KUN FÅ SVAR I REDEGØRELSE

NAKSKOV: - Der er lidt politisk undren.

Sådan skrev formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), 12. januar til direktøren for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, Lars Povlsen Jensen, som en reaktion på Folketidendes kritiske dækning af Riddersborg Børnehave.

Det viser en aktindsigt, som Folketidende har fået.

Formanden bad derefter om en intern skriftlig redegørelse af sagen, men understregede samtidig, at ønsket ikke skulle ses som en mistillid til sektoren, men alene som nødvendig politisk opfølgning på en sag med gentagne kritiske bemærkninger og forældrebeskyldninger.

Om den politiske undren uddybede han, at den primært skyldtes "tilsynets gentagne bemærkninger om det manglende relationsarbejde og de lave Kids-målinger, som delvis understøtter både (...) forældrenes udsagn - i hver fald jævnfør Folketidende".

19. januar lå redegørelsen klar. Men aktindsigten afslører, at politikerne i børne- og skoleudvalget kun fik ganske lidt viden ud af den.

I redegørelsen står der indledningsvist, at hverken sektorchefen eller institutionslederen af Riddersborg er enige i kritikken, og at pædagogerne har optrådt - og generelt optræder - professionelt og fagligt forsvarligt.

Men der gives ingen argumentation for dette standpunkt eller denne påstand. Det fastslås blot.

Det oplyses også, at tilsynet i 2020, der førte til to indskærpelser på grund af kritiske forhold, som skulle rettes op med det samme, blev fulgt op af en påkrævet handleplan og to tilsyn i 2021.

Ligesom det oplyses, at der i 2021 og 2022 ikke var indskærpelser, der krævede særskilte handleplaner, og at den gængse procedure for ledelsesopfølgning mellem sektorchef og institutionsleder derfor blot blev fulgt.

Men redegørelsen forholder sig hverken til de gentagne bemærkninger om utilstrækkelighed eller lave Kids-målinger i tilsynet i 2020 og 2022, sådan som formanden for børne- og skoleudvalget efterspurgte.

Ikke udover at det betones, at Lolland Kommune med et måltal på 3,5 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest, sigter "ambitiøst og højt".

Det fremgår ellers af tilsynene for både 2020, 2021 og 2022, at 3,5 er et minimum.

Derefter gengiver redegørelsen kritik, rejst i artikler i Folketidende, i punktform, sådan at kritikken punkt for punkt kan blive adresseret.

Men ud for de fleste punkter står der blot: "Vi kan ikke kommentere på dette udsagn på grund af vores tavshedspligt" eller "Det er ikke et genkendeligt billede af forholdene i Riddersborg".

I redegørelsen oplyses derudover resultatet af en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre i Riddersborg. Ifølge den er 88 procent af forældrene i Riddersborg samlet set enten "meget tilfredse" eller "tilfredse" med Riddersborg.

Det konkluderes derfor i redegørelsen, at: "Nej, der er ingen grund til skærpet opmærksomhed eller påbud på baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen".

Men det fremgår ikke af redegørelsen, hvad svarprocenten er.

Folketidende har derfor spurgt og fået oplyst, at den er på 39 procent. Det betyder, at det kun er knap 4 ud 10 forældre, der har svaret på, hvor tilfredse eller utilfredse de er med kvaliteten i Riddersborg.

Det fremgår heller ikke, hvornår brugerundersøgelsen blev afviklet.

Det har Folketidende derfor også spurgt om og fået oplyst, at det blev den i perioden fra 21. november 2022 til 18. december 2022.

Det vil sige flere måneder efter, at de forældre, der valgte at stå frem med deres kritik i Folketidende, havde givet op og trukket deres børn ud af institutionen.

Det er uvist, hvordan politikerne i børne- og skoleudvalget stiller sig til redegørelsen. De har ikke ladet sig interviewe i sagen om Riddersborg.

Men et læserbrev bragt i Folketidende 23. januar giver et indblik:

- Jeg kan blot sige, at jeg var tilfreds med redegørelsen, skrev løsgænger og medlem af børne- og skoleudvalget, Per Kim Nielsen.