Elever, lærere, forældre og øboere hyggede sig i går med hjemmebag og fællessang på første skoledag. Men iblandet stoltheden og glæden over, at det er lykkedes at bevare et skoletilbud frem til sommer på Fejø, var der også usikkerhed, tvivl og overvejelser blandt forældrene, der handlede om skolen og deres familiers fremtid på øen efter sommer.
FEJØ Der var pyntet op med flag og balloner ved indgangen, og i foyeren var der langbord med hjemmebagte boller og kage. Det var for at markere, at Fejø Skole i går havde første skoledag i den skoleordning, som forældre selv har etableret frem til sommerferien for indsamlede midler, efter Horslunde Realskole vagte at lukke sin satellitafdeling på øen.
- Vi vil gerne vise, at vi er stolte af og glade for, at vi fortsat har et skoletilbud på øen, fortalte Christina Berkowitz, som er forælder til et barn på skolen.
Men det var ikke kun omverdenen, det skulle markeres overfor. Det var også overfor børnene.
- Vi vil gerne have, at børnene forstår, at det er den samme skole og så alligevel ikke, fortalte hun.
Vidste hvad Fejø kan
For godt nok var det næsten de samme klassekammerater, børnene mødte, da de mødte ind efter en uges coronanedlukning, ovenpå lukningen af satellitafdelingen 28. januar, hvor én elev ud af syv takkede ja til at gå på Horslunde Realskole, og seks blev. Det var også en kendt lærer, der tog imod dem, idet Susy Pagh, der også underviste dem før, er blevet ansat af forældrene til at undervise på fuld tid. Og de mødte også ind i samme lokaler i Fejø Børne- og Kulturhus. Men det er alligevel noget andet, påpegede Christina Berkowitz.
For de to elever på 2. klassetrin skal for eksempel ikke to dage om ugen til Horslunde, ligesom de tidligere skulle, mødetiden er rykket, skemaet bliver et andet for dem alle, og seks timelønnede faglærere er blevet tilknyttet for at undervise i blandt andet madkundskab.
Det er Christina Berkowitz, der sammen med Rebecca Bannor-Addae, som også er forælder til et barn på skolen, har stået for alt lige fra at lave skolens skema til at ansætte og indgå aftaler med lærerne. Hun skal desuden stå for skolens sfo.
Christina Berkowitz, der er født på Fejø, flyttede tilbage til øen med sin familie i april, og de havde derfor kun boet der kort, da satellitafdelingen blev bebudet lukket.
- Det var enormt frustrerende, at satellitafdelingen blev lukket et halvt år efter, men samtidig vidste jeg, hvad Fejø kan, fortalte hun.
Hun var derfor sikker på, at ressourcerne kunne findes til et fortsat skoletilbud på øen. Det kunne de også til foreløbig de næste fem måneder, hvad der derefter skal ske er usikkert.
- Jeg tænker, at vi enten laver en ny satellitafdeling, en friskole eller fortsætter hjemmeundervisningen i et fælles forum som nu eller i mindre grupper.
To år men ikke 10
Josephine Schymann er mor til et barn på skolen, et i børnehaven og et i vuggestuen på øen. Det er hende, der har stået for at samle pengene til skoletilbuddet ind. Det beløber sig p.t. til 325.000 kroner. En ansøgning til Fejø Fonden på 85.000 kroner afventer desuden svar i løbet af marts.
- Det har været overraskende let at samle penge ind, hvilket har været overvældende og en kæmpe gave, fortalte hun.
Ifølge hende fordi både beboere og erhverv på øen forstår betydningen af en skole på øen.
- Uden en skole, en læge og en købmand er der ikke et ø-samfund.
Hun gør sig dog sine tanker.
- Jeg tror sagtens, at vi kan skaffe penge til to års skolegang, men ikke til 10. Så vi gør os allesammen en million tanker om fremtiden, fortalte hun.
Selv har hun været ved at søge byggetilladelse til et helårsbageri. Den har hun nu sat i bero.
- Jeg bliver nødt til at mærke efter.
Hun peger på, at hun er flyttet til Fejø for at få mere tid, men at hendes børn vil få en 10 timer lang hverdag væk hjemmefra, hvis de skal til Lolland for at gå i skole.
- Det er et kæmpe dilemma.
Hun har kigget på huse i Nakskov.
- Men jeg har lyst til at bo her, det er derfor, jeg er flyttet hertil.
Rebecca Bannor-Addae deler de blandede følelser, fordi der kun er vished for de næste fem måneders skolegang.
- For hvad bringer fremtiden? spurgte hun midt i al glæden over skoletilbuddets første dag.
Hvis skolen ikke havde været der, var de aldrig flyttet til øen sidste år, pointerede hendes mand, Thomas Boberg.
- Det er alfa omega, at vores søn kan gå i skole på øen, sagde han og lod vide:
- Vi ved ikke endnu, hvad der skal ske.