Computermodel skal regne på nyt færgeleje

TÅRS Den store aftale om investeringer i fremtidens infrastruktur rummer som bekendt 10 millioner kroner til at beregne vandgennemstrømningen ved et fremskudt færgeleje ved Tårs.

Har man fulgt med i debatten om planen for færgelejet ved Tårs, kan man let have fået indtryk af, at transportminister Benny Engelbrecht (S) er modstander af projektet. Når projektet nu alligevel med infrastrukturaftalen kommer et skridt nærmere at blive til virkelighed, må man konkludere, at han har fået vredet armen rundt af forligsparterne.

Men det er en forkert fremstilling, mener han selv.

- Sådan kan man faktisk ikke udlægge det, fastslår han og siger, han også tror på, at det er muligt at realisere projektet.

- Man kan sagtens anlægge et fremskudt færgeleje, det er jeg ikke et sekund i tvivl om, siger han.

Når han ikke har været fortaler for straks at gå i gang med at få udarbejdet en vvm-undersøgelse, er det, fordi der er to problemer, forklarer han.

Det ene er, at noget tyder på, at strømforholdene vil betyde, at færgen i op imod 20 procent af tiden ikke vil kunne lægge til i en sådan fremskudt havn.

- Populært sagt vil der være dage, hvor færgen ikke kan sejle. Det tror jeg ikke, der vil være nogen, der kunne leve med, bemærker han.

Det andet problem er, at der også er indikationer af, at et fremskudt færgeleje vil påvirke den samlede vandgennemstrømning igennem området til hele Østersøen.

- Det vil potentielt kunne betyde, at det vil kunne få en negativ påvirkning af saltbalancer og vandgennemstrømning, som vil kunne betyde, at nogle af vores nabolande - Tyskland og Polen eksempelvis - ville kunne rejse et protestflag og simpelthen nægte os at gennemføre det her, fordi man ikke må lave en væsentlig miljøpåvirkning af de her maritime og marine forhold, forklarer han.

Derfor, forklarer han videre, giver det god mening at iværksætte den analyse, der nu er afsat 10 millioner kroner til.

- Når nu vi ved, det er det store spørgsmål, så lad os prøve at undersøge, om der findes en løsning, hvor man kan komme udenom det - hvor det faktisk kan lade sig gøre at sejle ind, uden at det bliver et besejlingsproblem, og vi kan gennemføre det uden at skabe nogle miljømæssige katastrofer. Det kræver, at man laver en meget dybdegående hydraulisk analyse, siger han.

Ministeren bemærker, at han har brugt meget tid på at beskæftige sig med hydrauliske analyser i forbindelse med planerne for Lynetteholmen, og at det går ud på at lave en ekstremt avanceret computermodel. Her kan man så regne på forskellige påvirkninger hen over et år og se på konsekvenserne.

- Det er nogle computerberegninger, som kræver enorm datakraft, og som tager meget lang tid at lave og derfor også er ret omkostningstunge, siger han og nævner, at det er for tidligt at sige noget om, hvornår beregningerne er klar.

Der skal nemlig først laves et kommissorium, og det vil formentlig først være klar til efteråret, hvorefter det skal afklares, hvilket firma der skal løse opgaven. Men når først analysen er klar, kan vejen være banet for at sætte selve projektet i gang.

- Hvis analysen så viser, der findes en anden måde at gøre det på - en eller anden metode til at sikre besejlingsforholdene, og at der ikke sker en miljøkatastrofe, så giver det udmærket mening at arbejde videre med det. Og så behøver man ikke at lave den analyse en gang til, når man laver en vvm. Men det er også klart, at hvis det viser sig, at vi ikke kan løse det grundlæggende problem, så vil det heller ikke give mening at gå skridtet videre og lave en egentlig vvm, fastslår han.