Annonce
Padel

VETERAN-LANDSHOLDSSPILLERE INDVIEDE NYE PADEL-BANER

En opvisningskamp med spillere fra det danske veteranlandshold indviede de nye padel-baner. Foto: Jan Knudsen
Mere end et år har det taget Nakskov Tennisklub at få opført to padel-baner, men lørdag kunne de endelig indvies.

NAKSKOV: Padel tennis breder sig ud over kloden som en epidemi, som heldigvis er både sundere og sjovere end en omgang corona. Lørdag kunne Nakskov Tennisklub indvie to helt nye lollandske baner og dermed inficere nakskovitterne med lysten til at spille en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden.

Banerne er opført i samarbejde med Padel Company, og fire spillere herfra lagde ud med en opvisningskamp, så nye spillerne kunne få en idé om spillet. Claus Ketterle havde taget ægteparret Tina Naja Larsen og Mikael Thobo med, samt DR-journalisten Torben Schou. Alle tre er på det danske padel-landshold for veteraner.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan sige, at vi nu har opgraderet til klubben til en version 2.0, med en helt ny vare på hylden.

Morten Rasmussen, næstformand

- I padel trækker vi farten ud af tennis, fordi boldene ikke bliver returneret så hurtigt, derfor appellerer det til rigtig mange, forklarede Claus Kettele.

Han kender flere fra andre sportsgrene, som er begyndte at spille på de specielle baner, hvor store glasfacader og sider udgør en del af banen.

- Det her spil kan noget, som ingen andre tidligere har kunnet i sportens verden, slog han fast.

Klubudvikler sammen med Ølstykke

Hos Nakskov Tennisklub opstod idéen med god inspiration fra tennisklubben i Ølstykke, som man har et godt samarbejde med. Faktisk så godt, at man betragter hinanden som søsterklubber.

- I Ølstykke har man haft mange af de samme udfordringer som vi har i Nakskov, og derfor er de gode at bruge til klubudvikling, sagde næstformand Morten Rasmussen ved en indvielsesceremonien af de  nye baner.

Næstformand Morten Rasmussen og formand Bente Christiansen klipper snoren til de nye baner. Foto: Jan Knudsen

I april sidste år fortalte man i klubben fra Ølstykke, at man var gået i gang med padel tennis, og det var et projekt med indhold i. Idéen tiltalte næstformanden i Nakskov, der gik videre til sin formand, Bente Christiansen, og allerede måneden efter havde den vestlollandske klub kontakt til Padel Company.

Pladsen til padel var der i Nakskov, da klubben for fire år siden droppede tre baner, og det er her, at maskinerne i maj gik i gang med at anlægge de to nye padel-baner. 17. juni blev fundamentet støbt, og lørdag 23. juni blev den første opvisningskamp altså spillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny vare på hylden

Helt færdige er banerne dog ikke. Bookingsystemet er ikke helt på plads endnu, og derfor kan banerne i begyndelsen bruges efter først til mølle-princippet. For Morten Rasmussen er det dog et vigtigt skridt, som klubben har taget.

En sport i rivende udvikling

Padel tennis, i den form som det kendes i dag, opstod i Mexico i 1969, og har vokset sig enormt stort i mange spansktalende lande. I Argentina er sporten utrolig populær, og i Spanien er den kun overgået af fodbold.

Den ligner tennis meget, men blandt andet er serven anderledes, ketcher skal sidde fastspændt til hånden, og væggene uden om banen må bruges aktivt i spillet. Samtidig er langt de fleste af landets baner lavet til at man spiller doubler, hvilket er udgangspunktet for padel tennis.

I Danmark blev den første padel-bane lavet i Fredericia i 2007, men den var ikke konstrueret efter de rigtige regler, og har vist aldrig været brug til at padel-kampe. I 2010 blev der bygget en bane i Græsted, men den var bygget med krydsfinerplader i stedet for glas og hegn, og derfor heller ikke en officiel bane. En sådan kommer først i 2012 i Grøndahl Multicenter ved Bellahøj i København. Og så begyndte nye baner at skyde frem.

I 2013 var der otte baner i Danmark, i 2016 var der 14, i 2018 var der 32 - og så eksploderede sporten. I 2019 rundede man 99 baner, året efter var man oppe på 203, og corona eller ej i 2021 kom Danmark op 610 og nærmer sig nu 770. De første baner i Lolland kommune åbnede i Maribo i februar.

Mange steder spilles padel ligesom bowling, hvor man lejer en bane og spiller med sine venner. Padel-klubberne er dog også kommet til. Den første blev stiftet i 2017, og sidste år var der 48 klubber. Medlemstallet i disse klubber er gået fra 81 i 2017 til 11.233 i 2021.

The Padel Club Nakskov er nyeste skud på stammen.

- Man kan sige, at vi nu har opgraderet til klubben til en version 2.0, med en helt ny vare på hylden. Derfor håber vi da også, at Nakskov Tennisklub kan blive et lokalt samlingspunkt, og at vi med padel kan få endnu flere ud at bevæge sig, slog han fast, og håbede samtidig, at de nye baner kan sikre klubben på lang sigt og være med til at sikre den vækst.

Klubben råder nu over to grusbaner, tre kunststofbaner og indendørsbaner til vintertræningen - og så de to nye padel-baner. Og de nye baner er ikke kun for klubbens medlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Padel er også til turisterne

- Det her er et tilbud til alle på og udenfor Lolland, og turister er også velkomne til at bruge dem, forklarede Bente Christiansen, som efter et langt forløb kunne glæde sig over at se projekt fuldført.

Hun sendte en stor tak til mange af dem, der har hjulpet undervejs.

- Især de medlemmer og deres familier, som knoklet med fliselægningen, og med uddeling af flyers.

Spillet ligner en sammenblanding af tennis og squash, men tempoet er knap så højt - selv om de dygtige opvisningspillere havde fart på. Foto: Jan Knudsen

Til tider var det som en lang, hård tiebreak, hvor der måtte knokles for sejren. Derfor var Morten Rasmussen også glad for at se mange møde op til indvielsen og bakke op om projektet.

- Til tider har det været alt anden end en dans på roser. Det har virkelig krævet blod, sved og tåre, men nu kan vi endelig tage hul på et nyt akitivtets-kapitel i klubbens historie.

  • NAK Indvielse af nye Padeltennis-baner 7
    En opvisningskamp med spillere fra det danske veteranlandshold indviede de nye padel-baner. Foto: Jan Knudsen
  • NAK Indvielse af nye Padeltennis-baner 3
    Næstformand Morten Rasmussen og formand Bente Christiansen klipper snoren til de nye baner. Foto: Jan Knudsen
  • NAK Indvielse af nye Padeltennis-baner 6
    Spillet ligner en sammenblanding af tennis og squash, men tempoet er knap så højt - selv om de dygtige opvisningspillere havde fart på. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken