Annonce
Lolland

HAR VENTET I TO ÅR: VASKETØJS-SAG IGEN UDSKUDT

Hvis ikke man har familie, der kan vaske ens tøj, kan det være en dyr omgang at benytte den udliciterede vaskeordning. Modelfoto: Jan Knudsen
Siden 2010 har Karen Zubari afventet Ankestyrelsens afgørelse i sag om vasketøj.

LOLLAND: Tørretumbling af tøj er omdrejningspunktet i en sag, der har ligget i Ankestyrelsen siden december 2020.

Dengang klagede to borgere - Karen Zubari og Kirsten Birgitte Hansen - uafhængigt af hinanden til Ankestyrelsen.

De mener, at Lolland Kommunes vaskeordning er ulovlig og dermed bør udløse en tilsynssag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tøjvask udliciteret

I 2019 besluttede Lolland Kommune at udlicitere tøjvask for borgere, der er visiteret til hjælp med vasketøj.

Udliciteringen skulle give personalet inden for ældreomsorgen mere tid til pleje. Desuden spåede Lolland Kommune, at det kunne give en årlig besparelse på to millioner kroner.

Vaskeordningen havde flere fordele. Tøjet ville blive mere skånsomt vasket, ligesom det ville spare energi, vand og sæbe.

Ankestyrelsen har flere gange udskudt at kigge nærmere på sagen - alt imens bunken af vasketøj er blevet større og større.

Endnu en gang har Ankestyrelsen udskudt at behandle klagerne. Der vil gå yderligere to måneder, før Ankestyrelsen vurderer, om der er grundlag for en tilsynssag.

Ankestyrelsen forklarer udskydelsen med, at der er mange sager, der venter på at blive behandlet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meget debat

Vasketøjssagen har givet anledning til meget debat, og et vælgermøde op til kommunalvalget i 2021 kom nærmest udelukkende til at handle om vaskeordningen.

Krumtappen i kritikken af vasketøjs-sagen handler om, hvorvidt tøj kan tåle at komme i en industriel tørretumbler.

Hvis vasketøjet kan tåle at blive tørret i en tumbler, skal det puttes i en blå pose. Kan det ikke tåle en rundtur i tørretumbleren, skal tøjet i en orange pose.

Tøj, der ikke kan tåle at komme i tørretumbleren, koster ekstra. Eksempelvis koster det 25 kroner at få vasket og tørret en skjorte, mens det koster 189 kroner at give en dyne samme omgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

X over tørretumbler

Karen Zubari forfølger sagen og har været forbi en tøjbutik for at se, om man overhovedet kan købe et nogenlunde hæderligt arsenal af tøj, der kan tåle at blive tørretumblet.

- Det kan man ikke. På vaskeanvisningen er der oftest et stort X hen over tumbleren, siger hun.

Hvad er en tilsynssag?

  • Ankestyrelsen varetager tilsynet med landets kommuner og regioner. 
  • Tilsynet kan se på, om en kommune eller region har overholdt lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Lovgivning, som retter sig mod andre end offentlige myndigheder eller både retter sig mod offentlige myndigheder og andre er ikke omfattet af tilsynet.
  • Tilsynet kan ikke tage stilling til, om en kommune eller region har handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt. Det samme gælder spørgsmål om overholdelse af god forvaltningskik.
  • Når Ankestyrelsen handler som led i det kommunale og regionale tilsyn, er styrelsen ikke en almindelig klageinstans, men en tilsynsmyndighed, der selv beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at tage en sag op til behandling.
  • Ved Ankestyrelsens vurdering af, om der skal rejses en sag, vil det indgå, om sagen har væsentlig betydning i forhold til at understøtte det kommunale og regionale tilsyns overordnede formål og funktion: At sikre at kommuner og regioner overholder lovgivningen, når de udøver den magt, der følger af, at de er offentlige myndigheder. 
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet
  • NAK Stenoskolen 8 kl besøger Skolebakken 5
    Hvis ikke man har familie, der kan vaske ens tøj, kan det være en dyr omgang at benytte den udliciterede vaskeordning. Modelfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Ungt ukrainsk par splittet i afgørende spørgsmål

Lolland

Giraf født på Lolland

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Refas bommert: Skal betale en million i erstatning

Guldborgsund

Thea, Iben og Mark overværede voldsomt overfald: Løb ud af bus for at redde offer

Lolland

Giraf født på Lolland

Indland

34-årig fængsles for hackerangreb mod offentlige myndigheder

Lolland

Grusom sag for retten: Mor og stedfar tiltalt for drab på spædbarn

Indland

Med lynets hast var pengene væk

112

Afsløret: 'Virkede noget påvirket', da han kom med færgen

Lokal nyt

Regional tv-kanal i fyringsrunde

Vejret

Risiko for tåge og glatte veje i morgentrafikken

Indland

Kommuner efterlyser flere praktiserende læger

112

"Ganske alvorligt": Politiet efterforsker sten-ulykker efter særlig paragraf

112

Måtte betale 3.000 for sin dumhed

Guldborgsund

Forskningsprojekt afdækker: Her er tilflytterne til Guldborgsund Kommune

Lokal nyt

Lokal elektrikeruddannelse bedømmes som landets bedste

Sport

Jon Dahl skal være landstræner

Annonce
Annonce
112

211 taget i fartkontroller: En kørte 179 km/t

Sport

NFH-forsvarskrumtap efter sejr: - Vi havde det mentale overtag

112

Motorvejs-spor spærret: Bil i brand

Sport

Keeper efter nederlag i topkamp: - For langt væk i begge ender

Guldborgsund

Ny konstituering behandlet i byrådet: - Jeg anfægter lovligheden af det her

Vejret

Slut med blæsevejr: Den kommende uge byder på op til 10 grader

112

Politi og PET indstiller efterforskning af Nord Stream-sprængninger