Bred opbakning til præcisionslandbrug

Der bliver talt mere og mere om præcisionslandbrug, hvor digitale hjælpemidler som droner, satelitter, gps og kameraer i fremtiden skal bruges som redskaber til at få et overblik over markerne, så landmanden mere præcist kan bekæmpe ukrudt eller svampesygdomme, eller gøde marken, hvor der er behov.

Det skulle gerne spare landmanden omkostninger til gødning og pesticider og komme naturen til gode, da man målretter sprøjtningen til, hvor behovet er.

Regeringen har også kastet kærligheden på præcisionslandbruget og er blandt andet i gang med at etablere et partnerskab for præcisionslandbrug, der skal kortlægge barrierer for at anvende sprøjte- og præcisionsteknologi og skabe et netværk og forum for nye innovative løsninger.

Derudover er der også ved at blive sat gang i en række pilotprojekter, der skal indsamle erfaringer om præcisionslandbrug.

På en konference om præcisionslandbrug fredag på Ledreborg Slot præsenterede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sine politiske visioner på området og diskuterede perspektiverne med Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, og Maria Reumert Gjerding, miljøordfører for Enhedslisten og præsidentkandidat for Danmarks Naturfredningsforening.

Over 200 repræsentanter fra landbruget, politikere, embedsmænd, virksomheder, forskere med videre deltog i konferencen.

- Siden 80’erne har landbruget gennemgået en stor teknologisk forandring, og i dag har vi et af de mest effektive og grønne landbrug i verden med avanceret maskineri. Men det er ikke kun landbruget i sin essens, der forandrer sig. Tendenserne med miljøhensyn bliver også stærkere. Det er bøvlet at være landmand, der er mange kontroller som gødningskontroller og så videre. Hvordan får vi forløst det i fremtiden. Vores svar er præcisionslandbrug, sagde Esben Lunde Larsen og fortsatte:

- Ambitionen er at være verdens førende, når det gælder kontrol og teknologi. Præcisionslandbrug er grøn udvikling og en fremtid med mindre fysisk kontrol og bedre tid til bedriften. Men der er også lang vej til, det bliver implementeret og fuldt igangsat i en EU-ramme, fortalte Esben Lunde Larsen, som derfor har sat gang i partnerskabet med forskellige interessenter, der kan bidrage med videndeling.

Partnerskabet er åbent for alle aktører, som ønsker at bidrage med at udvikle og tage de nye teknologier i brug, der kan både være landmænd, virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner, rådgivende organisationer og brugere af sprøjte- og præcisionsteknologi.

Teknologi kan erstatte miljøkrav
Martin Merrild er ikke bekymret for den overvågning, der følger med præcisionlandbruget, hvor data om landmandens gøren og laden bliver automatisk registreret.

- Teknologien kan erstatte miljøkrav. Bureaukrati og kontrol er det værste, når vi spørger landmændene. Viljen til at tage ny teknologi i brug er stor i landbruget. Vi er derfor glade for partnerskabet. Hvad vi har opnået i landbruget, har vi opnået, fordi vi er partnere, fortalte Martin Merrild.

Ved den efterfølgende paneldiskussion spurgte moderator Anders Søgaard, hvad landmandens incitament er til at bruge præsicionsteknologi.

- Hvis landmanden ikke er over sine kartofler, og de er under svampeangreb, har han et problem. Han får også et stort smæk, hvis der er fejl i kontrollerne. Landmanden kan få bedre tid til det gode landmandskab. Den nye teknologi kan bistå landmanden i hverdagen, og hvis den samtidig kan bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, er det også værd at tage med, sagde Esben Lunde Larsen.

Også Maria Reumert Gjerding, hvis hjertebarn er økologien, kan se fordelene i at benytte præcisionsteknologi.

- At landmændene kan få en øget effektivisering er åbentlyst. Miljøbelastningen skal være så lav som mulig, og hvis miljøbelastningen kan sættes ned ved kun at sprøjte, hvor der er behov, er det et skridt i den rigtige retning. Jeg vil gerne have, at landmænd omlægger til økologi, fordi de har lyst til det. Jeg vil ikke holde teknologien væk, det er ikke den vision, jeg har. Men vi bliver også nødt til at diskutere fx lærkepletter, for vi har brug for mere biodiversitet derude, sagde Maria Reumert Gjerding.

- Landbruget skal udvikles i samspil med naturen. Det borger godt for fremtiden, at præsidentkandidaten for Danmarks Naturfredningsforening bakker op om regeringens landbrugspolitik, sagde Esben Lunde Larsen med et smil på læben.

Også for mindre landbrug
Blandt publikum blev der spurgt til, hvordan man får de mindre landbrug på op til 100 hektar i gang med præcisionsteknologien.

- Maskinfællesskaber, hvor fremmede maskiner kommer ind og løser opagven, kan være en løsning, men der skal også være mulighed for, at man selv frivilligt kan komme i gang, hvis man vil, sagde Martin Merrild.

- Der skal være plads til mindre landbrug, så maskinfællesskaber lyder som en god idé. Teknologien skal ikke skubbe yderligere til strukturudviklingen, sagde Maria Reumert Gjerding med henvisning til udviklingen henimod færre og større landbrug.

Der blev også på konferencen talt om ejerskabet over data og ikke mindst, hvem der har adgang til data. Der var rig mulighed for at netværke og se nærmere på droner, som blev udstillet.

Tidligere miljø- og fødevareminister Henrik Høegh fortalte om Future Cropping, som han er formand for. Det er et partnerskab mellem universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsvirksomheder, som over fem år udvikler præcisionsjordbruget mod højere udbytter og et bedre miljø.

- Vi skaber en datasky, hvor al data om planteavl samles fra satelitter og droner. Med en crop manager kan landmanden lægge alle data ind og finde ud af, fx hvor meget gødning der skal tilføres. Det giver en god bundlinje, og det bliver en motiverende faktor i fremtiden, for driftslederen får mere at holde styr på, og der hjælper big data, forklarede Henrik Høegh.

Konferencens deltagere blev spurgt til, om præcisionslandbrug er et udbredt værktøj om fem år, og det mente 85 procent, mens 75 procent tror, at data og teknologi kan bidrage til at reducere omkostninger i driften.