varmt smil, frisk og klar til gåtur.

For uforudsete omstændigheder klarer vi med tilpasninger - ganske som vi har gjort det med så meget i corona-året 2020.

- Skal vi stadig off road? spørger jeg.

- Ja, men vi kommer ikke til at hænge fast i mudderet, siger hun.

For det gør Tine aldrig, lader hun vide. Det skyldes, at hendes livsanskuelse går ud på at tænke i løsninger.

Og dog.

- Jeg har faktisk en gang siddet fast i kartoffelmarken under en jagt. Man skal jo passe på med at sige, her kan jeg sagtens gå, når de andre siger, her kan der godt være sådan lidt bundløst. Jeg gik i næsten op til knæene, og jeg kunne ikke komme op ved egen hjælp.

Heldigvis fik hun hjælp fra nogle af de andre, og det er også sådan, vi vil klare at slippe fri af coronaen, mener hun. Vi gør os fri af den ved fælles hjælp.

- Se deroppe, der er en enkelt linje på himlen fra et fly, siger hun så.

- De har været væk i næsten et år nu.

Før forbandede hun linjerne, fordi hun syntes, at de ødelagde den flotte himmel over Lolland.

- Men efter covid-19 kom, blev fraværet af dem en kilde til undren over, hvor hurtigt man vænner sig til, at verden ikke er bundet sammen, som vi har kendt det før.

- Og nu tænker jeg: Er vi på vej tilbage, eller hvad?

Det håber hun, ligesom alle os andre.

Men i starten af året tænkte Tine, hvad er nu det for noget pjat, og det går da over. Vi skal bare lige spritte hænder, og influenza er der jo mange, der har haft.

Så kom pressemødet 11. marts, hvor Mette Frederiksen sagde, nu er det alvor.

- Dén dag var jeg socialdemokrat, for at nogen tager ansvar og gør noget, det synes jeg er fint - men det gik så over næste dag.

For Tine blev uendeligt træt af, at regeringen i hendes optik har styret med angst og frygt.

- Det kan godt være, at det er dét, der virker, men det virker ikke på mig. Der virker sund fornuft, og det er også det, jeg siger til min familie: Vi skal holde afstand, vi skal spritte hænder, vi skal ikke kysse og kramme, men vi skal ikke lægge os til at dø.

Så Tine har arbejdet mere hjemme, købt utrolig meget takeaway og handlet lokalt for at støtte op om erhvervslivet.

- Men jeg lader fornuften råde hver dag ved ikke at løbe med ud af den her tangent med, at nu må vi ingenting, nu kan vi ingenting, og nu er det hele kaos.

- Jeg har også valgt, at alle mine mundbind, det er engangsmundbind. At mundbind skal være et accessorie, det kan jeg ikke magte. For mig er det en ting, der er her midlertidigt med et specifikt formål, det er ikke en pyntegenstand. Jeg ville føle, jeg tog det anderledes på mig, hvis jeg fik et mundbind, som var smart og passede til min frakke. Ej, det kunne jeg slet ikke forestille mig.

- Det er ligesom i Radiserne, hvor Søren Brun og Nuser sidder og kigger ud over vandet. "En dag skal vi alle dø," siger Søren Brun. "Ja, men alle de andre dage skal vi det ikke," svarer Nuser. Hvis vi lever efter, hvornår vi skal dø, så bliver det et meget fattigt liv.

På spørgsmålet om, hvad hun har gjort for, at livet ikke blev fattigt under corona, falder svaret en blanding af himmelfaldent og prompte.

- Jamen, jeg bor jo her. Når man går her, så føler man overhovedet ikke, at der er corona. Jeg sørger for at være de steder, jeg godt kan lide at være, jeg sørger for at komme ud i naturen og for at få alt det lys, jeg har lyst til.

Tine deler igen og igen sin glæde over alt, hvad gåturen har at byde på.

- Prøv at se vindmøllerne, dem er jeg jo fan af, siger hun på vej ned ad alléen mod Knuthenborg. Prøv at se lyset. Prøv nu at se igen, er det ikke fantastisk med de gæs.

Hun har valgt at gå nytårs walk & talk netop her, fordi det er her, hun plejer at gå og tænke og mindes.

- At gå her det er ligesom at få vitaminpiller, siger hun og tilføjer:

- Nu går vi til højre her, så kommer vi off road, og så får vi solen lige i øjnene.

Hun vender tilbage til det med at undgå at gøre livet fattigt.

- Man kan vælge at gå meget tæt på restriktionerne, eller man kan gå lidt udenom dem, så man ikke opdager, de er der. Jeg har valgt det sidste ved at tænke, nu synes jeg, at det fedeste er at køre med takeaway derhjemme og få noget ekstra hygge ud af det. Vi har også set Vild med dans sammen i familien, ikke fordi jeg er vildt fan af det, men det kan man godt blive, fordi det er lidt hyggeligt, der er flotte kjoler og sjove mennesker. Så hygger vi os med det og laver en lille fest i stedet for at ærgre os over, at vi ikke kunne komme i teateret eller biografen.

- Jeg glæder mig selvfølgelig til, det kommer tilbage, men man kan godt lave nogle nødløsninger til sig selv, og det synes jeg, at jeg har været god til.

Tine har også hæklet grydelapper foran tv'et. For det er blevet til lidt mere tid foran tv'et, end hun plejer, og hvis hun hækler samtidig, så føler hun ikke, at hun spilder tiden så meget.

- Det er sådan nogle glade grydelapper med gode positive farver, og så kan jeg tænke, at det kan godt være, at jeg har siddet her og spildt tiden med at se en film, men jeg har da hæklet to grydelapper.

- Så coronaen har ikke sat sig i mig, men den har sat tanker i gang om, hvor længe vi skal fortsætte med at se hinanden sådan.

Med afstand, i bobler, med mundbind og håndsprit.

- Og den har vist mig, hvor sårbare vi er, og hvor hurtigt verden kan blive en anden.

I Tines politiske virke har coronaen sat sit præg på byrådsmøderne.

- Jeg synes, at det har været lidt ærgerligt, at vi har skullet holde byrådsmøder, hvor vi har været så langt væk fra hinanden fysisk i salen. Det er svært at se hinandens mimik, at få de små detaljer med, når man enten ser hinanden på en skærm eller nærmest ikke kan høre, hvad den anden siger.

- Vi har dog mødtes, og det har været fint, men jeg glæder mig til, vi kommer tættere på hinanden, og gudskelov er vi et byråd, der samarbejder rigtig godt.

- For alt smalltalken har været skåret væk. Det betyder, at man går lige til bidet, hvilket gør møderne effektive. Men det er også alt smalltalken, der gør, at vi kan finde hinanden, når vi skal træffe de svære beslutninger og finde kompromiserne.

I det nye år venter et kommunalvalg. Der skal Lolland Kommune også lidt mere off road, hvis det står til Tine.

- Jeg tror på, at Lolland kan mere, hvis vi ændrer lidt på rammerne og igen lader den enkeltes initiativ få plads. Ikke at det skal være uden regler, men der ligger et stort uudnyttet potentiale dér blandt borgerne.

- Vi har talt for meget om Lollands udfordringer i stedet for Lollands muligheder. Det bliver et af nøglepunkterne, når vi når til at lave valgkamp.