DYSTER FREMTID FOR VIRKSOMHED

FEJØ: I august, da dronningen besøgte Fejø, var Laust Spandet Jensens virksomhed, det landskendte brand  Fejø Frugt, en af dem, der var valgt ud til at blive vist frem for dronning Margrethe for at vise, hvor godt det går på den lille ø i kongeriget.

Mandag aften, hvor det var Fejøs tur til at give sit besyv med om "Fremtidens færgefart" til de tre småøer overfor klima-, teknik og miljøudvalget og ansatte i kommunen, tegnede Laust Spandet Jensen et dystert billede af virksomhedens fremtid på øen.

Hans planer om at udvide med yderligere 3.000 kvadratmeter frugtlager på Fejø droppes, hvis han ikke kan stole på færgedriften. I stedet vil Laust Spandet Jensen lede efter industribygninger et andet sted, og det bliver ikke i Lolland Kommune, forsikrede han.

Men tæt på motorvejsnettet mod København, hvor kunderne er, og muligvis i Vordingborg.

Inden da havde Laust Spandet Jensen redegjort for, hvordan han har brugt 25 år af sit liv på at bygge sin virksomhed op og dermed været med til at skabe et helårssamfund på Fejø med arbejdspladser, som også giver basis for, at der er læge, præst og skole - hvis de er heldige, indskød han.

- Færgen er vores landevej, og jeg har cirka 1.000 lastbiloverførsler om året, og så har jeg håndværkere og medarbejdere, der også skal frem og tilbage, så jeg skal kunne stole på at infrastrukturen er i orden.

- I vil reducere vores service, og det vil være meget meget skadende overfor min virksomhed, hvor jeg har udregnet, at der er, hvad der svarer til 30 fuldtidsstillinger. Hvis jeg ikke fremadrettet kan stole på, at der er en stabil færgedrift, kan jeg ikke drive virksomhed på Fejø, lød det fra Laust Spandet Jensen.

Han nævnte også som eksempel, at han får 10.000 kroner i bøde, hvis han leverer sin frugt for sent.

Frugtavleren gjorde endvidere opmærksom på, at Fejøfærgen står for 25 procent af udgifterne, men 60 procent af indtægterne.

- Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at vi skal være solidariske på de tre øer, men vi skal ikke agterudsejles på Fejø. Lad os sejle, hvor der er noget at sejle med, lød det fra Laust Spandet Jensen, der fik store klapsalver fra den godt fyldte sal på skolen.

Han beklagede videre, at der lige pludselig kommer spareforslag på færgedriften ud af det blå luft - uden at der bliver lyttet til de personer, der henvender sig.

- Nu er det udmeldt, at der i forbindelse med "Fremtidens færger" skal spares 5 til 10 millioner kroner årligt på færgedriften. Jeg kan læse, at der bliver brugt 4,5 millioner kroner årligt på administration. Hvad med en billetautomat? Det er min kommentar, sagde Laust Spandet Jensen.

Formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget svarede, at det ikke var udvalgets hensigt at svare, men at lytte på mødet.

Landmand og svineavler Niels Sloth Larsen fulgte op med, at han har 160 lastvognstræk ind og ud hvert år, og at han ikke kan bruge snakken om at lave bestillingsfærger til noget.

-  Jeg aner først to timer før, hvornår jeg får leveret sojaskrå, og så kan jeg ikke bestille en færge fire timer før, og hvis chaufføren, der kommer fra Aarhus, kommer om aftenen, vil han jo også gerne hjem igen, når han har læsset af, lød det fra Niels Sloth Larsen.

Kirsten Sydendal, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, fremhævede, at alle er enige i, at der skal være grøn omstilling, og at CO₂-udledningen skal mindskes, at øerne skal blomstre og trives, at der skal være bosætning og erhverv, og at de unikke tilbud skal deles med turister.

- Vores fremtid ligger i jeres hænder, sagde hun henvendt til politikerne, og slog fast, at en delefærge mellem de to mindste øer, Femø og Askø, vil skabe strid og ingen ny bosætning.

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer brugte Tunø som eksempel på, hvor der nu kun er to dobbeltture med færgen dagligt.

Ved årsskiftet var der 89 beboere på Tunø, men 2022 har budt på affolkning i en sådan grad, at befolkningstallet nu er nede på 65. Børnefamilier har i stor stil forladt øen, så der nu kun er ét barn tilbage. Det betyder, at skolen netop er lukket - og at øens købmand lukker til nytår.

- Vi kan gå ind i en lignende fremtid, gjorde Kirsten Sydendal opmærksom på.

Hun undrede sig endvidere over, at borgmester Holger Schou Rasmussen i marts i år sagde, at kommunen ikke ville ændre på færgernes serviceniveau, men måske tage en vinterafgang ud og så have flere afgange om sommeren.

- Nu har økonomiudvalget taget en anden beslutning, og I (teknisk udvalg, red.) har fået aben og skal føre det ud i livet. Men det giver ingen mening med grønne færger, hvis de sejler så sjældent, at ingen bruger dem. Og med den særlige statsstøtte, kommunen får til ø-færgerne, hører der også et særligt ansvar, påtalte Kirsten Sydendal.

Hun gjorde også opmærksom på, at Folketinget har en intention om, at de danske øer skal bevares som levende øer, og det har tidligere politikere i kommunen været enige i. Nu har politikerne et valg mellem udvikling og afvikling.

Christina Brydegård, der er ansat på bostedet Solvang, fortalte, at de er 30 ansatte med arbejdstid på alle tider af døgnet. Halvdelen af dem kommer udefra til øen.

- Vi har naturligvis lagt vores vagtplan, så den passer til færgetiderne. Når der sker noget akut, kan vi også have brug for færgen, og så vil store huller mellem afgangstiderne give problemer, gjorde hun opmærksom på.

Vagn Kjær-Hansen gennemgik færgefartens regnskab og pointerede, at indtægterne for to tredjedeles vedkommende er statstilskud, mens den sidste tredjedel er billetindtægterne. På udgiftssiden er hele tre fjerdedele personalet, mens en god fjerdedel går til vedligeholdelse og drift af færgerne.

Der var også en række indlæg fra pendlere og flere i turismeerhverv samt andre. Nu skal en række nedsatte arbejdsgrupper arbejde videre med at belyse "Fremtidens færger".