Prognoserne fra DMI holdt stik. I al fald i Maglemer nord for Maribo, hvor lørdag formiddag byder på et smukt snelandskab med fuld sol.
Den nyeste vejrprognose fra DMI, der gælder indtil søndag morgen klokken 9.00, byder på nogen eller en del sol på Lolland-Falster - i løbet af eftermiddagen dog med spredte slud- eller snebyger.
Temperaturen vil snige sig op på mellem 2 til 5 graders varme med let til frisk vind.
I aften og nat vil der til dels være klart vejr med enkelte snebyger. Det kan blive mere skyet i den sydvestlige del af landsdelen.
Temperaturen vil ligge mellem frysepunktet og 3 graders varme.