Annonce
Maribo

Gymnasium sender værnemidler til lollandsk lægeklinik i Ukraine

Arthur Kortsen og Kim Eggertsen hentede værnemidlerne på Maribo Gymnasium, hvor serviceleder Niklas Faxe hjalp med at læsse traileren. Foto: Palle Nevad Frandsen
På Maribo Gymnasium er der tyndet ud i resterne af sprit og ansigtsvisir fra tiden med massive coronarestriktioner.

MARIBO: I gymnasiets kælder står der kassevis af forskellige slags værnemidler, som minder om en tid med hyppig vask af hænder, afspritning, ekstra rengøring og elever og personale gemt bag masker.

Vi sender dem fra én dårlig situation her i landet, til en anden meget dårlig situation i Ukraine.

Niklas Faxe, serviceleder, Maribo Gymnasium

Går op af kælderen og ind på gymnasiet, er det næsten som at være tilbage til før den tid, hvor corona blev ordet alle talte om. Nok er der nærmest mennesketomt og stille, selv om det er midt på formiddagen, men det skyldes mere, at eleverne i denne tid har travlt med at gå til eksamen.

For serviceleder Niklas Faxe er det tid til at komme videre. Han regner ikke længere med, at der kommer påbud om det ene eller andet i forbindelse med coronaen, og selv værnemidler har en udløbsdato.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Der var masser af ubrugte værnemidler på lager i gymnasiets kælder. Foto: Palle Nevad Frandsen

- Selv om det her sprit har en alkoholprocent på 70 til 85 procent, så er meget af det allerede udløbet på datoen, forklarer han, og hiver en flaske op. Den viser ganske rigtigt, at produktet kunne holde sig til august 2022.

Samtidig vil det være en hovedpine mindre for gymnasiet, når især spritten er ude af huset, for i forhold til brandmyndighederne er der nemlig grænser for, hvor meget der må stå i et enkelt lokale.

Skal til lollandsk klinik

I stedet for blot at køre værnemidlerne på genbrugspladsen, tog Niklas Faxe fat i Arthur Kortsen, der samler ting ind til Ukraine. Måske kunne det hele gøre en forskel tæt på den europæiske krigszone, tænkte servicelederen. Og det kan det.

- Det er fuldstændig ligegyldigt, at spritten er udløbet på datoen. Det kan sagtens bruges, slår Arthur Kortsen fast, da han sammen med Kim Eggertsen møder op på gymnasiet for at hente donationen.

Kim Eggertsen har selv været i Ukraine og hjælper med at samle nødhjælpen ind til det krigshærgede land. Foto: Palle Nevad Frandsen

Alle de lollandske værnemidler bliver faktisk en del af en lollandsk historie i Ukraine. De bliver nemlig kørt til "Niels Caning Klinikken". Niels Caning, der er tidligere praktiserende læge i Stokkemarke, valgte at donere forskelligt udstyr fra sin lukkede klinik til Ukraine, og i det krigshærgede land blev det besluttet, at klinikken skal videreføres med hans navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Købt masser af værnemidler

For Niklas Faxe er det et farvel til en verden, hvor der skulle sorteres ansigtsværn alt efter personalegruppe, og hvor han i begyndelsen selv måtte blande sprit til at desinficere overfladerne. Der var derfor købt betydelige midler af værnemidler ind.

Da gymnasiet blev testcenter, hvor elever og personale selvtestede, blev mange af værnemidlerne tildelt gennem Region Sjælland, og dermed kom de store indkøb til at stå ubrugte hen.

Traileren er næsten pakket, men værnemidlerne skal først sendes afsted sammen med anden hjælp til Ukraine. Foto: Palle Nevad Frandsen

Nu er de alle afhentet, og venter på at grupperingen af primært tidligere veteraner, samlet i Vidar Regimentet, atter skal til det krigshærgede land med hjælp til befolkningen.

Vidar Regimentet

  • Værnemidlerne sendes til Ukraine gennem den frivillige hjælpeorganisation Vidar Regimentet. Den kan man læse mere om på vidarregiment.org og under Vidar Regiment på Facebook.
  • Man kan støtte organisationen økonomisk på MobilePay 574189 og via bankoverførsler til 9112 0005837928.

- Vi sender dem fra én dårlig situation her i landet, til en anden meget dårlig situation i Ukraine, og for os er det en glæde, at vi kan være med til at gøre en forskel for lokalbefolkningen dernede, siger Niklas Faxe.

  • Værnemidler (1)
    Arthur Kortsen og Kim Eggertsen hentede værnemidlerne på Maribo Gymnasium, hvor serviceleder Niklas Faxe hjalp med at læsse traileren. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Værnemidler (4)
    Der var masser af ubrugte værnemidler på lager i gymnasiets kælder. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Værnemidler (2)
    Kim Eggertsen har selv været i Ukraine og hjælper med at samle nødhjælpen ind til det krigshærgede land. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Værnemidler (3)
    Traileren er næsten pakket, men værnemidlerne skal først sendes afsted sammen med anden hjælp til Ukraine. Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt