LOLLAND: Forældre til børn i Specialskolen Lolland har igennem snart otte måneder forsøgt at gøre opmærksom på, at kvaliteten af specialtilbuddene i kommunen ikke er i orden. Det er fremgået af høringssvar, talrige artikler med forældre, der stod frem med deres udfordringer, tanker og oplevelser, en underskriftindsamling med krav om handling og et vedholdende fremmøde af forældre til byrådsmøde efter byrådsmøde.
Det har ført til, at politikerne afsatte flere penge til skolens budget i 2021, de løbske udgifter til transport blev udskilt fra budgettet i 2022, og en evaluering af specialskolestrategien sat i gang - men ikke af specialskolen, hvilket har fået kritik af blandt Lolland-Falsters Lærerforening. Det har også fået Styrelsen for Kvalitet og Undervisning til at bede Ankestyrelsen vurdere, om der skal rejses en tilsynssag.
Nu har de to byrådsmedlemmer Leo Christensen fra Lokallisten Lolland og Bente Borreskov fra Enhedslisten så kastet sig ind i kampen. Det har de gjort, fordi de mener, at der sker brud på reglerne for specialundervisning på Specialskolen Lolland.
Reagerede ikke som ønsket
Det kom første gang frem på det seneste byrådsmøde under punkt fem, da Leo Christensen og Bente Borreskov afviste at godkende den årlige kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud, fordi de fandt gennemgangen af Specialskolen Lolland for mangelfuld. Her fik Leo Christensen nævnt, at der skete lovbrud på specialskolen.
Et flertal godkendte det til trods kvalitetsrapporten.
Efterfølgende sendte Leo Christensen og Bente Borreskov et brev til borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og kommunaldirektøren i Lolland Kommune, hvor de oplister og præciserer de 15 lovbrud, som de mener pågår på Specialskolen Lolland.
Leo Christensens og Bente Borreskovs liste over lovbrud:
1. PPR skal sørge for den socialpædagogiske støtte, hvis denne del ikke kan varetages af skolen. Der skal laves en PPV, før et barn kan visiteres til et specialtilbud eller støtte mere end ni timer om ugen. Dette sker ikke altid, ligesom PPV’er ikke bliver opdateret. (Bekendtgørelse 693 den 20.6.2014 §2)
2. Børnene undervises ikke i de fag, de skal ifølge loven.
3. Manglende timer (reduceret skema) uden forældregodkendelse. Der er vedtaget regler for antal timer i folkeskolen for de forskellige klassetrin, som ikke overholdes.
4. Manglende korrekt fraværsregistrering giver ikke et reelt fraværsbillede. Loven siger, det skal ske hver dag og senest inden en uge. Det er ikke sket. Registreringerne retter sig ikke efter bekendtgørelsens regler.
5. Der gennemføres ikke hjemmeundervisning, hvis fraværet er over 15 skoledage.
6. Ved vægring tages der ikke hånd om eleven.
7. Elevplaner skal ligge digitalt. Dette sker ikke, og der er en meget lemfældig holdning til brugen af dem.
8. Uddannelsesparathedsundersøgelse bliver ikke fortaget, selv om loven siger, det skal ske i 8. klasse og følges op i 9. og 10. klasse.
9. Folkeskolens afgangsprøve. Elever er blevet nægtet indstilling til afgangsprøve. Specialskolen har ikke 10. klasses afgangseksamen, selvom det står i styrelsesvedtægterne.
10. Administrationen har ændret i ydelseskataloget, uden at bestyrelse har været involveret. For eksempel om fysioterapi og om at gå fra at have ”et stressfrit niveau” til at ”tilstræbe et stressreduceret niveau”.
11. Fravigelser fra det, der står i styrelsesvedtægterne, uden politisk behandling. For eksempel er Autismedelen flyttet fra Maribo til Horslunde, regler for valghandlinger overholdes ikke, og der mangler elevrepræsentanter i bestyrelsen.
12. Specialskolen er ikke undersøgt i kvalitetsrapporten for skole- og dagtilbud 2020-2021 på lige fod med almenskolen. Der mangler for eksempel trivselsevalueringer og faglige evalueringer.
13. Sletning/fjernelse af opslag og informationer på Aula. Forvaltningsloven gælder også i folkeskolen.
14. Magtanvendelse registreres ikke og håndteres ikke korrekt.
15. Træning, der udføres af lærere, bliver ikke journalført på samme måde, som når en fysioterapeut eller ergoterapeut gør det. Det er lederens ansvar, at de lærere/pædagoger, der udfører træning/behandlinger, er vejledt i journalføring og gennemfører dem i forhold til gældende regler i Journalføringsbekendtgørelsen.
I brevet henviser de desuden til bekendtgørelser med mere, tilbyder yderligere dokumentation og udtrykker en forventning om, at de inden for de sædvanlige fem arbejdsdage vil modtage en liste over, hvilke tiltag borgmesteren agter at sætte i værk for at lovliggøre forholdene på specialskolen.
De dage er for længst gået, og borgmesteren har ikke reageret som ønsket af de to byrådsmedlemmer.
Borgmesteren har nemlig videresendt henvendelsen til formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), som afviser, at de to bringer nyt frem:
"Jeg kan ved selvsyn se, at der ikke er noget nyt i det, I skriver. De oplysninger, som I frembringer, er jo et sammendrag taget ud af et tidligere høringssvar fra Specialskolens bestyrelsen (august 2021), en underskriftindsamling fra selvsamme efterår godt krydret med lidt Facebook-opslag".
Derefter bliver tonen skærpet.
"Der er dog en ting, som er væsentlig anderledes denne gang, og det er, at de udokumenterede beskyldninger om begåede ulovligheder af personalet nu kommer fra to kommunalbestyrelsesmedlemmer og ikke fra nogle, forståeligt nok, berørte forældre".
Thomas Østergaard lader herefter forstå, at han vil undersøge, hvordan udvalget og kommunen skal reagere på beskyldningerne om lovbrud.
Anklager ikke personalet
Det får Leo Christensen og Bente Borreskov til at svare, at: "Vi anklager ikke personalet for noget. Vi dokumenterer, at kommunens ledelse, først og fremmest borgmesteren, men dernæst også udvalgsformanden og det øvrige byråd, ikke sikrer, at skolen lever op til sit ansvar".
De understreger desuden, at formålet med deres henvendelse er at få borgmesteren til at leve op til sit ansvar.
Derfor reagerer Leo Christensen og Bente Borreskov:
I punkt 7.4 i står:
Kommunalpolitikere har normalt ikke pligt til at være aktivt kontrollerende over for kommunens forvaltning. Rettighederne til sagsindsigt og til at rejse spørgsmål er til for at støtte arbejdet som politiker i kommunalbestyrelsen, ikke for at man skal agere vagthund over for hele forvaltningen. Dette er - udover økonomiudvalgets - borgmesterens ansvar som øverste daglige leder af forvaltningen.
Der er dog undtagelser.
Bliver man klar over, at kommunen handler ulovligt eller forsømmer at gøre noget, som kommunen har pligt til, skal man som kommunalbestyrelsesmedlem reagere. Reaktionspligten kan opstå på baggrund af kritiske revisionsberetninger, udtalelser fra anke- og tilsynsmyndigheder eller fra Folketingets Ombudsmand. Man kan reagere på mistanken om det ulovlige forhold ved at orientere borgmesteren (eller udvalgsformanden eller den ansvarlige direktør for det forvaltningsområde, som sagen falder ind under) om sagen. Herefter er det vedkommendes pligt at tage hånd om sagen. Man har mulighed for at bringe sagen op på et kommunalbestyrelsesmøde.
Men lige meget hjælper det, også selvom borgmesteren nu selv sætter sig til tasterne. Han skriver: "Jeg er nødt til at skuffe jer. Jeg ser nemlig jeres henvendelse på samme måde som Thomas Østergaard. Jeres sammenskriv af de påståede ulovligheder er modtaget gennem tidligere henvendelser, som fagudvalget allerede arbejder med, og jeg vurderer derfor, at det ligger i trygge hænder i forhold til det videre forløb".
Det svar stiller på ingen måde de to byrådspolitikere tilfredse.
- Altså han frasiger sig ansvaret, siger Bente Borreskov.
Hun fastholder, at:
- Vi har pligt til at reagere, og borgmesteren har pligt til at reagere på vores henvendelse.
Hvortil Leo Christensen tilføjer, at det blandt andet er det borgmesteren får sine penge for.
Desuden mener begge byrødder, at udvalgsformanden, Thomas Østergaard, er inhabil, fordi hans ægtefælle er mellemleder i Specialskolen Lolland. En kritik, som også har været ytret af forældre på de sociale medier, og som de har lagt sig op ad. Bente Borreskov og Leo Christensen mener derfor slet, slet ikke, at det dur, når borgmesteren sender deres brev videre til Thomas Østergaard, som Bente Borreskov næsten konsekvent omtaler som den inhabile formand for børne- og skoleudvalget.
Inhabil eller ej finder de to endda alene tvivlen om habilitet problematisk.
- Især når han og udvalget ikke har løst opgaven, som vi mener burde være løst for længst, siger Bente Borreskov.
De vil dog ikke sige, hvad de mener, det skal have af konsekvenser, at de finder udvalgsformanden inhabil i sagen om specialskolen.
- Jeg synes, at det er ham selv, der skulle komme med løsningen, siger Leo Christensen.
Bente Borreskov, byrådsmedlem for EnhedslistenVi har pligt til at reagere, og borgmesteren har pligt til at reagere på vores henvendelse.
En sag for byrådet
Leo Christensen og Bente Borreskov har nu bedt om at få sagen på byrådsmødet torsdag, 28. april, så de kan forsøge at få byrådet til at pålægge borgmesteren "straks at sikre sig, at Specialskolen Lolland drives jævnfør lovgivningen på området".
Det er de dog ikke umiddelbart lykkes med. For i et svar fra chefjuristen i Lolland Kommune, Peter Leth Skude, lyder det: "Jeg har til brug for udarbejdelsen af dagsordenspunktet brug for at vide, hvilken myndighed der har fastslået, at der skulle være tale om ulovligheder?"
Det har ingen myndighed endnu, da Ankestyrelsen foreløbig kun er blevet opfordret til at vurdere, om der skal rejses en tilsynssag. Så chefjuristen har en pointe. Men dermed ikke sagt, at det, de fremfører, ikke kan have sin rigtighed.
- Vi vil jo også bare have, at borgmesteren i hvert fald undersøger det, siger Bente Borreskov.
Selv føler de sig overbeviste om lovbruddenes rigtighed ud fra de samtaler, de har haft med de berørte, og den dokumentation, de har set.
- Vi har gennemgået og udvalgt de 15 lovbrud ud af mange flere mulige med stor grundighed, fastslår Leo Christensen og tilføjer:
- Men vi behøver ikke lege politimand og bevise noget. Det er nok, at vi mener, noget er ulovligt.
Leo Christensen, byrådsmedlem for Lokallisten LollandVi behøver ikke lege politimand og bevise noget. Det er nok, at vi mener, noget er ulovligt.
Leo Christensen og Bente Borreskov står desuden på deres ret til, at de som byrådsmedlemmer kan sætte sager på dagsordenen i byrådet. Så det har de skrevet, hvilket har fået kommunaldirektør Thomas Knudsen til at svare, at det først skal indhentes "supplerede information vedrørende sagens substans", og at "sagen forventes dagsordenssat på næstkommende byrådsmøde". Altså ikke kommende.
Mandag valgte Leo Christensen og Bente Borreskov så at sende en mail ud til samtlige byrådsmedlemmer, hvori de fremsætter deres ærinde og fastslår, at:
"Ifølge initiativretten og byrådets forretningsorden kan vores punkt til dagsordenen ikke afvises, idet det er indsendt rettidigt. Vi fastholder, at vores forslag skal på som en tillægsdagsorden".
- Det her er styrelseslov, og det er noget af det mest grundlæggende i demokratiet, siger Leo Christensen.
De kræver desuden, at en rapport over, hvordan det går med at lovliggøre driften, skal fremlægges første gang på byrådsmødet i juni.
