Annonce
Lolland

Klamme, grimme og ildelugtende: Elevers toiletforhold under al kritik

De tre elevrødder Amalie, Vigdis og Sofie fremviste rystende ringe toiletforhold for eleverne på mellemtrin og i udskolingen på Stormarkskolen for Folketidendes udsendte. Foto: Rikke Folm Berg
Elevrådet og skolebestyrelsen på Stormarkskolen mener, at toiletterne til eleverne er uacceptabelt udtjente og uhumske.

NAKSKOV: Toiletterne til eleverne i 4. til 9. klasse på Stormarkskolen i Nakskov er klamme, grimme, ildelugtende, nedslidte, overtegnet af seksuelle referencer og uden mulighed for privatliv.

Det har de været i en årrække, men nu er det gået fra slemt til værre. Det går simpelthen ikke mere, mener både elevrådet og skolebestyrelsen, der igen, igen opfordrer politikere i børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune til handling.

- Toiletforholdene er nu så ringe, at det sætter trivslen under pres og giver øget fravær, fortæller forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Stormarkskolen Karsten Sandau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Toiletforholdene er nu så ringe, at det sætter trivslen under pres og giver øget fravær.

Karsten Sandau, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen.

Prøver at holde sig

Ifølge elevrådsmedlem og suppleant i skolebestyrelsen, Amalie Slot Larsen fra 6.d, vælger især de yngre elever ofte at forsøge at holde sig hele dagen for at undgå at skulle gå på skolens toiletter.

- Det kan give ondt i maven, fortæller hun.

De ældre løser typisk udfordringen ved at gå hjem for at gå på toilettet, hvis de altså bor tæt på skolen. Men det kan desværre afstedkomme, at de ikke returnerer til resten af skoledagen, når først de er kommet hjem, oplyser Karsten Sandau.

- Ikke just noget, der hjælper på udfordringen med for højt elevfravær på skolen, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliver ikke prioriteret politisk

Elevrådet og skolebestyrelsen har forgæves forsøgt at få politikere til at afsætte penge til at forbedre toiletforholdene.

- Vi har igennem en ikke uanseelig årrække forsøgt at få politikerne til at afsætte penge til at få renoveret toiletterne, men uden held, fortæller Karsten Sandau.

Ifølge ham har børne- og skoleudvalget godt nok indtil flere gange haft toiletforholdene med på listen over mulige anlægsønsker, men pillet det af, når der skulle prioriteres.

Det skyldes vel, at der mangler penge i Lolland Kommune til alt det, der trænger til at blive forbedret?

- Det er rigtigt, at der mangler penge i kommunen, men det er også en prioritering. Vi synes, at man bliver nødt til at spørge, hvad vi som minimum vil acceptere at byde eleverne af toiletforhold i skolen, siger han og fastslår, at forholdene på Stormarkskolen lige nu er langt under lavmålet.

Kort om toiletforholdene på skolen:

  • Eleverne i indskolingen har fine toiletforhold i en nyere tilbygning. Men der er cirka 330 elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som skal deles om et enkelt ældre men nymalet pigetoilet og et enkelt ældre men nymalet drengetoilet i stueetagen af hovedbygningen, ellers skal de udenfor og ned af en kældertrappe i skolegården til et totalt overtegnet, nedslidt pigetoilet med fem båse og et helt smadret, nedslidt drengetoilet med fem båse, heraf fire af dem uden en dør. 
  • Derudover findes et handikaptoilet på første etage af hovedbygningen, men det kræver udlevering af nøgle. Ligesom der også er et toilet i idrætshallen i pæn stand, men det er ikke altid tilgængeligt alt efter, hvad der pågår i hallen. Desuden er der ofte kø ved de få pænere toiletter i frikvarterene.
  • NAK Toiletter Stormarkskolen 3
    De tre elevrødder Amalie, Vigdis og Sofie fremviste rystende ringe toiletforhold for eleverne på mellemtrin og i udskolingen på Stormarkskolen for Folketidendes udsendte. Foto: Rikke Folm Berg
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd