To udenlandske kvinder havde ulovlige stoffer med i bagagen.
Torsdag eftermiddag blev kvinderne tjekket af politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn, der i samarbejde med Toldstyrelsen kontrollerede de rejsende.
Kvinderne på 32 og 45 år var netop ankommet med færgen til Rødbyhavn, og da deres bagage blev undersøgt, fandt politiet lidt af hvert:
3,6 gram hash og to hash-slikkepinde havde den 32-årige kvinde medbragt.
Den 45-årige kvinde havde en joint, en hamp puffbar og 20 kaplser med udtræk fra kratomtræet.
De to kvinder fik hver en bøde på 2.000 kroner, som de betalte på stedet.
Stofferne blev konfiskeret.